De tyske troppetransporter til Norge

De tyske troppetransporter til Norge

Siden besættelsen har det har været  kendt, at Aarhus havn fra oktober 1942 blev en vigtig udskibningshavn for de tyske troppetransporter til Norge. Men hvor mange soldater blev der sejlet mellem Aarhus og Norge? Og hvor mange konvojer sejlede der ud fra Aarhus?

Detaljerne om de tyske udskibninger til Norge har siden besættelsen været omgærdet af mystik. Det skyldes ikke mindst, at besættelsesmagten holdt kortene tæt ind til kroppen. Havnen blev bevogtet nidkært og alle Krigsmarinens dokumenter blev hemmeligstemplet. For et par år siden skete der dog et mindre gennembrud på området.

Spioner på havnen

En række spionagerapporter åbnede døren til tyskernes aktiviteter på klem. Modstandsbevægelsen havde skaffet sig vigtig viden om havnemiljøet, og det var lykkedes dem at producere nogle ganske detaljerede rapporter om nogle af de tyske ind- og udsejlinger i Aarhus.

Det banebrydende materiale gav os et indblik i Værnemagtens aktiviteter på havnen, og dækkede endda hele 1944 og frem til befrielsen. Vigtigst af alt underbyggede rapporterne tesen om Aarhus havns store betydning for tyskerne.

Notater om hvilke skibe der sejlede ind og ud af havnen og sporadiske oversigter over hvor mange, og hvilke soldater der var på gennemrejse i Aarhus tegnede et billede af en Krigsmarine, der havde travlt med at sejle soldater og gods til Norge, Finland, Letland, Polen og Tyskland.

Tyske skibe i havnen. Fotografiet er taget fra Rådhustårnet i 1942. (Besættelsesmuseet)

På opdagelse i arkiverne

Spionagerapporterne gav os blod på tanden og vi begyndte derfor at finkæmme både danske og tyske arkiver for materiale om den tyske Krigsmarines aktiviteter i Aarhus. Vi ledte især efter oversigter over sejladserne, der måske kunne skabe et samlet overblik over de tyske troppesejladser fra Aarhus. På det tyske Bundesarkivs militærarkiv i Freiburg faldt vi over et materiale, som vi vidste potentielt kunne kaste lys over omfanget af tyske troppetransporter til Norge.

Da tyskerne gjorde Aarhus til deres primære transithavn til Norge blev der oprettet et særskilt tjenestested, der skulle overse de mange troppetransporter. Det var dette tjenestesteds krigsdagbog vi var faldet over.

Selv kaldte de dagbogen for Kriegstagebuch der Kriegsmarinedienststelle Kopenhagen, Zweigstelle Aarhus (red. Krigsdagbogen for Krigsmarinens afdeling i Aarhus). Dagbøgerne dækkede perioden fra oktober 1942 til februar 1945, og selvom vi ikke kunne vide nøjagtigt, hvad materialet indeholdt antydede titlen på dagbogen, at vi måske kunne få besvaret nogle af vores mange spørgsmål om den tyske tilstedeværelse i Aarhus.

Forsiden på den tyske krigsdagbog. (Besættelsesmuseet)

Koordinering forud for transporterne

I starten af oktober 1942 kom afdelingens leder, Kapitänleutnant Freidrich Wilhelm Lübke til Aarhus for at iværksætte de kommende troppetransporter.

I løbet af måneden koordinerede han med hjælp fra blandt andet havnekommandenten fra Aalborg, Korvettenkapitän Blauert, sejlplanerne og strukturen omkring de mange kommende transporter. Det primære formål var at få fragtet soldater og gods videre til Norge, Finland, Tyskland, Polen og Letland. Det ambitiøse projekt krævede dog hjælp fra flere kanter.

Krigsmarinens andre skibes arbejde var en forudsætning for, at man i det hele taget kunne sejle tropper til og fra Norge. Blokadebrydere, mineryddere, forpostbåde og sikringsskibe fungerede alle individuelt, men samtidig som en samlet enhed der skulle sikre de tyske troppetransporter såvel som krigsskibe fri adgang og støtte i de forskellige farvande.

På land tog bykommandanten i Aarhus, Major Carl-Hans Kruse, fat i Aarhus kommune for at få anvist en byggeplads til en stor gennemgangslejr bestående af murstensbarakker. Han bad samtidig om indkvartering til 3300 soldater, der foruden de tropper der allerede var tilstede, skulle ligge fast i byen.

Resultatet blev, at både Læssøesgades, Samsøgades, og Nørrebrogades skole blev beslaglagt af besættelsesmagten. Det viste sig imidlertid ikke at være nok.
Da gymnastiksalene på Samsøgades skole midlertidigt blev afsat til de gennemrejsende soldater beslaglagde tyskerne også gymnastiksalene på Fjordgades skole og den ene gymnastiksal på Marselisborg Gymnasium.

Troppetransporterne fik altså væsentlig betydning for antallet af tyske beslaglæggelser og nyopførsler.

Dør på Læssøesgades Skole efter befrielsen. Mest fremtrædende er jernkorset, men ser man godt efter finder man også en vis utilfredshed med ledelsen gennem små udsagn som Tot über Göring og Adolf von Stalin såvel som det mere ikoniske udtryk Heim ins Reich. (Besættelsesmuseet)

Protester og forsøg på forhandlinger fra kommunens side var forgæves. Man fandt tyskernes krav uoverskueligt store og den voksende tyske tilstedeværelse problematisk.

For tyskerne derimod faldt alt på plads og den 18.10.1942 sejlede det første store godsskib under det nye tjenestested mod Norge. Disse kom krigen igennem til at fylde mindst lige så meget som troppetransporterne og forsynede Værnemagten med materiel og brændsel og forplejning på østfronten og i Norge, ligesom der også blev fragtet flæsk, sukker og andet gods til Tyskland.

De første troppetransporter

Med alt på plads kunne værnemagten iværksætte deres første transporter. Den 22.10.1942 sejlede skibene MS Lappland og MS Telde mod Oslo med 1528 mand og 19 køretøjer. Med sig havde de Sperrbrecher nr 131 og to forpostbåde, der fungerede som sikringsskibe i konvojen.

Nogle få af de tyske Sperrbrechere i Aarhus. Oversat betyder navnet blokadebrydere, men i praksis fungerede skibene som stifindere gennem minefelterne og var derfor afgørende for at sikre de mange soldater på troppetransporterne. (Besættelsesmuseet)

Den 28.10.1942 vendte skibene tilbage fra Oslo og begyndte straks af- og pålæsning. Hvad og hvor meget skibene i troppetransporterne medbragte til Aarhus fremgår ikke af dagbøgerne før oktober 1943.

Den første transport blev startskuddet til et helt fast indslag i den aarhusianske dagligdag under besættelsen. Allerede dagen efter MS Lappland og MS Telde var sejlet i havn, var de atter sejlet afsted igen.

Men selvom troppetransporterne var præget af den rutine, som den slags logistik nu kræver for at fungere effektivt, hændte det da også, at Lübke havde noget særligt at nedfælde i krigsdagbogen.

Belgierne

I november 1942 fik man på Krigsmarinens tjenestested en melding om, at der var et antal tilfangetagne belgiere på vej til Aarhus. Det blev anført i dagbogen, at der i Luftwaffes gennemgangslejr i Büchen, eller DULAG Büchen, var blevet konstateret, at belgierne var slemt inficerede med lus.

Ikke desto mindre forsatte man med at fragte belgierne mod Aarhus, hvor de skulle videre til Norge, formodentlig for at udføre fangearbejde for det tyske statslige entreprenørforetagende Organisation Todt.

Op imod 150.000 mennesker af forskellig nationalitet blev fragtet til Norge som Krigsfanger, politiske fanger, og tvangsarbejder mellem 1941-1945. Hvor mange der blev fragtet igennem Aarhus vides ikke. Langt de fleste fanger kom fra Østeuropa og Balken og mange af disse blev sejlet via Stettin. På billedet ses to tidligere sovjetiske krigsfanger efter befrielsen. (Besættelsesmuseet)

Lusene var dog reelt det mindste af besættelsesmagtens problemer med belgierne. Da belgierne ankom til Aarhus formåede de og den danske civilbefolkning at få kontakt med hinanden. Ifølge dagbogen lykkedes det belgierne at forbrødre sig med den indfødte befolkning, hvilket gjorde dem svære at kontrollere, uden at det dog nærmere anførtes, hvad det indebar i de tyske skrivelser.

Men går man i den daværende fuldmægtige for byrådet Keld Jardes arkiv finder man et brev skrevet på vegne af belgierne. Her takker de og beder borgmester Einar Stecher Christensen være forvisset om, at den modtagelse og støtte de havde fået af befolkningen, havde været et stor moralsk støtte.

Vrede hos Transportkommandanturen

Transportkommandanturen i Aarhus var utilfredse og befalede, at alle fanger i fremtiden skulle lastes direkte fra tog til skib. Tyskerne stod i en svær situation. I Danmark var der andre spilleregler end i resten af Europa. De kunne ikke bare behandle deres fanger som de ville og løsningen blev derfor at forsøge, at undgå al kontakt mellem fangerne og lokalbefolkningen.

Det skulle dog ikke lykkedes for dem. I starten af 1943 vandt byen og 250 ukrainske piger hinandens hjerter. Befolkningen støttede pigerne med blandt andet cigaretter og mad. De ukrainske piger var internerede på Fjordsgades skole inden de skulle videre til Norge, men det lykkedes dem, at smugle en række små notater ud til en dansk russisk mand, der siden blev anholdt. Notaterne fortalte blandt andet om, at pigerne sultede, og at nogle af dem blev anbragt i en kold arrest og derved blev alvorligt syge.

Senere samme år kom nordmanden Inge Marie Jensen igennem Aarhus. Hun var blandt de ca. 2.400 norske fanger, der blev transporteret via Aarhus i 1943-1944. Inge Marie huskede den aarhusianske lokalbefolknings venlighed så godt, at hun siden donerede en stor samling figurer hun havde lavet efter sin tid som fange i koncentrationslejren Ravensbrück.

Museets tidligere udstilling om Inge Marie Jensen Ravensbrücks rædsler. (Besættelsesmuseet)

De mange aflusninger

Alle skibene måtte med jævne mellemrum afluses, det var nemlig ikke kun fangerne der medbragte lus og andet utøj. I december 1942 var det endda så galt, at man måtte tage skibet MS Monte Rosa ud af drift indtil man kunne få desinficeret hele skibet.

MS Monte Rosa var et af de mest brugte tyske skibe til troppetransporterne. Inden krigsudbruddet var skibet en del af det nazistiske Kraft durch Freude program, der blandt andet skulle sikre billige ferier til hele befolkningen og derved promovere det nazistiske projekt. Her ses det på vej ud af Aarhus havn i 1944. (Besættelsesmuseet)

Skibet var overrendt af lus og man måtte tage hårde midler i brug. Det foreslåede gas man skulle bruge havde man imidlertid ikke på lager i Aarhus, og man måtte derfor bestille det i Hamborg og væbne sig med tålmodighed. I mere end en uge var skibet ude af drift indtil man fra Hamborg modtog pesticidet Cyklon B, der i dag mest af alt er kendt som det middel man brugte til at gasse jøder og andre uønskede med i udryddelseslejrene. Efter skibet var blevet gasset måtte det udluftes i tre dage inden besætningen atter kunne genoptage transporterne.

Oktober 1943

Som krigen skred frem gik antallet af troppetransporter kun en vej Fra oktober 1943 voksede antallet af og størrelsen på troppetransporterne voldsomt.

Tysk troppetransport og militærorkester på banegården. De fleste troppetransporter kom med tog til godsbaneterrænet og gik derfra. Datoen er ukendt. (Besættelsesmuseet)

Allerede i december 1943 skulle man dog opleve den måned med det største antal soldater, der blev sejlet til og fra Norge. I alt blev der fragtet 59.176 tropper mellem Aarhus og Norge, et tal der står tilbage som vidnesbyrd om, hvor vigtig en transitby Aarhus var for tyskernes indsats i Norge og Finland.

Ser vi tallene i et større perspektiv taler de endda et endnu tydeligere sprog. Mellem oktober 1943 og februar 1945, en periode på et år og fire måneder blev der fragtet 544.433 tropper, kvinder og civile. Langt de fleste af disse var soldater af forskellig karakter, mens antallet af civile kun beløb sig til 84 for perioden.

Troppeskib i havnen. Over havneterrænet ses spærreballoner, der skulle beskytte havn og skibe fra fjendtlige angreb. (Besættelsesmuseet)

Daglige sejladser

Det krævede to store konvojer med mellem tre og fire troppeskibe og alle de relevante sikringsskibe der arbejdede i døgndrift. Når først skibene var tømt blev det lastet øjeblikkeligt og udskibet så hurtigt som muligt. For hele dagbogens løbetid løb det op i 817 konvojer med enten gods, tropper eller begge dele, svarende til næsten en konvoj dagligt, der enten sejlede fra eller lagde til i Aarhus havn.

Tallene er dog stadig blot en del af historien. Medtaget i dagbogens opgørelser er ikke de mange lazaretskibe, der kom til Aarhus med sårede soldater fra østfronten. Til netop det åbner spionagerapporterne til gengæld døren til fortiden på klem.

Nogen egentlig oversigt over, hvor mange krigsfanger der blev fragtet gennem byen rummer dagbøgerne heller ikke. Tilsyneladende var det ikke det specifikke tjenestesteds opgave at føre fast dagbog for de områder eller også var antallet ikke større end, at de blev medtaget i den samlede optælling af tropper.

Det videre arbejde

Ikke desto mindre har materialet fra den tyske Krigsmarine vist sig væsentlig for vores forståelse af den tyske tilstedeværelse og det tyske arbejde i Aarhus. Arbejdet med den omfangsrige dagbog er dog for længst ikke afsluttet. For hvert spørgsmål materialet besvarer, rejser der sig et nyt. Flere af spørgsmålene kræver supplerende materiale, men der er ingen tvivl om, at Krigsmarinens dagbog fra Aarhus har givet os et klarere indblik i, hvordan den nazistiske besættelsesmagt opererede fra Danmarks næststørste by.

I den nye udstilling vil vi præsentere publikum for den nye viden vi får om besættelsesmagten. Indtil da kan du følge med her på bloggen, hvor vi løbende vil fortælle om de nyeste arkivfund, og hvordan de bidrager, underbygger eller forandrer historien om Aarhus under besættelsen.

En tanke om "De tyske troppetransporter til Norge"

Skriv et svar