På Stuegang i Aarhus – historien om byens hospitaler.

Ny, stor bog, der fortæller historien om Aarhus’ hospitaler, er udkommet i slutningen af november 2016. Læseren tages med fra de blot 20 senge på det lille hospital i midten af 1800-tallet og frem til i dag – og endda lidt ind i fremtiden.

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Foto: Hammerschmidt Foto

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen.
Foto: Hammerschmidt Foto

Aarhus Kommunehospital er det ældste hospital i Aarhus, der fortsat er i brug. Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Her var én overlæge, cirka 30 øvrige medarbejdere og i alt 160 sengepladser. Difteri, tyfus og tuberkulose var nogle af de hyppigst forekommende sygdomme på hospitalet sidst i 1800-tallet.

 Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958. Foto: Børge Venge

Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958.
Foto: Børge Venge.

Tuberkulose var i første halvdel af 1900-tallet en af de helt store dræbere – også i Aarhus. Mange folk boede i dårlige boliger, og smittespredningen var stor. Takket være en stor og systematisk indsats lykkedes det at få tuberkulosen bekæmpet. Billedet er fra 1958, og viser elever på Skovvangsskolen i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet.

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975. Foto: Hans Bølcho

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975.
Foto: Hans Bølcho

Hjertesygdomme blev i årene efter 2. Verdenskrig den helt store dræber. I takt med at velstanden steg, sneg også mageligheden sig ind på mange danskere. Flere fik bil, kontorarbejde og tv, og for mange førte det til en mere stillesiddende tilværelse. Samtidig nød mange både alkohol og røg, og livsstilen kom nu i fokus. I 1975 undersøgte overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen.

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne. Foto: Ukendt

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.
Foto: Ukendt.

Langt op i 1900-tallet var hospitalerne små verdener med en mandlig overlæge øverst i hierarkiet. Når lægen gik stuegang, fulgte det øvrige personale andægtigt med. Før lægens ankomst til den enkelte sengestue, havde sygeplejerskerne været der på forhånd for at anrette patienterne. Dynerne var blevet lagt pænt, og gardinerne var også blevet rettet til. Her er der stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014. Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014.
Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er her fotograferet i 2014. Første spadestik var i 2009, og efter planen er hele komplekset klar i 2019.

Forside på bogenBaggrunden for bogen er, at Aarhus Universitetshospital i de kommende år flytter under ét tag i Skejby. Det betyder, at de gamle hospitaler i Aarhus lukker. Men for ikke at deres lange historie skal glemmes kontaktede Aarhus Universitetshospital Den Gamle By. Man spurgte, om museet kunne være med til at sikre historien – at samle historien op. Det kunne Den Gamle By, og igennem knap tre år har museet haft historiker Doron Haahr ansat til at skrive bogen om hospitalernes historie. Bogen udkom i november 2016.

Du kan læse en anmeldelse af ”På Stuegang i Aarhus” her:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE9169323/de-hvide-kitlers-parade/

Du kan læse mere om bogens forfatter, historiker Doron Haahr, her:

http://aarhushistorier.dk/om-doron

 

Den Gamle By skriver Aarhus’ hospitalshistorie

Den Gamle By har startet et indsamlings- og formidlingsprojekt omkring Aarhus Universitetshospitals historie.

Anledningen er den store forandring der kommer til at ske i Aarhus, når Aarhus Universitetshospital i de kommende år samler al aktivitet i et nyt, moderne hospitalskompleks i Skejby. I midtbyen lukkes der ned for blandt andet Aarhus Kommunehospital og Aarhus Amtssygehus, der har helbredt, lindret og trøstet aarhusianere siden slutningen af 1800-tallet.

Skejby set fra luften. I de kommende år vil der omkring det eksisterende Skejby Sygehus rejse sig en regulær hospitalsby. Når byggeriet er færdigt i 2019 vil hospitalerne i centrum af Aarhus forlades endeligt. (Foto: Danske Regioner)

Aarhus Universitetshospital har bedt Den Gamle By om at være med til at fortælle hospitalernes historie, så den ikke glemmes – men tværtimod samles op og bidrager til fortællingen om hospitalernes betydning for Aarhus. Og Aarhus’ betydning for hospitalerne.

Universitetshospitalet financierer projektet, og Den Gamle By løfter opgaven i et samarbejde med hospitalet og Aarhus Stadsarkiv. Historiker Doron Haahr er blevet ansat for at hjælpe med at fortælle historien. Han har arbejdet med byens historie og formidlingen af den i en årrække, og han skal nu grave historien frem, så vi her i det 21. århundrede kan få indblik i, hvad byens hospitaler betød eksempelvis for havnearbejderne, der kom til skade i 1911, for familien med den polioramte datter efter Anden Verdenskrig og for den unge mand, der fik HIV i 1980’erne.

Historiker Doron Haahr er ansat til at researche og skrive om hospitalernes historie.

Resultatet bliver en bog, der via hundrede personhistorier fortæller om hospitalernes betydning for byen og dens borgere og deres liv. Samtidig lægges der fokus på, at byen skam også har gjort en forskel for hospitalerne, der har kunnet rejse sig til internationale standarder og opmærksomhed blandt andet takket være, at Aarhus i 1933 blev universitetsby.

Historierne om byen og dens hospitaler er mange. I 2002 behandlede Nils Malmros emnet, da han lavede filmen ”At kende sandheden” om sin far, Richard Malmros, der var neurokirurg ved Aarhus Kommunehospital. (Foto: filmz.dk)