Frivillige i Aarhus har gennem tiden gjort en forskel for andre

Europæisk Frivillighovedstad i Aarhus fejrer gennem et helt år byens lokale frivillige, der påtager sig meget forskellige opgaver, til glæde for mange. I dagens velfærdssamfund taler man om et aktivt medborgerskab, og kommunen er en aktiv part i at skabe de bedste rammer for frivillighedskulturen.

Frivilligheden er dog slet ikke noget nyt fænomen, men fokus har ændret sig i takt med at samfundet har forandret sig. Velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet og den lige ret til uddannelse, er eksempelvis noget vi i dag tager som en selvfølge. Men sådan har det ikke altid været.

Foto: Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv

Aarhusianske frivillige var ”first movers”
Frivillighed i fortidens Aarhus havde for eksempel et helt nødvendigt og konkret fokus på, at skabe bedre vilkår for trængte medborgere, at give adgang til viden for menigmand og give handicappede børn gode oplevelser i en oplevelsesfattig hverdag. Aarhusianske mænd og kvinder så, hvor det haltede, og gik målrettet i gang med at ændre på vilkårene.

Man kan sige, at frivillighedens historie handler om ”first movers”, der var drevet af ønsket om at skabe bedre forhold for deres medborgere. I en vandreudstilling, som Den Gamle By tidligere på året lavede til Europæisk Frivillighovedstad, bliver der sat fokus på otte personer, der på hver sin måde har gjort en markant forskel for de mange i Aarhus. Bag udstillingen står Cecilie Sophie Grothe, der var i studenterpraktik på museet i 2017 og som har stået for research, udvælgelse, grundtekster og billedredaktion.

Her præsenteres tre fortællinger om tre markante aarhusianere, der gennem frivilligt arbejde gjorde en markant forskel i fortidens Aarhus. Fortællingerne bygger på Cecilies arbejde.

Julius Høegh-Guldberg åbnede det første folkelige bibliotek.
Oberst Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) var en fremtrædende skikkelse i 1800-tallets Aarhus. Han ønskede at styrke ’almenvellet’, og det handlede både om at skabe og forbedre velfærd og forhold for den mindre bemidlede aarhusianer. Oplysning og viden til alle, både høj og lav, blev en mærkesag for Julius Høegh-Guldberg. I 1821 oprettede han Aarhus Stiftsbibliotek, som kongen havde givet tilladelse til.

Julius Høeg-Guldberg var oberst og stifter af det første bibliotek for alle aarhusianere, der åbnede i 1821.
Foto: Ukendt, ca. 1840, Den Gamle By

Biblioteket blev til i form af boggaver. Julius Høegh-Guldberg skrev ud om støtte i form af bøger. Bidragene strømmede ind, særligt fra byens borgere, stiftets præster og embedsmænd. Allerede i 1827 var bogsamlingen på cirka 6.000 bøger og interessen for biblioteket var stor. Stiftsbiblioteket lå i nogle af Domkirkens lokaler.

Det var vigtigt for Julius Høgh-Guldberg at biblioteket var tilgængeligt for alle i byen. Det skulle ikke kun være for ”Videnskabsdyrkere” men for alle, der havde lyst til en eller anden form for nyttig og underholdende Læsning. Stiftsbiblioteket adskilte sig derfor fra andre biblioteker i tiden, da det ikke udelukkende var forbeholdt byens velstillede borgere. Høegh-Guldberg stod også bag indretningen af en særlig afdeling med tekniske bøger til gavn for håndværkerne, så de fik mulighed for at dygtiggøre sig.

Tegning af Aarhus Domkirke set fra nordøst med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korskarmen. Aarhus Stiftsbibliotek var et ’almuebibliotek’, som man kaldte folkebibliotekerne dengang.
Kunstner: J. Kornerup, 1855, Den Gamle By

Aarhus Stiftsbibliotek var i virkeligheden et ’almuebibliotek’, som man kaldte folkebibliotekerne dengang. Man siger at Stiftsbiblioteket var det første egentlige folkebibliotek i Aarhus. I 1881 lukkede Aarhus Stiftsbibliotek og bogsamlingen blev overdraget til Aarhus Katedralskole. Aarhusianerne blev dog ikke uden bibliotek, da Aarhus Folkebibliotek i mellemtiden var åbnet i 1869.

Ellen Schepelerns hjalp ”faldne” kvinder.
Præstefruen Ellen Schepelern (1876-1937) kom til Aarhus i 1905. Hun blev hurtigt optaget af at hjælpe unge kvinder, der kom ”på gale veje”. Ellen Schepelern stiftede Kvindehjælpen i 1906 i Aarhus.

Ellen Schepelern stiftede Kvindehjælpen i Aarhus. Hun var formand og en kreds af borgerskabets kvinder sad i bestyrelsen. Organisationen fik flere afdelinger i Aarhus og forstæderne, og med afdelinger i Sønderjylland og Viborg.
Ellen Schepelern blev født i 1876 og døde i 1937.
Foto: Waldemar Riis Knudsen, 1916, Den Gamle By

Først gik Ellen Schepelern sammen med lokale diakonisser rundt i byens gader og beværtninger. Her talte de med unge prostituerede kvinder eller kvinder, der på anden måde levede et for samtiden utugtigt liv.
Prostitution var et offentligt erhverv omkring 1900, men i 1906 blev det afskaffet og den statslige kontrol med kvinderne ophørte. Et stort antal prostituerede var pludselig uden hjem og arbejde. Ellen Schepelern inviterede de unge kvinder hjem i sit private hjem til sammenkomster med blandt andet kaffe, oplæsning og andagt. Opgaven greb om sig og Ellen Schepelern fik flere medhjælpere. Snart indså hun, at nogle få timers kontakt til de unge kvinder slet ikke var nok. Der burde oprettes egentlige hjem, hvor de unge kvinder kunne bo og arbejde og blive vejledt i en mere retlinet livsførelse.

Dette blev grundstenen i organisationen Kvindehjælpen. Den 6. februar 1906 blev foreningen stiftet, med Ellen Schepelern som formand og en kreds af borgerskabets kvinder som bestyrelsesmedlemmer. På kvindehjemmene fik de unge kvinder undervisning i husligt arbejde, og de lærte at opføre sig ordentligt og præsentabelt. Tanken var, at de unge kvinder fremfor alt skulle oplæres til at blive hustruer, mødre og husmødre.

Strygestuen på Kvindehjemmet, Banegårdsgade 19 omkring 1912.
Foto: Ukendt, 1912, Kvindehjælpens årsberetning.

Kvindehjælpen kom senere også til omfatte børneforsorg, for Ellen Schepelern havde indset det skadelige i, at kvinder ikke kunne være sammen med deres spædbørn. Derfor indrettede foreningen et mødre- og spædbørnshjem for “førstegangs forførte”.

Det var et stort arbejde at skaffe midler til Kvindehjælpen, der foregik gennem indsamlinger. Gennem tiden blev der gennemført flere landsindsamlinger. I 1916 flyttede Ellen Scheplern til Slagelse og senere til Viborg. Men hun fortsatte ufortrødent og var formand for Kvindehjælpen til sin død. I 1922 modtog Ellen Schepelern en fortjenstmedalje i guld for sin indsats.

Onkel Evald brændte for at hjælpe handicappede i Aarhus.
Vagmester Evald Boesen Petersen (1911-2000) var gennem mere end 40 år optaget af at give unge og ældre handicappede gode oplevelser. Han blev kendt som hele byens Onkel Evald.

I 1958 gik turen til Norge for en gruppe unge handicappede. Onkel Evald står i midten. Efter denne tur tog Onkel Evald initiativ til at arrangere, at spastisk lammede fra Norge kunne komme på ferie i Aarhus. Hans virke kom til også at omfatte handicappede fra andre byer og lande.
Foto: Børge Venge, 1958, Den Gamle By

Det var gennem arbejdet som vagtmester hos Falck, at han stiftede bekendtskab med mange handicappede, der sjældent kom uden for deres hjem. Dette rørte Onkel Evald, og han besluttede sig for at bringe livsglæde til handicappede i Aarhus. Op gennem 1950’erne arrangerede Onkel Evald stævner, udflugter, rejser og fester for de handicappede i Aarhus. Han arrangerede blandt andet busture til Harzen for 18 unge med spastiske lammelser, hvor hovedparten sad i kørestol.

I juli 1955 modtog Onkel Evald Aarhus Rundskues hæderspris for sin indsats og den blev overrakt af Aarhus’ borgmester. Aarhus Stiftstidende citerer borgmesteren for at sige: ”Kære onkel Evald! Du er en stor mand, en rar mand, en rigtig mand! Du har selvopofrende taget dig af de spastisk lammede på en saadan maade, at du et forbillede for os alle sammen. Du er en rigtig onkel Evald, derfor skal du ha’ hædersprisen.

Onkel Evalds initiativer rakte ud over landets grænser. I 1958 gik turen til Norge for en gruppe unge handicappede. Efter denne tur arrangerede Onkel Evald, at spastisk lammede fra Norge kunne komme på ferie i Aarhus.

Udflugt til Legoland for spastisk lammede børn, som Onkel Evald havde arrangeret.
Foto: Ukendt, 1968, Den Gamle By

Initiativerne blev finansieret ved indsamlinger. Der blev blandt andet afholdt ”Onkel Evald-fest”, der var en underholdningsaften i Rådhushallen i Aarhus, hvor overskuddet ubeskåret gik til Onkel Evalds arbejde. Det var Onkel Evald selv, der stod i spidsen for indsamlingsarbejdet.

I år hylder Aarhus så alle sine frivillige som Europæisk Frivillighovedstad. For der er stadig brug for initiativrige frivillige i samfundet.

Aarhus-slogans fra Smilets by til with Aarhus

Hvilket slogan skal Aarhus have?

I udstillingen Aarhus Fortæller kan man på en touchskærm stemme om det bedste slogan for Aarhus. Og der tegner sig allerede efter de første uger et tydeligt resultat: Smilets by indtager en klar førsteplads efterfulgt af Verdens mindste storby på andenpladsen.

I arbejdet med udstillingen har vi gravet lidt i historien bag de mest benyttede Aarhus-slogans gennem tiden.

Museumsgæsterne i Aarhus Fortæller foretrækker Smilets by.

Smilets by

Smilets by-sloganet stammer fra en reklamefolder fra 1938 udsendt af Aarhus Turistforening. Folderen var på både dansk, tysk, engelsk og fransk og indeholdt billeder og omtale af byens største stoltheder og seværdigheder.

Smilets by opstod som en del af kampagnen “Aarhus, sommerens og smilets by” fra 1938 til en stor Turist- og Trafikudstilling i Forum i København.

Smilets by blev brugt af Turistforeningen indtil 1948, hvor det formelt blev afskaffet. Udtrykket blev fra begyndelsen kritiseret, men opnåede uventet stor folkelig opbakning og udbredelse. Det er fortsat blevet benyttet fra tid til anden helt frem til nutiden. Fx tegnede plakatkunstneren Per Arnoldi i 2000 en Smilets by-plakat.

Per Arnoldis glade Smilets by-plakat fra 2000. Den blev afsløret ved indvielsen af byens nye busskure med indbyggede reklamestandere fra firmaet AFA JC Decaux. Foto: Dansk Plakatmuseum

Feriens hovedkvarter

Sloganet Feriens Hovedkvarter blev lanceret i 1948 af Aarhus Turistforening til markedsføring af Aarhus som centrum for de naturskønne områder, der omgiver byen. Kampagnen var rettet mod både danske og udenlandske turister. Sloganet blev lanceret i en ny og meget moderne reklamefilm i farver, der fik følgende omtale i Aarhus Stifts-Tidende 8.3.1948:

”Den nye Aarhus-Film skal være af en mere munter tone end den sort-hvide Aarhus-Film, der for øvrigt vises som Forfilm i Folketeatret i Aarhus. Farvefilmens Motto skal være: Feriens Hovedkvarter.”

Feriens hovedkvarter-sloganet blev brugt helt frem til 1970’erne på en række sprog.

Feriens hovedkvarter blev gennem flere årtier benyttet til at promovere Aarhus som feriedestination.

Verdens mindste storby

Aarhus er blevet omtalt som Verdens mindste storby i hvert fald siden 1954. Udtrykket skulle efter sigende være opstået i forbindelse med seksdagesløbene, som blev afholdt i Aarhus-Hallen i årene 1954-1961. Historien fortælles således af reklamemanden Verner Dalsgaard i Aarhus Stiftstidende 18.9.1993:

”Cykelrytterne var vant til større forhold end i Århus. Når de ankom med toget, gik de ud for at få en taxa. Men taxachaufførerne ville ikke køre dem til Aarhus-Hallen. De pegede bare ned ad gaden. Så udtrykket opstod blandt cykelstjernerne, der udbrød: Det må vist være verdens mindste storby.”

Det er ikke lykkedes os at finde endegyldigt bevis for, at historien er sand, men vi har dog fundet Aarhus omtalt som Verdens mindste storby i en artikel fra netop 1954. Så en forbindelse til seksdagesløbene virker sandsynlig.

Aarhus omtales som Verdens mindste storby i 1954. Aarhuus Stifts-Tidende 21.3.1954.

I perioden 1986-1991 blev udtrykket Verdens mindste storby re-lanceret af arkitekt Bent Windeløv, da han beskrev sine visioner for byens udvikling i en række aviskronikker. Han mente, Aarhus skulle udvikle sit storbypotentiale gennem en række spektakulære byrumsprojekter, men samtidig bevare sin behagelige og overskuelige størrelse ud fra devisen ”Aarhus har det hele på den halve plads”.

Planerne vakte opsigt og positive tilkendegivelser fra flere byrådsmedlemmer, men de blev aldrig realiseret. Til gengæld var et nyt officielt slogan blevet født, idet Verdens mindste storby fra 1997 blev benyttet af Tourist Aarhus til promovering af Aarhus som turist- og kongresby.

Arkitekt Bent Windeløv lancerede under overskriften Verdens mindste storby store visioner for Aarhus.

I 1998 udkom en informationsbog om Aarhus skrevet af journalist Mogens Weinreich med titlen “Aarhus – Verdens mindste storby”.

Verdens mindste storby blev brugt som officielt slogan frem til 2004 og opnåede en vis folkelig udbredelse, men gav også anledning til drilske kommentarer som Verdens største landsby.

Aarhus er imidlertid ikke den eneste by, som har kaldt sig Verdens mindste storby. Det har også været brugt som slogan for bl.a. Zürich, Amsterdam, Geneve og Frankfurt.

Viden, puls og rødder

Slagordene Viden, puls og rødder blev lanceret som erhvervsfremstød af Aarhus Kommune i 2004 for at øge kendskabet til Aarhus som international uddannelses- og erhvervsby: Viden henviste til de mange uddannelsesinstitutioner i byen, puls symboliserede byens særlige dynamik og de mange unge, og endelig henviste rødder til byens lange historie, som rækker helt tilbage til vikingetiden.

Smilets logo

I 2006 blev Smilets by omsat til et nyt moderne grafisk logo forestillende et smil, men uden selve sloganet Smilets by.

Smilets logo fra 2006 blev aldrig populært og fik hurtigt tilnavnet ”det tandløse smil”.

Smilets logo, som det blev kaldt, blev dog ikke særligt godt modtaget, og det blev derfor droppet i 2010-11 i forbindelse med udviklingen af en helt ny brandingstrategi.

Daværende borgmester Nicolai Wammen udtalte dengang:
Vi skal have et nyt logo, der bedre signalerer Århus som en international vidensby. Det arbejde er en del af brandingen af Århus. Vi må erkende, at smilets logo ikke er blevet godt modtaget og derfor aldrig er slået igennem. Dets tid er forbi,” (JP Aarhus 15.3.2010)

Aarhus Danish for Progress og with Aarhus

I 2011 lancerede Aarhus Kommune en helt ny branding-strategi, hvis primære formål var at styrke byens internationale profil. Bolle-å’et i bynavnet blev erstattet af det mere internationale dobbelt-a, og sloganet Aarhus. Danish for Progress blev udviklet i samarbejde med to britiske konsulentfirmaer.

Aarhus Danish for progress var officielt slogan i perioden 2011-2014.

Samtidig blev sloganet with Aarhus udviklet. Formålet med dette slogan var, ud over at styrke byens internationale profil, at sætte fokus på Aarhus’ særlige evne til at samarbejde.

Eksempler på variationer over Aarhus-brandet withaarhus fra citybrandaarhus.dk, hvor en officiel designguide også ligger til rådighed for alle.

Aarhus. Danish for Progress slog dog aldrig an og blev derfor formelt afskaffet igen allerede i 2014. “Det bruges ikke, og det virker ikke. Derfor bliver det skrottet”, udtalte Borgmester Jacob Bundsgaard.

Men with Aarhus benyttes stadig, og på citybrandaarhus.dk opfordrer Aarhus Kommune alle til at benytte det og dermed få del i en fælles grafisk Aarhus-identitet i deres kommunikation. Man kan nemlig selv tilpasse det helt til eget brug i et uendeligt antal variationer.

Smilets by – sloganet, der ikke vil dø

Det er imidlertid det forlængst afskaffede Smilets by, der har bidt sig fast som det mest kendte og mest populære Aarhus-slogan.

I kulturbyåret 2017 tog Aarhus Cityforening konsekvensen og brugte Smilets by i markedsføringen af strøgbutikkerne. Samtidig lancerede Den Gamle By i samarbejde med Salling en serie af t-shirts med to forskellige Smilets by-designs som en hyldest til sloganet fra 1938, der ikke vil dø.

I foråret 2017 lancerede Den Gamle By i samarbejde med Salling to forskellige designs med Smilets by-logoer – det ene med en kærlig farve-hilsen til ARoS’ regnbue. Begge logoer er udviklet af grafiker Mette Secher.

I foråret 2017 udgav Aarhus City Forening et shopping-magasin med titlen Smilets by.

Links og kilder

Aarhus Wiki: Smilets by

Aarhus Wiki: Brandingstrategien Viden, puls og rødder

Citybrandaarhus.dk 

Aarhus City Forening

Det Kgl. Biblioteks avisarkiv og småtrykssamling.

Dansk Plakatmuseums plakatsamling.

På Stuegang i Aarhus – historien om byens hospitaler.

Ny, stor bog, der fortæller historien om Aarhus’ hospitaler, er udkommet i slutningen af november 2016. Læseren tages med fra de blot 20 senge på det lille hospital i midten af 1800-tallet og frem til i dag – og endda lidt ind i fremtiden.

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Foto: Hammerschmidt Foto

Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen.
Foto: Hammerschmidt Foto

Aarhus Kommunehospital er det ældste hospital i Aarhus, der fortsat er i brug. Da Kommunehospitalet blev indviet i 1893 lå det uden for byen. Her var én overlæge, cirka 30 øvrige medarbejdere og i alt 160 sengepladser. Difteri, tyfus og tuberkulose var nogle af de hyppigst forekommende sygdomme på hospitalet sidst i 1800-tallet.

 Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958. Foto: Børge Venge

Elever på Skovvangsskolen står i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet. Billedet er fra 1958.
Foto: Børge Venge.

Tuberkulose var i første halvdel af 1900-tallet en af de helt store dræbere – også i Aarhus. Mange folk boede i dårlige boliger, og smittespredningen var stor. Takket være en stor og systematisk indsats lykkedes det at få tuberkulosen bekæmpet. Billedet er fra 1958, og viser elever på Skovvangsskolen i kø for at få deres lunger røntgenfotograferet.

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975. Foto: Hans Bølcho

Overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, undersøger blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen. 1975.
Foto: Hans Bølcho

Hjertesygdomme blev i årene efter 2. Verdenskrig den helt store dræber. I takt med at velstanden steg, sneg også mageligheden sig ind på mange danskere. Flere fik bil, kontorarbejde og tv, og for mange førte det til en mere stillesiddende tilværelse. Samtidig nød mange både alkohol og røg, og livsstilen kom nu i fokus. I 1975 undersøgte overlæge på Aarhus Kommunehospital, Poul Ottosen, blodtryk og hjerter på handlende i Brugsen.

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne. Foto: Ukendt

Stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.
Foto: Ukendt.

Langt op i 1900-tallet var hospitalerne små verdener med en mandlig overlæge øverst i hierarkiet. Når lægen gik stuegang, fulgte det øvrige personale andægtigt med. Før lægens ankomst til den enkelte sengestue, havde sygeplejerskerne været der på forhånd for at anrette patienterne. Dynerne var blevet lagt pænt, og gardinerne var også blevet rettet til. Her er der stuegang på Aarhus Amtssygehus i 1940’erne.

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014. Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er fotograferet i 2014.
Foto: John Kristensen, Hunderup luftfoto

Byggeriet i Skejby er her fotograferet i 2014. Første spadestik var i 2009, og efter planen er hele komplekset klar i 2019.

Forside på bogenBaggrunden for bogen er, at Aarhus Universitetshospital i de kommende år flytter under ét tag i Skejby. Det betyder, at de gamle hospitaler i Aarhus lukker. Men for ikke at deres lange historie skal glemmes kontaktede Aarhus Universitetshospital Den Gamle By. Man spurgte, om museet kunne være med til at sikre historien – at samle historien op. Det kunne Den Gamle By, og igennem knap tre år har museet haft historiker Doron Haahr ansat til at skrive bogen om hospitalernes historie. Bogen udkom i november 2016.

Du kan læse en anmeldelse af ”På Stuegang i Aarhus” her:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE9169323/de-hvide-kitlers-parade/

Du kan læse mere om bogens forfatter, historiker Doron Haahr, her:

http://aarhushistorier.dk/om-doron

 

Fra Domkirken til Dokk1

Med åbningen af multimediehuset Dokk1 i juni 2015 har Aarhus fået Skandinaviens største bibliotek. Dokk1 er foruden en udvidelse også en videreudvikling af Hovedbiblioteket i Mølleparken med fokus på at gøre mangfoldigheden af nutidens videnskilder tilgængelig for den enkelte.

Dokk1 set fra Mellemarmen, 2015. Fotograf Jette Munk.

Dokk1 set fra Mellemarmen, 2015. Fotograf Jette Munk.

Udlån af bøger i domkirken
Det moderne biblioteksvæsen har sine rødder tilbage til 1821, da dørene blev slået op til Aarhus Stiftsbibliotek, byens første offentlige bibliotek, som havde til huse i domkirkens to nordøstre kapeller. Bogbestanden var foræret til biblioteket af det aarhusianske borgerskab og kunne lånes mod en årlig betaling på 2 rigsbankdaler (lig med 184 skilling, en arbejdsmands dagløn var ca. 32 skilling), dog var det gratis for mindre bemidlede. Selvom bogbestanden voksede, var der tilsyneladende ikke det store udlån, måske appellerede de indsamlede bøger ikke til almindelige aarhusianeres læselyst. Den manglende interesse og det at mange af bøgerne gik til i de to uopvarmede og fugtige kapeller førte til, at Stiftsbibliotekets endte med at indgå i Katedralskolens Bibliotek i 1881. Hertil var der ikke offentlig adgang.

Aarhus Clemens Domkirke set nordøst fra med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korsarmen.  Efter tegning af J. Kornerup 1855

Aarhus Clemens Domkirke set nordøst fra med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korsarmen.
Efter tegning af J. Kornerup 1855

Aarhus Folkebibliotek
Siden 1868 kunne aarhusianerne imidlertid låne bøger på Aarhus Folkebibliotek, der var indrettet i lokaler i Paradisgade Skole. Biblioteket, der havde åbent to aftener om ugen, var etableret for privat midler og igen var bøgerne doneret af byens borgere. Oprindelig kunne enhver, der var konfirmeret, være låner; men da ”de ganske unge lærlinge gjorde sig skyldig i gentagne uordener” fandt bestyrelsen det nødvendigt at hæve alderen til 20 år.

Paradisgade Skole – blev indviet 1. nov. 1862 og var byens første betalingsfri skole. Faldende elevtal i den gamle Aarhus Kommune førte til skolelukninger og i 1972 var det Paradisgades Skoles tur.  Fotograf Børge Venge 1962

Paradisgade Skole – blev indviet 1. nov. 1862 og var byens første betalingsfri skole. Faldende elevtal i den gamle Aarhus Kommune førte til skolelukninger og i 1972 var det Paradisgades Skoles tur.
Fotograf Børge Venge 1962

Da lokalerne i Paradisgade Skole blev for trange, flyttede biblioteket til større lokaler i Borgerskolen i Vestergade 23. Her var der plads til den voksende bogsamling, der i 1893 talte ca. 3.000 bind, hvoraf hovedparten var skønlitteratur af tidens forfattere og resten var lettere faglitteratur.

Borgerskolen, Vestergade 23 i 1904. Huset, der oprindelig var en del af en stor købmandsgård fra o. 1750, blev i 1818 indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By. Fotograf: Ukendt

Borgerskolen, Vestergade 23 i 1904. Huset, der oprindelig var en del af en stor købmandsgård fra o. 1750, blev i 1818 indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By.
Fotograf: Ukendt

Fra 1917 var åbningstiden indskrænket til lørdag aften mellem kl. 19 og 21. Bogbestanden var da kun øget til ca. 4.700 bind og lokalerne var nedslidte, og bøgerne snavsede.

Interiør fra Vestergade 23 i 1930. Her kunne lånerne ikke selv gå rundt mellem reolerne og finde bøgerne. De skulle bestilles efter et katalog.  Fotograf ukendt.

Interiør fra Vestergade 23 i 1930. Her kunne lånerne ikke selv gå rundt mellem reolerne og finde bøgerne. De skulle bestilles efter et katalog.
Fotograf ukendt.

En væsentlig årsag til stilstanden på Folkebiblioteket skyldes åbningen af Statsbiblioteket på Vester Allé i 1902. Her fik byen den ordning med Statsbiblioteket, så dets læsesal og udlån var åbent for byens borgere om aftenen, mod et betydeligt tilskud til Statsbiblioteket, en mulighed, som mange benyttede sig af. Den ordning måtte imidlertid ophøre, da Universitetet blev oprettet i 1928, og Statsbiblioteket skulle være dets videnskabelige bibliotek.

Aarhus Kommunes Hovedbiblioteket
Det gav stødet til, at folkebiblioteket i Aarhus blev moderniseret. I 1934 flyttede biblioteket ind i en bygning i Mølleparken, der var opført og indrettet til formålet.

Aarhus Folkebibliotek i Mølleparken, 1936.  Fotograf ukendt.

Aarhus Folkebibliotek i Mølleparken, 1936.
Fotograf ukendt.

Det nye bibliotek blev taget så godt imod af aarhusianerne, at det snart viste sig, at bygningen ikke kunne håndterere den massive tilstrømning. For at afhjælpe problemet begyndte man at opbygge et net af filialer med biblioteket i Mølleparken som hovedbibliotek. Først i 1964-1967 gennemgik hovedbiblioteket en omfattende ombygning. Der blev opført to nye fløje, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde.

Udlån af grammofonplader i Hovedbiblioteket  Fotograf ukendt.

Udlån af grammofonplader i Hovedbiblioteket
Fotograf ukendt.

Oprindelig var bibliotekets primære opgave at give aarhusianerne mulighed for læseoplevelser; men i takt med udviklingen af videnssamfundet, udvidede biblioteket med formidling af musik, film og af de digitale muligheder, som f.eks. den digitale bog. Ligesom biblioteket også kom til at danne ramme for en lang række forskellige kulturelle arrangementer. Det betød, at huset i Mølleparken ikke længere slog til, og det blev besluttet at bygge Multimediehuset Dokk1 ved havnefronten.

Havnearbejdernes varmestue – et levende minde sat til salg

Havnearealerne tæt på byen, der engang var aktive og pulserende arbejdspladser, omdannes til boligområder, åbne pladser, kulturhuse og studiesteder. Hermed forandrer byens identitet sig. Den synlige fortælling om at Aarhus er blevet landets andenstørste by, meget på grund af sin havn, er flyttet ud af aarhusianernes øjesyn. Ud på Østhavnen.

Havnen er fortællingen om Aarhus, der tager teten og rykker fra de andre byer, og om alle de mænd og få kvinder, der har fået gang i hjulene ved at arbejde hårdt på havnen. Én bygning er i særlig grad med til at fortælle om havnens historie. Det er havnearbejdernes varmestue, der ligger på Mindet 4.

Wienerbrød og kaffe svinges igennem lugen ind til varmestuen. Omkring 1940. Lugen findes stadig, men nu som skab. I stedet er der lavet en større åbning, for en hurtigere ekspedition af vådt og tørt. Foto: Agge Fredslund Andersen

Wienerbrød og kaffe svinges igennem lugen ind til varmestuen. Omkring 1940.
Lugen findes stadig, men nu som skab. I stedet er der lavet en større åbning, for en hurtigere ekspedition af vådt og tørt.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Siden 1935 har ”Den flade” varmestue huset havnearbejderne, når der var pauser og fri fra det hårde arbejde på havnen. Inden døre emmer bygningen af historie. Havnearbejderne selv værner om stedet, holder det i live ved at bruge det, selvom varmestuen egentlig lukkede for 12 år siden.
Nu er Mindet 4 sat til salg, for al aktivitet rykker ved årsskiftet ud i Østhavnen, hvor der bliver bygget fælles personalefaciliteter for alle de ansatte på havnen.

Havnearbejderne håber, at nogen vil købe stedet og skabe nyt liv med afsæt i det gamle. Restaurant, forsamlingshus, kulturelle aktiviteter – ideerne er mange. Interiøret oser af historie, og vil kunne give nogle helt fantastiske oplevelser i fremtiden, samtidig med at historien om fortiden fortsat fortælles.

Mindet er oldnordisk og betyder mundingen, altså lige der, hvor Aarhus Å løber ud i bugten. Det er lige her, at Aarhus vugge ligger.

Fra børnebiblioteket i Dokk1'en er der et godt overblik over den del af havnen, der stadig er i aktivitet. Den røde pil viser hvor Mindet 4 ligger. Foto: Anneken Appel Laursen, juni 2015

Fra børnebiblioteket i Dokk1’en er der et godt overblik over den del af havnen, der stadig er i aktivitet. Den røde pil viser hvor Mindet 4 ligger.
Foto: Anneken Appel Laursen, juni 2015

Havnearbejdernes varmestue på Mindet 4 kaldes "Den flade". "Den høje" varmestue lå i Pakhus 27 og eksisterer ikke længere. Det samme gælder pakhuset, der snart rives ned, til fordel for en åben pladsdannelse. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015

Havnearbejdernes varmestue på Mindet 4 kaldes “Den flade”. “Den høje” varmestue lå i Pakhus 27 og eksisterer ikke længere. Det samme gælder pakhuset, der snart rives ned til fordel for en åben pladsdannelse.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015

Varmestuen på Mindet 26 under opførsel i 1935. Fotografiet afslører, at der er sket få ændringer med bygningen. En tilbygning mod syd og hjørnet har fået butiksvinduer. En ændring i vejnavnene, hvor Mindet i dag først begynder efter jernbaneoverskæringen, betyder at MIndet 26 er blevet til Mindet 4. Foto: Aage Fredslund Andersen

Varmestuen på Mindet 26 under opførsel i 1935. Fotografiet afslører, at der er sket få ændringer med bygningen. En tilbygning mod syd og hjørnet har fået butiksvinduer.
En ændring i vejnavnene, hvor Mindet i dag først begynder efter jernbaneoverskæringen betyder, at Mindet 26 er blevet til Mindet 4.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Så er der gjort klar til servering i havnearbejdernes varmestue, Mindet 26 (nu Mindet 4). Kaffekopperne  er næsten som krus. Omkring 1940. Foto: Aage Fredslund Andersen

Så er der gjort klar til servering i havnearbejdernes varmestue, Mindet 26 (nu Mindet 4). Kaffekopperne er næsten som krus. Omkring 1940.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Peter Mogensen er havnearbejder, og en af de mange, der gerne ser varmestuen Mindet 4 bevaret, i levende live. Den skal helst ikke blive til et museum. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Peter Mogensen er havnearbejder, og en af de mange, der gerne ser varmestuen, Mindet 4 bevaret, i levende live. Den skal helst ikke blive til et museum eller forsvinde.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

"2 kaffe og en ostemad, tak". Havnearbejdernes varmestue var oprindeligt i 2 etager. Gennem tragten på væggen talte man sammen, og den bestilte servering blev sendt op med madelevatoren til venstre for samtaleanlægget. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

“2 kaffe og en ostemad, tak”. Havnearbejdernes varmestue var oprindeligt i 2 etager. Gennem tragten på væggen talte man sammen, og den bestilte servering blev sendt op med madelevatoren til venstre for samtaleanlægget.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Den 80 år gamle varmestue ligner sig selv, næsten. Møblementet var dog oprindeligt lange borde og bænke. Men enten er der kommet nyt til i engang i 1940'erne eller også har man "arvet" Fiskerihavnens møblement, der åbnede i nye bygninger i 1941 - med præcis disse borde og stole. En ting er der ikke ændret på: Muligheden for at spille billard. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Den 80 år gamle varmestue ligner sig selv, næsten. Møblementet var dog oprindeligt lange borde og bænke. Men enten er der kommet nyt til i engang i 1940’erne eller også har man “arvet” Fiskerihavnens varmestues møblement, der åbnede i nye bygninger i 1941 – med præcis disse borde og stole.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Man kan stadig spille billard på varmestuen. Foto: Aage Fredslund Andersen, omkring 1940.

Billard har altid været og er fortsat et fast element på “Den flade” varmestue, Mindet 4. Der er spænding om udfaldet af spillet, omkring 1940.
Foto: Aage Fredslund Andersen.

De første høje huse i Aarhus

“Man kan se Himmelbjerget og hele Århus-bugten fra højhuset på Langenæs” Sådan skrev Demokraten 19. juni 1959 efter at have været til rejsegilde på et af de tidligste højhusbyggerier i Aarhus, Langenæshus, der med sine 15 etager og 46 meter i højden altså har kunnet prale af ovenstående udsigt.

I slutningen af 1950’erne manglede Aarhus Kommune plads til at bygge boliger, for at imødegå befolkningstilvæksten. Det betød at de måtte bygge i højden, og Aarhus fik sine første høje huse. Tre af de første højhuse er BP-huset, Langenæshus og Marselisvænge.

bp-huset

-BP-huset set fra hjørnet af Europaplads og Havnegade september 1960. Foto: Hammerschmidt Foto.

BP-huset. Byens første højhus

BP-huset er det første højhus i Aarhus, dog var denne bygning aldrig tænkt som beboelsesejendom, men et kontor- og forretningshus der med sine rene og lige flader skulle stå som et udtryk for en moderne tid. I september 1959 skrev Demokraten om BP-huset: “Opførelsen af huset har kostet 8 mill. kr., hvilket er næsten 2 kr. pr. kg, idet huset vejer i alt 4,6 mill. kg. Højhusets mange vinduer giver naturligvis et venligt “ansigt” udadtil, og man bør vel nævne, at der findes 496 vinduer i hele huset.”

De første firmaer rykkede ind i den 40 meter høje bygning netop omkring september 1959.

langenaeshus

-Augustenborggade nr. 21. Rejsegilde på Langenæshus 18. juni 1959. Foto: Børge Venge.

Langenæshus

Langenæshus er opført af Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for ældre og enlige. Den første beboer flytter ind i vintermånederne 1959. Snart efter fulgte mange andre nye lejere, der alle har kunne glæde sig over den fred og fordragelighed, der har måttet findes i bygningen: “Husets lydisolering vil blive særlig fin. Man ønsker, at der skal være ro i huset. Den ene beboer skal ikke kunne høre, når den anden går på WC.” (Demokraten 19/6 1959)

Marselisvænge

Marselisvænge, som Marselis Boulevard nr. 28 blev kaldt, kunne byde sine første beboere velkommen omkring maj måned 1961. Da stod de første lejligheder klar til indflytning, men hele højhuset var da endnu ikke færdigt, det var det først omkring september måned 1962. Med sine 14 etager og 42 meter var det en særdeles markant bygning i området.

marselisvaenge

-Højhuset “Marselisvænge” under opførelse set fra Dalgas Avenue d. 7. januar 1961. Foto: Ib Rahbek-Clausen

Desværre var et par af højhusets beboere ikke helt tilfredse med deres nybyggede lejligheder. Beboeren på 6. etage lejlighed 1 beklagede sig i marts 1962 over, at der nu i et ½ års tid var trængt regnvand ind i lejligheden. En fejl i husets ydre væg var skyld i miseren, der ødelage både maling og tapeter, samt afgav lugt i regnvejr. I juni 1962 klagede beboeren på 5. etage lejlighed 1 over, at han kun kunne åbne sit ene vindue nogle få centimeter, da et nedløbsrør var uhensigtsmæssigt placeret foran det.

Aarhus Rådhus – Tårnet der slet ikke var meningen

Tårnet på Aarhus Rådhus er et ikon i byens skyline. Og det til trods for, at de berømte arkitekter bag rådhuset, havde tænkt sig en tårn-løs bygning. Men borgere og meningsdannere ville det anderledes.

Som et af de få danske rådhuse er Aarhus Rådhus fredet på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

Som et af de få danske rådhuse er Aarhus Rådhus fredet på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

I 1937 udskrev kommunen en arkitektkonkurrence og ønskede sig en: ”…udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””. Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag, som vandt konkurrencen om et nyt rådhus i Aarhus i 1937. I det oprindelige forslag havde rådhuset ikke tårn. Arkitekternes akvarel.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag, som vandt konkurrencen om et nyt rådhus i Aarhus i 1937. I det oprindelige forslag havde rådhuset ikke tårn. Arkitekternes akvarel.

Men ikke alle var glade for vinderprojektet. En heftig debat i den lokale presse og blandt borgerne brød ud. Der manglede et tårn.
Og så synes man heller ikke, at bygningen var pompøs nok.
Arkitekterne vendte tilbage til tegnebrættet og præsenterede et nyt forslag om et rådhus beklædt med marmor og et 60 meter højt tårn. Det vandt genklang.

Rejsegilde for Aarhus Rådhus i 1939. Åge Fredslund Andersen fotograferede og billedet ligger i Danske Billeder.

Rejsegilde for Aarhus Rådhus i 1939. Åge Fredslund Andersen fotograferede og billedet ligger i Danske Billeder.

Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Samme år hvor borger nummer 100.000 blev født, og hvor Aarhus havde 500 års jubilæum som købstad.
Rådhustårnet er i dag en del af bybilledet. Men da det var nyt, sagde århusianerne drillende om det, at håndværkerne havde glemt at pille stilladset ned. I dag kan vi ikke forestille os tårnet anderledes, og det indgår jævnligt i præsentationer og fortolkninger af Aarhus.

Kunstner Ole Nielsen fortolkede tårnet i festugen 1993 (vist nok). Foto: Verner Hald.

Kunstner Ole Nielsen fortolkede tårnet i festugen 1993 (vist nok). Foto: Verner Hald.

 

Kirkegården ved Jydske Asyl (Psykiatrisk Hospital i Risskov)

Nordøst for Psykiatrisk Hospital i Risskov ligger en kirkegård, der ikke længere er i brug. På kirkegården ligger lige rækker af cementsten med navne og årstal som minde over afdøde patienter. De grå sten gør ikke meget væsen af sig, men de fortæller historien om mennesker, der alle har kæmpet med svær psykisk sygdom og som i årevis har været patient på det psykiatriske hospital, hvorfra de også døde. Andre typer gravsten på kirkegården vidner om, at også overlæger og ansatte, der har haft deres arbejde på Psykiatrisk Hospital i Risskov, er blevet begravet her.
Der hersker en fredfyldt stemning på den lille kirkegård med den smukke udsigt ud over Aarhus bugten. Nærmest som en slags mindelund. En mindelund over en række udstødte skæbner, for engang betød psykisk sygdom ofte, at man blev sendt væk på dårekister og senere sindssygeanstalter, til langvarige og ofte uvirksomme behandlinger. Her blev de ”gemt og glemt”. Det var her de endte deres dage.

Da Jydske Asyl blev indviet i 1852 med tilhørende park var det med en revolutionerende behandling. Patienterne skulle beskyttes mod sygdomsfremkaldende og sygdomsforstærkende daglige relationer til familie og lokalsamfund. Det var vigtigt for pioner og overlæge Harald Selmer at en sådan helbredelsesanstalt skulle placeres, hvor den kunne udnytte ”Naturens Skjønheder [i en] venlig Beliggenhed og et afvexlende Landskab”. Det handlede om rekreation, og parken var derfor lige så vigtig som hospitalet. Den blev anlagt med frugttræer og baner til tennis, boccia og meget andet.

Da Jydske Asyl blev indviet i 1852 med tilhørende park var det med en revolutionerende behandling. Patienterne skulle beskyttes mod sygdomsfremkaldende og sygdomsforstærkende daglige relationer til familie og lokalsamfund. Det var vigtigt for pioner og overlæge Harald Selmer at en sådan helbredelsesanstalt skulle placeres, hvor den kunne udnytte ”Naturens Skjønheder [i en] venlig Beliggenhed og et afvexlende Landskab”. Det handlede om rekreation, og parken var derfor lige så vigtig som hospitalet. Den blev anlagt med frugttræer og baner til tennis, boccia og meget andet.

Kirkegårdens historie:
Siden 1857 har der været knyttet en kirkegård til Psykiatrisk Hospital eller Jydske Asyl, som det oprindeligt hed. Den sidste begravelse skete i 1962, selvom kirkegården officielt var blevet nedlagt i 1957. Der var ikke længere brug for kirkegården, for behandling med psykofarmaka har siden 1950’erne givet reelle muligheder for behandlinger af psykiatriske patienter.

Kirkegården blev indviet 20. november 1857. Den er landets ældste kirkegård knyttet til et psykiatrisk hospital. Og der var et stort behov, da det 4 år gamle Jydske Asyl i 1856 blev udvidet til 400 pladser fra de oprindelige 130. Det skete fordi man nedlagde dårekisterne ved Frue Kirke i Aarhus. Fra 1861 blev Jydske Asyl endvidere pålagt at modtage uhelbredeligt og kronisk syge, så endnu flere patienter endte deres dage på hospitalet.

Behandlingsmetoderne var dengang som regel uvirksomme og højst lindrende, det betød indlæggelse i årevis, hvor patienterne enten døde af alderdom eller anden sygdom på hospitalet. Vejlby Kirkegård kunne ikke tage imod de mange døde, så en hospitalskirkegård var påkrævet.

Harald Selmer, var en af foregangsmændene i den moderne psykiatri, og den første overlæge på Jydske Asyl. Han tænkte i helt nye baner, hvor det handlede om rekreation og behandling, frem for forvaring. Født i 16. marts 1814 og død 17. december 1879.  Han ligger begravet på kirkegården. Foto: Ovartaci Museet

Harald Selmer, var en af foregangsmændene i den moderne psykiatri, og den første overlæge på Jydske Asyl. Han tænkte i helt nye baner, hvor det handlede om rekreation og behandling, frem for forvaring. Født i 16. marts 1814 og død 17. december 1879. Han ligger begravet på kirkegården. Foto: Ovartaci Museet

Kirkegårdens udformning:
Kirkegården blev anlagt som en 150 m lang og 50 m bred kile umiddelbart nord for hospitalsområdet. Oprindeligt hængte kirkegård og park mere sammen, hvor kirkegården var inspireret af barokkens mere stramme og symmetriske parkanlæg, modsat parkens mere romantiske og løse udtryk. I dag er de adskilt af nyere bygninger og træer, der hænger ind over kirkegårdens rum.

Anlægget var omtrent korsformet, med et cirkelformet anlæg, der hvor akserne krydsede hinanden. Her blev flere af hospitalets læger begravet, blandt andet overlæge Harald Selmer. I akserne var der stier, ligesom der var stier langs kanten af anlægget.
I 1889 fik kirkegården sit eget kapel. Det blev revet ned omkring 1970, for at give plads til en vendeplads. Den vestlige del af kirkegården eksisterer derfor ikke længere.

Kirkegården i dag:
Et besøg på kirkegården december 2014 afslører, at det cirkelformede anlæg stadig anes i overlægernes gravminder, der står med ryg mod hinanden under en forvokset stedsegrøn busk. Stisystemet er næsten væk, men gravstedernes placering og mellemrummene i mellem dem, viser, hvor stierne har været.

235 gravsten i cement er placeret i lige rækker på kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov.

235 gravsten i cement er placeret i lige rækker på kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Hovedparten af kirkegården fremstår som en samlet græsflade, hvor gravminderne, på lige rækker, er inddelt i sektioner. Den østlige ende, der skråner ned mod Aarhus Bugt, snævrer til og munder ud i et fint kig til Aarhus Bugt.

En fyrmester ligger begravet i udkanten af kirkegården med udsigt ud over Aarhus Bugt. Han hed Chr. Heering og man kan læse den spændende og gribende historie om, hvordan han endte sine dage på Jydske Asyl i bogen "Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet" af Bodil Selmer.

En fyrmester ligger begravet i udkanten af kirkegården med udsigt ud over Aarhus Bugt. Han hed Chr. Heering og man kan læse den spændende og gribende historie om, hvordan han endte sine dage på Jydske Asyl i bogen “Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet” af Bodil Selmer.

I den østlige ende er det tydeligt, at kirkegården ikke længere er i brug. Efterårets løvfald har samlet sig i striber på græsset og afslører lave fordybninger i græstæppet. Her er kisterne sunket sammen under jorden, hvilket har skabt de svage hulninger. Dette fænomen ses sjældent på moderne kirkegårde, hvor man enten foretager genbegravelser eller på anden måde forhindrer sammensynkning.

Kirkegården set mod vest. Bladene har lagt sig i striber, og afslører svage hulninger i græsset. Det er gravstederne, der er sunket sammen.

Kirkegården set mod vest. Bladene har lagt sig i striber, og afslører svage hulninger i græsset. Det er gravstederne, der er sunket sammen.

Et minde over de døde og deres skæbner:
Over 2000 mennesker er igennem tiden blevet begravet på hospitalskirkegården, hvoraf 235 gravminder er bevaret den dag i dag.

Gravminderne er for hovedparten cementsten, der oprindeligt lå i græsset, men som er blevet skråtstillet for ca. 10 år siden, så de ikke skulle forsvinde helt. I forbindelse med denne genopstilling er navnetrækkene blevet malet op og de står stadig tydeligt. En undersøgelse[1] viser at de døde for manges vedkommende har været mennesker, der på en eller anden måde var udstødte eller marginaliserede i deres samtid. Nogle har haft endog brutale skæbner. Personer, der var indlagt på psykiatriske institutioner, har kulturhistorisk set været meget udsatte og skrøbelige.

Kirkegården har for længst udlevet sin rolle som begravelsesplads for afdøde patienter. Men på sin vis fungerer kirkegården fortsat som mindested over skæbner, der måske har været udstødt af samfundet eller at de har været så syge, at de ikke kunne være andre steder end på hospitalet. Det er nogle af samfundets allersvageste, hvis historie her bliver husket.

Kirkegården snævrer ind mod øst, med udsigt ud over Aarhus Bugt.

Kirkegården snævrer ind mod øst, med udsigt ud over Aarhus Bugt.

Fremtiden:
Psykiatrisk Hospital skal flytte ud til Aarhus Universitetshospital i Skejby og en epoke på mere end 160 år slutter snart. Området er solgt, og lige nu gennemfører Aarhus Kommune en forundersøgelse med henblik på en lokalplan for området. I kulturhistorisk redegørelse i Aarhus Kommunes kommuneplan 2013 er området udpeget som kulturmiljø. Det omfatter bygningerne, parken og kirkegården som helhed. Man er altså opmærksom på, at her er en stærk kulturhistorisk fortælling om et unikt sted, hvor synet på psykisk sygdom for alvor ændrede sig. Bygningerne vidner til fulde om dette, og kirkegården er vidnesbyrdet om, at der har været skæbner, der har været med til at bane vejen for den moderne psykiatri. De levede og døde på det psykiatriske hospital i Risskov.

 

Vil du vide mere:
Tim Flohr Sørensens artikel ”Kirkegården ved Jydske Asyl – betragtninger over æstetik, stoflighed og forfald” i Det skjulte Aarhus, Fra bjerget til byen 3, 2008.
Johannes Nielsen, Jørgen Nielsen og Eddie Danielsen: ”Kirkegården ved psykiatrisk hospital i Århus”, Ovartaci Fonden, 2007.
Bodil Selmer: “Fyrmesteren. Beretning om et liv på kanten af havet”. Fiskeri-og Søfartsmuseets Forlag 2010.
”Kulturhistorisk Redegørelse 2013”. http://www.aarhus.dk/da/borger/bolig-og-byggeri/Kommuneplanlaegning/Kulturhistorisk-redegoerelse-2013.aspx

[1] Johannes Nielsen, Jørgen Nielsen og Eddie Danielsen: ”Kirkegården ved psykiatrisk hospital i Århus”, Ovartaci Fonden, 2007. Alle gravsteder er identificeret og placeret på oversigtskort. Der findes endvidere en database, hvor samtlige gravminder er knyttet til de enkelte patienters historie.

 

Gå på opdagelse i 80.000 Aarhusfotografier og oplev udvalgte fra 1974 i Den Gamle Bys nye billedarkiv

Den Gamle By markerer i dag officielt åbningen af museets billedarkiv, der rummer mere end 80.000 historiske Aarhusfotos. Fra i dag kan gæster også opleve fotoudstillingen ”1974”, der viser byen, mennesker og situationer fra Aarhus i året 1974.

I sommerens løb er det gule gartnerhus på  Eugen Warmings Vej 10 blevet renoveret og indrettet til billedarkiv. I billedarkivet kan alle interesserede komme og kigge i det rige materiale, hvad enten det er Festugen gennem tiden, barndomshjemmet i Mejlgade eller billeder fra Centralværkstedet fra starten af århundredet, der søges.

Aarhus i 1974 – fotoudstilling i billedarkivet

I billedarkivet kan man finde fotos fra 1800-tallet og frem til i dag. Der er billeder med motiver af alle slags, både taget af pressefotografer og af private. Billederne i udstillingen 1974 er udvalgt i tråd med Den Gamle Bys nye 1974-bydel og er således en række øjebliksbilleder, der tager os tilbage til dette år. Billederne er udvalgt af Jyllandspostens fotochef Brian Karmark og Den Gamle Bys fotoansvarlige Kitt Boding-Jensen, ud fra fotografisk kvalitet og motiverne historiske karakter.

Miniudstillingen viser 1974 i glimt. Fra en overfyldt parkeringsplads ved Bilka til en gruppe engelske skolebørn på skibstogt, som ankommer til Aarhus, tager billederne os med på en tidsrejse til trompetbuksernes og rockmusikkens storhedstid. Samlet set fremviser billederne en erindringsmosaik af året 1974, hvor nye sammenhænge opstår på tværs af motiverne i vores møde med dem.

 

Texaco, 1974

Et af de billeder, der emmer af 70’er stemning, er billedet af en Texaco tankstation, på Ormslevvej. Det taler næsten for sig selv. Der sker ikke noget vigtigt på billedet, alligevel er det et uforligneligt ”tidsbillede”. Især bilen og benzinpumperne er med til at understrege periodens særkende.
Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

 

Flere billeder viser dagligdagen som helt almindelige mennesker oplevede den. Små hverdagsøjeblikke og dagligdagshandlinger, som for eksempel billedet herunder af børn, der leger i en baggård. Billedet er på en gang umiddelbart aflæseligt som hvad man kunne kalde ”typisk 70er agtigt” i sin udstråling og motivet antyder en gådefuld og spændende fortælling som vækker vores nysgerrighed. Man føler man er gået glip af noget. Hvad er det børnene laver, hvad taler de mon om? Det er tydeligt at der blev fortalt gode historier henover stakkittet.  Fotograf: Kurt W. Sørensen

Flere billeder viser dagligdagen, som helt almindelige mennesker oplevede den. Små hverdagsøjeblikke og dagligdagshandlinger, som for eksempel billedet herunder af børn, der leger i en baggård. Motivet antyder en gådefuld og spændende fortælling, som vækker vores nysgerrighed. Man føler, man er gået glip af noget. Hvad er det børnene laver, hvad taler de mon om? Det er tydeligt, at der blev fortalt gode historier henover stakittet.
Fotograf: Kurt W. Sørensen

 

Aarhus Banegård 1974

Et tog ruller bort mod den disede baggrund. Dette billede fra Aarhus Hovedbanegård har en næsten filmisk kvalitet. Det fremstår som en afskedsscene. 1974 var også året, hvor DSB indførte Intercity-togdriften. En kioskvogn, hvor man kunne få en forfriskning, blev samme år standard på disse strækninger. f.eks. mellem Aarhus og København. Nu 40 år senere har DSB netop trukket i bremsen for denne service og har igen afskaffet salgsvognen i togene. Fotograf: Torben Stroyer

”Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad” sang Povl Dissing på albummet ”Svantes viser” og strøg i 1974, sammen med Benny Andersen, til tops på hitlisterne. Svantes viser er nok stadig i dag det disse kunstnere er mest kendte for i den brede befolkning. De er også repræsentanter for den bølge af folkemusik som slår an i 70ernes musikmiljø. Årets hitlister måtte dog deles med både, disco- og rockmusik foruden Kaj og Andrea. Her ses Poul Dissing under koncert på Aarhus Theater. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

”Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad” sang Povl Dissing på albummet ”Svantes viser” og strøg i 1974, sammen med Benny Andersen, til tops på hitlisterne. Svantes viser er stadig i dag det, disse kunstnere er mest kendte for i den brede befolkning. De er også repræsentanter for den bølge af folkemusik. som slår an i 70´ernes musikmiljø. Årets hitlister måtte dog deles med både, disco- og rockmusik foruden Kaj og Andrea. Her ses Povl Dissing under en koncert på Aarhus Theater. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

 

Indlægget er skrevet af billedarkivets medarbejder Stig Asbjørn Vestergaard.

Billedarkivet har åbent hver tirsdag og torsdag fra 11.00 til 16.00. Den første torsdag i måneden til 18.00. (Dog ikke på helligdage eller i julen).

Den Gamle Bys billedarkiv ligger på Eugen Warmings vej 10

Se mere på: www.dengamleby.dk/museum-aarhus/billedarkivet 

Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk aarhusiansk handicaporganisation

Med overskuddet fra de grønne koncerter er det lykkedes Muskelsvindfonden både at skabe en fest i flere af landets byer gennem mange år, og at sætte et godt liv med muskelsvind på dagsordenen. Her er historien om den rebelske Aarhus-baserede handicaporganisation, der skabte en landsdækkende musikbegivenhed, som nu har eksisteret i 30 år.

Grøn koncert har været en markant musikbegivenhed i Danmark gennem tre årtier. Foto: Anders Harborg.

Muskelsvind og musik – en oplagt kombination!

Muskelsvindfonden, der i dag ligger på Kongsvangs Allé i Århus, stiftedes i et cykelskur i Vestervang i 1971 af bl.a. Evald Krog, der selv har muskelsvind. Formålet var at skabe fokus på en sygdom, som de fleste læger dengang anså for håbløs. Evald Krog har siden stået i spidsen for organisationen – og gør det stadig. Og musikken var med fra starten.

Evald Krog fortæller: ”Fra dag ét har der i mit sind været indbygget musik i Muskelsvindfonden. Vi ville gerne adskille os fra de røvkedelige handicapforeninger, som vi ellers kunne sammenligne os med.”

Evald Krog har altid haft stor kærlighed til musik. Her er han omgivet af Gnags, Thomas Helmig og One Two ved Grøn Koncert i 1990. Foto: Klaus Holsting.

Tangkrogsfestivaler var forløbere
”Vi begyndte i det små med “værtshusholder for en dag”, hvor vi lånte aarhusianske værtshuse for en dag, satte en koncert op og fik overskuddet på indtjeningen. Så lavede vi Tangkrogsfestivaler, og vores initiativer bredte sig, indtil den skønne dag, hvor Tuborg havde brug for nogen med sans for den udendørs tamtam, som vi havde specialiseret os i”, fortæller Evald Krog.

Første Tangkrogsfestival var i august 1977. Omkring 10.000 festivalgæster strømmede til. Tangkrogsfestivalen afholdtes igen de følgende fire år – med vekslende økonomisk fortjeneste, men altid med en sikker PR-gevinst. Og samtidig fik Muskelsvindfonden erfaring i alt det praktiske med at opbygge en festival og mobilisere frivillige. Dette førte til et samarbejde med Bryggeriet Tuborg, som i 1980 stod og manglede nogen til at stå for det praktiske ved en koncert på Tangkrogen i Aarhus.

Den første Grønne Koncert
Både Muskelsvindfonden og Tuborg kunne straks se, at rockmusik kunne sælge øl, så en landsdækkende koncertturne kom på tale. Og med den første Grøn Koncert i 1983 var der skabt en ny måde at organisere udendørs turnerende rockkoncerter.

Plakat fra den første Grøn Koncert i 1983. Frede Fup og Sneakers var på programmet.

 

Frede Fup optrådte ved de første grønne koncerter i 1983. Foto: Jens-Kristian Søgaard

 

T-shirt fra Grøn koncert 1984. Klaver på forsiden og koncertprogrammet på bagsiden.

I nært samarbejde med Tuborg afvikledes i 1983 seks koncerter med Frede Fup og Sneakers – seks dage i træk i seks forskellige byer. Scene og alt øvrigt grej flyttede fra det ene sted til det næste i løbet af de seks dage. Det gik så godt, succesen blev gentaget den følgende sommer.

Evald Krog fortæller om den første grønne koncert:

”Den ultimative prøve var i 1983, da vi afviklede den første grønne koncert. Jeg glemmer aldrig Sanne og Frede Fup, der gav den gas i Botanisk Have i Århus. Vi havde fire-fem varevogne, der sørgede for scenen og alt det andet til hele turnèen, og 40 frivillige. Dengang var der ingen billetter, så vi solgte bare en masse øl – der er billeder af bjerge af tomme ølflasker. Det var før fustagerne gjorde vores liv noget nemmere.”

56.000 besøgende og 40 aarhusianske frivillige stod dengang bag. I dag rejser 600 frivillige rundt i de 8 grønne koncertbyer.

Gnags og Thomas Helmig er blandt de mange Aarhus-navne, som har optrådt ved flere grønne koncerter gennem årene. Gnags har været med 5 gange, mens Helmig har optrådt 9 gange. Foto: Lasse jørgensen, 1990.

”Aarhus er i vores DNA”
Evald Krog ser i dag tilbage på sine 42 år i spidsen for Muskelsvindfonden og sine 30 år med Grøn Koncert:

”Det er ikke længere en skam at have muskelsvind. Det har Grøn Koncert og Muskelsvindfonden sørget for. Med tiden voksede vi os større, og jeg er mange gange blevet skoset for – også af andre handicaporganisationer – hvorfor vi ikke placerer vores hovedkvarter i København. Men Aarhus er i vores DNA. Det er vores hjem. I de mange år, hvor jeg har stået for åbningen på Grøn Koncert har det altid været mig en særlig glæde at sige ”Det er dejligt at komme hjem!”, når karavanen ramte byen.

Det har også altid glædet mig, at vi har været med til at promovere mange af de aarhusianske artister og bands. Aarhus har utrolig meget god musik. København skal ikke have det hele!”

Aarhus har været rigt repræsenteret på de grønne koncerter gennem årene. Her er det Nephew i 2006. De var også med i 2007 og 2012. Foto: Jacob Boserup.

TV-2 tager prisen, som det band, der har optrådt flest gange ved Grøn Koncert. Hele 10 gange, har de været med: I 1986 samt hvert andet år i perioden 1997-2011. Foto: Jacob Boserup, 2009.

Tak til Muskelsvindfonden fordi de åbnede deres arkiv for Den Gamle By!
Historien indgår i arbejdet med Aarhusrockens historie til Den Gamle Bys kommende udstilling “Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014”.

Links

Liste over de navne, der har spillet på Grøn Koncert gennem årene

Følg Aarhus-rockens historie på Facebook

Læs mere om udstillingen “Aarhus rocks! Byen & musikken 1960-2014”

Kilder

Sophie Alvi, Jane Schelde og Evald Krog, Muskelsvindfonden.
Muskelsvindfondens fotoarkiv.