Frivillige i Aarhus har gennem tiden gjort en forskel for andre

Europæisk Frivillighovedstad i Aarhus fejrer gennem et helt år byens lokale frivillige, der påtager sig meget forskellige opgaver, til glæde for mange. I dagens velfærdssamfund taler man om et aktivt medborgerskab, og kommunen er en aktiv part i at skabe de bedste rammer for frivillighedskulturen.

Frivilligheden er dog slet ikke noget nyt fænomen, men fokus har ændret sig i takt med at samfundet har forandret sig. Velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet og den lige ret til uddannelse, er eksempelvis noget vi i dag tager som en selvfølge. Men sådan har det ikke altid været.

Foto: Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv

Aarhusianske frivillige var ”first movers”
Frivillighed i fortidens Aarhus havde for eksempel et helt nødvendigt og konkret fokus på, at skabe bedre vilkår for trængte medborgere, at give adgang til viden for menigmand og give handicappede børn gode oplevelser i en oplevelsesfattig hverdag. Aarhusianske mænd og kvinder så, hvor det haltede, og gik målrettet i gang med at ændre på vilkårene.

Man kan sige, at frivillighedens historie handler om ”first movers”, der var drevet af ønsket om at skabe bedre forhold for deres medborgere. I en vandreudstilling, som Den Gamle By tidligere på året lavede til Europæisk Frivillighovedstad, bliver der sat fokus på otte personer, der på hver sin måde har gjort en markant forskel for de mange i Aarhus. Bag udstillingen står Cecilie Sophie Grothe, der var i studenterpraktik på museet i 2017 og som har stået for research, udvælgelse, grundtekster og billedredaktion.

Her præsenteres tre fortællinger om tre markante aarhusianere, der gennem frivilligt arbejde gjorde en markant forskel i fortidens Aarhus. Fortællingerne bygger på Cecilies arbejde.

Julius Høegh-Guldberg åbnede det første folkelige bibliotek.
Oberst Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) var en fremtrædende skikkelse i 1800-tallets Aarhus. Han ønskede at styrke ’almenvellet’, og det handlede både om at skabe og forbedre velfærd og forhold for den mindre bemidlede aarhusianer. Oplysning og viden til alle, både høj og lav, blev en mærkesag for Julius Høegh-Guldberg. I 1821 oprettede han Aarhus Stiftsbibliotek, som kongen havde givet tilladelse til.

Julius Høeg-Guldberg var oberst og stifter af det første bibliotek for alle aarhusianere, der åbnede i 1821.
Foto: Ukendt, ca. 1840, Den Gamle By

Biblioteket blev til i form af boggaver. Julius Høegh-Guldberg skrev ud om støtte i form af bøger. Bidragene strømmede ind, særligt fra byens borgere, stiftets præster og embedsmænd. Allerede i 1827 var bogsamlingen på cirka 6.000 bøger og interessen for biblioteket var stor. Stiftsbiblioteket lå i nogle af Domkirkens lokaler.

Det var vigtigt for Julius Høgh-Guldberg at biblioteket var tilgængeligt for alle i byen. Det skulle ikke kun være for ”Videnskabsdyrkere” men for alle, der havde lyst til en eller anden form for nyttig og underholdende Læsning. Stiftsbiblioteket adskilte sig derfor fra andre biblioteker i tiden, da det ikke udelukkende var forbeholdt byens velstillede borgere. Høegh-Guldberg stod også bag indretningen af en særlig afdeling med tekniske bøger til gavn for håndværkerne, så de fik mulighed for at dygtiggøre sig.

Tegning af Aarhus Domkirke set fra nordøst med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korskarmen. Aarhus Stiftsbibliotek var et ’almuebibliotek’, som man kaldte folkebibliotekerne dengang.
Kunstner: J. Kornerup, 1855, Den Gamle By

Aarhus Stiftsbibliotek var i virkeligheden et ’almuebibliotek’, som man kaldte folkebibliotekerne dengang. Man siger at Stiftsbiblioteket var det første egentlige folkebibliotek i Aarhus. I 1881 lukkede Aarhus Stiftsbibliotek og bogsamlingen blev overdraget til Aarhus Katedralskole. Aarhusianerne blev dog ikke uden bibliotek, da Aarhus Folkebibliotek i mellemtiden var åbnet i 1869.

Ellen Schepelerns hjalp ”faldne” kvinder.
Præstefruen Ellen Schepelern (1876-1937) kom til Aarhus i 1905. Hun blev hurtigt optaget af at hjælpe unge kvinder, der kom ”på gale veje”. Ellen Schepelern stiftede Kvindehjælpen i 1906 i Aarhus.

Ellen Schepelern stiftede Kvindehjælpen i Aarhus. Hun var formand og en kreds af borgerskabets kvinder sad i bestyrelsen. Organisationen fik flere afdelinger i Aarhus og forstæderne, og med afdelinger i Sønderjylland og Viborg.
Ellen Schepelern blev født i 1876 og døde i 1937.
Foto: Waldemar Riis Knudsen, 1916, Den Gamle By

Først gik Ellen Schepelern sammen med lokale diakonisser rundt i byens gader og beværtninger. Her talte de med unge prostituerede kvinder eller kvinder, der på anden måde levede et for samtiden utugtigt liv.
Prostitution var et offentligt erhverv omkring 1900, men i 1906 blev det afskaffet og den statslige kontrol med kvinderne ophørte. Et stort antal prostituerede var pludselig uden hjem og arbejde. Ellen Schepelern inviterede de unge kvinder hjem i sit private hjem til sammenkomster med blandt andet kaffe, oplæsning og andagt. Opgaven greb om sig og Ellen Schepelern fik flere medhjælpere. Snart indså hun, at nogle få timers kontakt til de unge kvinder slet ikke var nok. Der burde oprettes egentlige hjem, hvor de unge kvinder kunne bo og arbejde og blive vejledt i en mere retlinet livsførelse.

Dette blev grundstenen i organisationen Kvindehjælpen. Den 6. februar 1906 blev foreningen stiftet, med Ellen Schepelern som formand og en kreds af borgerskabets kvinder som bestyrelsesmedlemmer. På kvindehjemmene fik de unge kvinder undervisning i husligt arbejde, og de lærte at opføre sig ordentligt og præsentabelt. Tanken var, at de unge kvinder fremfor alt skulle oplæres til at blive hustruer, mødre og husmødre.

Strygestuen på Kvindehjemmet, Banegårdsgade 19 omkring 1912.
Foto: Ukendt, 1912, Kvindehjælpens årsberetning.

Kvindehjælpen kom senere også til omfatte børneforsorg, for Ellen Schepelern havde indset det skadelige i, at kvinder ikke kunne være sammen med deres spædbørn. Derfor indrettede foreningen et mødre- og spædbørnshjem for “førstegangs forførte”.

Det var et stort arbejde at skaffe midler til Kvindehjælpen, der foregik gennem indsamlinger. Gennem tiden blev der gennemført flere landsindsamlinger. I 1916 flyttede Ellen Scheplern til Slagelse og senere til Viborg. Men hun fortsatte ufortrødent og var formand for Kvindehjælpen til sin død. I 1922 modtog Ellen Schepelern en fortjenstmedalje i guld for sin indsats.

Onkel Evald brændte for at hjælpe handicappede i Aarhus.
Vagmester Evald Boesen Petersen (1911-2000) var gennem mere end 40 år optaget af at give unge og ældre handicappede gode oplevelser. Han blev kendt som hele byens Onkel Evald.

I 1958 gik turen til Norge for en gruppe unge handicappede. Onkel Evald står i midten. Efter denne tur tog Onkel Evald initiativ til at arrangere, at spastisk lammede fra Norge kunne komme på ferie i Aarhus. Hans virke kom til også at omfatte handicappede fra andre byer og lande.
Foto: Børge Venge, 1958, Den Gamle By

Det var gennem arbejdet som vagtmester hos Falck, at han stiftede bekendtskab med mange handicappede, der sjældent kom uden for deres hjem. Dette rørte Onkel Evald, og han besluttede sig for at bringe livsglæde til handicappede i Aarhus. Op gennem 1950’erne arrangerede Onkel Evald stævner, udflugter, rejser og fester for de handicappede i Aarhus. Han arrangerede blandt andet busture til Harzen for 18 unge med spastiske lammelser, hvor hovedparten sad i kørestol.

I juli 1955 modtog Onkel Evald Aarhus Rundskues hæderspris for sin indsats og den blev overrakt af Aarhus’ borgmester. Aarhus Stiftstidende citerer borgmesteren for at sige: ”Kære onkel Evald! Du er en stor mand, en rar mand, en rigtig mand! Du har selvopofrende taget dig af de spastisk lammede på en saadan maade, at du et forbillede for os alle sammen. Du er en rigtig onkel Evald, derfor skal du ha’ hædersprisen.

Onkel Evalds initiativer rakte ud over landets grænser. I 1958 gik turen til Norge for en gruppe unge handicappede. Efter denne tur arrangerede Onkel Evald, at spastisk lammede fra Norge kunne komme på ferie i Aarhus.

Udflugt til Legoland for spastisk lammede børn, som Onkel Evald havde arrangeret.
Foto: Ukendt, 1968, Den Gamle By

Initiativerne blev finansieret ved indsamlinger. Der blev blandt andet afholdt ”Onkel Evald-fest”, der var en underholdningsaften i Rådhushallen i Aarhus, hvor overskuddet ubeskåret gik til Onkel Evalds arbejde. Det var Onkel Evald selv, der stod i spidsen for indsamlingsarbejdet.

I år hylder Aarhus så alle sine frivillige som Europæisk Frivillighovedstad. For der er stadig brug for initiativrige frivillige i samfundet.