Juleaften o hvor er du sød, så skal alle folk ha’ sagogrød

Som Anden Verdenskrig skred frem blev varemanglen og rationeringen mere omfattende. Krigen havde medført et sammenbrud af verdenshandlen, hvilket betød, at import af vare var ekstremt begrænset.

Kolonialvarer, såsom sukker, kaffe, chokolade, appelsiner osv., måtte man pludselige kigge langt efter, og de varer, man kunne købe, kostede næsten dobbeltpris.

At julen var genstand for mange bekymringer og spekulationer kan derfor ikke overraske – for hvordan fejrer man jul, når der er mangel på alt?

Heldigvis var bøger, blade og aviser fulde af gode erstatnings- og sparerråd til landets borgere om, hvordan man klarede alt fra julemad til julegaver.

Julemad og varemangel

Det var i forvejen vanskeligt at få husholdningen til at køre rundt, og at få rationeringsmærkerne til at stemme overens med husstandens behov – juletiden gjorde det ikke lettere. I Aarhus-avisen Demokraten blev husmødrenes udfordringer ved juletid beskrevet således:

Vi tæller Rationeringsmærkerne endnu engang. Vi haaber at kunne faa lidt fra til Julebagningen; men det ser sløjt ud med Beholdningen. Kan vi ikke knibe et eller andet Sted? – Det var nu rart, om vi kunne bage lidt Smaakager, f. Eks. Vaniliekranse – av! Opskriften siger ½ kg Mel og ½ kg Margarine – en saga blott!” (dec. 1942)

Aarhusianske RENA tilbød en kemisk løsning på mangelsituationen i juletiden. (Hjemmet, 1942)

Svesker, rosiner, chokolade og andre eksotiske varer forsvandt næsten helt fra butikkerne. Derfor var danskerne nødt til at finde på erstatninger, så man stadig kunne tilfredsstille familien og – i hvert fald nogenlunde – lave de gode gamle juleopskrifter.

Men hvordan laver man f.eks. et godt julebrød, når det er vanskeligt at skaffe sukat og rosiner? Løsningen skulle findes i køkkenhaven og blev kaldt rabarberrosiner.

Rabarberrosiner
Rabarber skylles, flækkes paa langs 2-4 Gange og skæres i smaa Terninger.
Til 1 Kg. Rabarber beregnes:
300-500 g. Sukker.5 g. Citronsyre.1 g. Benzoesyre.
Sukker, Citronsyre og Benzoesyre blandes grundigt, og Rabarberne neddrysses lagvist med Blandingen, som henstaar til næste Dag.
Bemærk Saften skal staa over ”Rosinerne”.

I det hele taget var julebagning vanskeligt. Hvedemel, sukker, smør og margarine var alt sammen rationeret. I Aarhus havde man heldigvis Frøken Gottlieb Hansen, som under Besættelsen afholdt kurser for husmødrene i, hvordan man kunne klare sig med en beskeden husholdning. Her er hendes bud på en billig

honningkage:

Billig Honningkage
250 g. Sirup eller Kunsthonning, ½ kg. Rugsigtemel eller Hvedemel, ½ kg Havregryn og ½ kg Bygmel, 1 Liter Kærnemælk, 2 Æg, 4 Topskefulde Natron, 1 Tskf. Nelliker,   2 Tskf. Kanel (eller erstatningskanel), 1 Tskf. Allehånd,
1 Tskf. Ingefær (eller erstatningsingefær),
½ kg Puddersukker, Rabarberrosiner.
Sirup eller Honning varmes op, til det er flydende, irøres derefter Kærnemælk og sammenpiskede Æg. Mel, Natron og Krydderier sigtes sammen og røres i Dejen skiftevis med Havregrynene. Rababerrosiner vendes i lidt af Melet og røres i til sidst.Bages i Bradepande ved jævn varme i ¾-1 Time.
Kagen bliver bedre af at ligge i 8-14 Dage, saa det er ikke saa meget for tidligt at bage den nu.

Desværre må man jo tænke sig til chokoladeovertrækket.

Juleaften er fyldt med traditioner. Vi fylder maverne med dejlig julemad, og der er klare forventninger til, hvad denne mad består af – om end det varierer lidt fra husstand til husstand. Men risengrød, risalamande og selvfølgelig en masse julegodter, kan da ikke undværes. Og ligesådan tænkte man da også under besættelsen.

Desværre var både ris og fløde mangelvarer. Ris var stort set udgået af markedet i 1942, så i mange danske hjem, kunne man blive nødt til at stille sig tilfreds med f.eks. sagogrød eller havegrød i stedet for risengrøden. Og som dessert juleaften måtte det gå an med en ”Byg á l’amande” – ifølge avisens madplan i december 1942.

Juleknaset må heller ikke mangle. Heldigvis kunne man i avisen finde en opskrift på marcipanerstatning, som kunne klares med selv den mest beskedne husholdning.

Marcipanerstatning

Hertil kan man simpelthen bruge en melet, godt dampet Kartoffel, der moses fint ud og æltes op med sigtet Flormelis, til det bliver som smeltet Dejg. Mandelessensen tilsættes efter smag, og der formes forskellige Smaastykker heraf. (dec. 1942)

Man kan have sin tvivl om, hvor stor begejstring denne marcipan har vagt i de små hjem. Men heldigvis står, den kære, Kirsten Hüttemeier altid klar med en god opskrift, for som hun skriver i 1945: ”Lidt Kræs skal der frem!

Dejlig billig Konfekt
50 g Smør, 1 Spsk. Sirup (Maltsirup), 100 g Puddersukker,  100 g Havregryn, Smør, Sukker og Sirup smeltes i en Gryde. Grynene røres i, og med 2 Teskeer sættes Guffet i smaa Toppe paa en smurt Bageplade for at tørre. Naar de har staaet nogle Minutter et koldt Sted, tages de af Pladen med en Kniv og serveres.
De smager herligt og er lavet i Løbet af Nul-Komma-Fem.

Hjemmelavede julegaver

Julegaver var også forbundet med store bekymringer. I damebladet Mønster Tidende blev det beskrevet således:

 ”Julegaver er – i Aar mere end nogen Sinde – et Problem, der sikkert trykker mange Mennesker. Julen er jo dyr nok i Forvejen, og der er meget faa Penge at raade over. Med andre Ord, Fantasien og Opfindsomheden maa mobiliseres særlig kraftigt, hvis man skal klare sig. For der er jo alligevel noget trist ved slet ingen Ting at skænke bort. […] De fleste voksne er da heldigvis saadan indstillede, at de bliver lige saa rørte over en lille Gave, der har kostet mere Ulejlighed end Penge, som de vilde bliver over noget kostbart færdigkøbt. Vi er jo alle i samme Baad. Med Børnene er Vanskeligere; de smaa Hjerner begriber ikke saa let, at der ikke kan købes ind som sædvanlig; de venter, og de glæder sig, og de er saa svære at skuffe.” (dec. 1942)

Heldigvis var der mange gode råd og idéer til hjemmelavede julegaver i de danske dameblade. Her er idéer til julegaver til hele familien.

Måske nogle af dem kunne bruges i dag?

Hvad med at lave tøj og sengetøj til datterens dukke? Brug de stof- og granrester, som alligevel er for små til, at de kan bruges til andet. En ekstra fin detalje er, at brodere dukkens navn på sengetøjet – det er den slags, som gør lykke hos en mindreårig dukke-moder.

En hjemmelavet dukkeseng. (Mønster Tidende, 15. december 1942)

Til sønnen kan man lave en legevogn ud af en tom cigarkasse, hvorpå der monteres fire halve garntrisser som hjul. Kassen bliver gjort festlig med en gang maling eller tapetrester, som klippes i figurer og limes på.

Hjemmelavet legevogn af cigarkasse.  (Mønster Tidende, 15. december 1942)

Manden skal da heller ikke snydes for en hjemmelavet julegave. Den fingrefærdige husmoder kan heldigvis bruge sine stofrester til at lave en patchwork toiletrulle-holder eller en æske til kraveknapperne – som han jo aldrig kan finde. Til æsken skal man bare bruge en tom og rengjort crème-bøtte. Den lakeres i festlige farver og på låget males små kraveknapper. Ovenpå limes en forknap som håndtag og bøtten fyldes til randen med kraveknapper.

Æske til forknapper lavet en en crème-bøtte. (Mønster Tidende, 15. december 1942)

Den gode veninde kunne man jo overraske med en træsko. Ganske vist i den allermindste størrelse – ifølge Mønster Tidende kan de nemlig købes for en rimelig pris i alle trævareforretninger. Alle veninderne fra syklubben får man til at skrive deres navne derpå med blyant, som man senere trækker op med tusch. Og så kan man jo dekorere skoen med lidt blomstermotiver. Som prikken over i’et kan man komme lidt hjemmelavet konfekt ned i skoen. ”saa kan De tro, det er en nydelig Gave.”

En træsko med godter og autografer.  (Mønster Tidende, 15. december 1942)

Ej heller at forglemme sin moder og svigermoder. Til dem kan man lave den yndigste lille tændstiks-hylde. Hertil skal bruges en tom osteæske, hvor de to dele – æsken og låget – skæres til, så de ikke er så dybe. Dernæst betrækkes de to dele med en stump mønstret voksdug og limes sammen. I toppen montres en gardinring, så hylden kan hænges op.

Voilà, så er julegaverne på plads.

Tændstiks-hylde af osteæske. (Hjemmet, 8. december 1942)

Hjerternes fest

På trods af hårde tider, krig og varemangel blev det alligevel jul i de små danske hjem. Når man læser i aviserne og magasinerne fra besættelsen, er det helt gennemgående, at man var bestemt ved, at julen skulle blive god og hyggelig, for: ”hvor der er Hjertevarme, er der Julestemning”.

Et budskab som stadig er vigtigt at huske på i dag, når julestresset raser.

Og mon ikke også nogle enkelte af de gode gamle opskrifter på julemad og hjemmelavede julegaver kunne fortjene en renæssance?