Hvorfor nu en blog om besættelsen?

De fleste forbinder Den Gamle By med hyggelige ting som bindingsværk, jul og vaniljekranse. Derfor vil mange nok undre sig over, at museet nu også blogger om 2. Verdenskrig og besættelsestidens Aarhus.

Årsagen er ganske enkel. I forbindelse med nedlæggelsen af Bymuseet i sommeren 2011 overtog Den Gamle By ansvaret for driften af Besættelsesmuseet, der har til huse i Aarhus gamle rådhus og politistation ved siden af domkirken. Med dette fine lille museum fulgte forpligtelsen til at indsamle og fortælle historier fra besættelsestidens Aarhus.

På denne blog bliver du løbende opdateret om Besættelsesmuseets arbejde med at dokumentere og formidle dramatiske såvel som fredelige begivenheder fra besættelsestidens Aarhus.

Besættelsesmuseet

Besættelsesmuseets indgangsparti i den gamle arrestbygning fra 1907, Mathilde Fibigers Have 2, 8000 Aarhus C.

Skriv et svar