Den Gamle By skriver Aarhus’ hospitalshistorie

Den af

Den Gamle By har startet et indsamlings- og formidlingsprojekt omkring Aarhus Universitetshospitals historie.

Anledningen er den store forandring der kommer til at ske i Aarhus, når Aarhus Universitetshospital i de kommende år samler al aktivitet i et nyt, moderne hospitalskompleks i Skejby. I midtbyen lukkes der ned for blandt andet Aarhus Kommunehospital og Aarhus Amtssygehus, der har helbredt, lindret og trøstet aarhusianere siden slutningen af 1800-tallet.

Skejby set fra luften. I de kommende år vil der omkring det eksisterende Skejby Sygehus rejse sig en regulær hospitalsby. Når byggeriet er færdigt i 2019 vil hospitalerne i centrum af Aarhus forlades endeligt. (Foto: Danske Regioner)

Aarhus Universitetshospital har bedt Den Gamle By om at være med til at fortælle hospitalernes historie, så den ikke glemmes – men tværtimod samles op og bidrager til fortællingen om hospitalernes betydning for Aarhus. Og Aarhus’ betydning for hospitalerne.

Universitetshospitalet financierer projektet, og Den Gamle By løfter opgaven i et samarbejde med hospitalet og Aarhus Stadsarkiv. Historiker Doron Haahr er blevet ansat for at hjælpe med at fortælle historien. Han har arbejdet med byens historie og formidlingen af den i en årrække, og han skal nu grave historien frem, så vi her i det 21. århundrede kan få indblik i, hvad byens hospitaler betød eksempelvis for havnearbejderne, der kom til skade i 1911, for familien med den polioramte datter efter Anden Verdenskrig og for den unge mand, der fik HIV i 1980’erne.

Historiker Doron Haahr er ansat til at researche og skrive om hospitalernes historie.

Resultatet bliver en bog, der via hundrede personhistorier fortæller om hospitalernes betydning for byen og dens borgere og deres liv. Samtidig lægges der fokus på, at byen skam også har gjort en forskel for hospitalerne, der har kunnet rejse sig til internationale standarder og opmærksomhed blandt andet takket være, at Aarhus i 1933 blev universitetsby.

Historierne om byen og dens hospitaler er mange. I 2002 behandlede Nils Malmros emnet, da han lavede filmen ”At kende sandheden” om sin far, Richard Malmros, der var neurokirurg ved Aarhus Kommunehospital. (Foto: filmz.dk)

The Parrots – Jyllands eneste pige-pigtrådgruppe

Den af

Aarhusiansk kvinderock – så handler det som regel om 1970’erne. Men allerede i 1960’erne var Aarhus fremme i skoene med intet mindre end Jyllands første pige-pigtrådsgruppe. I min research om aarhusrockens historie er jeg stødt på historien om The Parrots.

Pigegruppen The Parrots var fra Aarhus og eksisterede 1964-68.

De optræder selv!

Det var en stor sensation og noget, man vist aldrig havde hørt om før: En pige-pigtrådsgruppe! Pressen beskrev fænomenet i 1964 med både forundring og fascination:

“Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men de fire Aarhus-teenagere Winnie og Annie Brandt samt Lise Brændstrup og Lilly Pedersen – ved første øjekast en tro kopi af deres jævnaldrende – er temmelig usædvanlige.

For det første: De nøjes ikke – som det store flertal – med blot at se på, lytte og skrige højt til, når der er pigtråd på scenen. De optræder selv.

Og for det andet: De ynder at optræde i hvide slacks og sorte sweaters.”

Pigerne fra Aarhus blev fra begyndelsen bevidst lanceret som Jyllands eneste pige-pigtrådsgruppe.

Fire selvbevidste piger i slacks og sweaters med bandnavn på. Gruppen dekorerede og syede selv det meste af det tøj de optrådte i.

Fra Papegøjer til Parrots

De fire piger var i alderen 13-15 år og kendte hinanden fra en spejdergruppe i KFUK ved navn Papegøjerne. De dannede i 1964 et poporkester, og det naturlige navn var selvfølgelig The Parrots. The Parrots optrådte første gang sammen i april 1964 ved en musikfestival i KFUK-lokalerne i Christiansgade.

”Dreng eller pige? Det kan være svært at se. Sikkert er det i hvert fald, at de fleste medlemmer af pigtrådsorkestre har langt hår” funderede en journalist.

The Parrots bestod af Lilly Pedersen på bas, Lise Brændstrup på rythmeguitar, Winnie Brandt på leadguitar og Annie Brandt på trommer. Lilly blev dog i 1966 udskiftet med Hanne Drammelsbæk.

Succes på scenen

I 1965 debuterede de officielt som band i Sussi-Poppen i Virring, og siden blev det til optrædener i bl.a. Tivoli Friheden og på Boom i Aarhus. I perioden 1965-67 havde The Parrots arrangementer omtrent hver weekend landet over. De spillede ikke egne numre, men lavede typisk covernumre af top-20 hits.

En koncert i Sussi-Poppen i Virring var den officielle debut for pigerne i The Parrots.

Ofte optrådte de som opvarmning for andre af tidens ind- og udenlandske navne, som for eksempel Tages, Them, Cream, Pretty Things, Red Squares Peter Belli og Rivalerne, Defenders, Rocking Ghosts og Hitmakers. En enkelt gang spillede gruppen ved sommerunderholdning i Botanisk Have i Aarhus for 10.000 tilskuere. I 1966 blev The Parrots endda portrætteret i Danmarks Radio.

The Parrots var bl.a. kendt for at køre rundt i en veteranbil. Det var Winnie og Annies forældres citroën.

18. marts 1968 blev The Parrots’ bil påkørt på vej hjem fra et arrangement, og det medførte lange hospitalsindlæggelser. Gruppen genoptog for en kort periode musikken igen, nu med Kirsten Glahn på orgel. Men i sommeren 1968 spillede The Parrots deres sidste koncert og gruppen blev endeligt opløst, da Winnie blev gravid.

Tidlig kvinderock

Det er altid sjovt at få de gængse opfattelser af historien nuanceret, ikke mindst inden for rock- og pophistorien. Når det handler om aarhusiansk kvinderock, fremhæves Shit & Chanel ofte som de første. Men allerede i midten af 1960’erne kunne fire selvsikre piger faktisk skabe sig en popkarriere. The Parrots var dermed et lille forvarsel om den kvinderock, der især fra midten af 1970’erne kom til at sætte sit præg på musiklivet i både Aarhus og resten af landet.

Historien er nu dokumenteret i Den Gamle By som en del af arbejdet med Aarhusrockens historie.

Kilder

Beretning samt indscannede udklip og fotos fra Lilly Rangstrup (tidl. Pedersen) fra The Parrots.

Links

Læs mere om Den Gamle Bys indsamling af genstande og historier om den rytmiske musik i Aarhus

Læs også mit tidligere blogindlæg om aarhusiansk kvinderock i 1970’erne:
Sonjas søstre vil stadig have Marselisborg!

Følg projektet Aarhus-rockens historie på Facebook

 

Meget har forandret sig, men børn er stadig børn. En dag i børnehaven i 1975.

Den af

Fornylig fik vi en rigtig skat til museets samling.
Det var en diasserie fra omkring 1975, som pædagoger fra børnehaven på Langenæs Alle i Aarhus havde lavet. De ville vise forældrene, hvordan en dag i børnehaven forløb.

Nu har vi så fået chancen for at opleve hverdagen i en børnehave for næsten 40 år siden. Det er ikke mindre end fantastisk!

De første børn ankommer til børnehaven kl. 6.30 sammen med deres mor.

Billederne afslører at meget er som i dag, der er blevet leget og hygget, spist og sovet. Man kan smile lidt af moden, det lange hår, islændersweateren og træskostøvlerne hos både mænd og kvinder. Jeg mindes tydeligt min brors børnehavetid, for det var lige præcis sådan det var!

 

Jeg fik dog nær teen galt i halsen, da et af billederne viste en hyggelig morgenmadssituation med pædagogerne, hvor en af dem ryger pibe!  Det er den slags billeder, der minder en om, at værdierne forandrer sig – og det der engang var normalt, kan vi slet ikke forestille os i dag.

Der spises morgenmad sammen med pædagogerne.

 

Så alt efter din alder: Tag en tur ned ad Memory Lane, eller nyd bare glimtet af fortiden.

Vi lader billederne tale for sig selv.

Shyhhh. De mindste sover middagssøvn.

Tid til at komme på legepladsen. Pædagogen er moderne klædt i islænderswater og træskostøvler.

Så er der pigtråd på PopCorner! Aarhusiansk rockhistorie i Tivoli Friheden

Den af

8. juni 2013 slog Tivoli Friheden dørene op til ikke blot en helt ny teatersal, men også til en helt ny bar med navnet PopCORNER. Dermed fortælles historien om Aarhus’ første popklub, som åbnede præcis samme sted i 1962.

Udsmykningen af den nye bar er blevet til i samarbejde med Den Gamle By og de oprindelige medlemmer af byens første pigtrådsgruppe The Restless. På åbningsdagen mødtes jeg med de gamle pigtrådsmusikere i den nye bar for at se resultatet og genoplive historien om det legendariske sted.

Det var lidt af et rockhistorisk vingesus at mødes med The Restless i Tivoli Frihedens nye PopCORNER bar.

Pigtråd på Popcorner

– ”Der var stuvende fuldt hus, da den nye pop-klub ”Pop-Corner” i aftes for første gang aabnede sine døre og uanset hvad man mener om musikken, slog den an hos det unge publikum”.

Sådan stod det at læse i avisen, da Pop-Corner havde åbnet pigtrådsballet for første gang med The Restless på scenen. Den nye klub var en overvældende succes. Over 500 unge mennesker havde købt et medlemskort formedelst 3 kr. hos Fredgaard Radio inden premiereaftenen, hvilket langt oversteg de 250, der var plads til i Tivoli Frihedens restauration, der dengang gik under navnet ”Landsbyen”.

Højt hår på PopCorner. The Restless var populære – især blandt pigerne.

Med Pop Corner fik ungdommen i Aarhus et nyt samlingssted, hvor de kunne lytte og danse til tidens populære pigtrådsmusik. Klubben var organiseret som en forening efter samme principper som byens jazzklubber. Initiativet var taget af radiomontør Frands Jacobsen og medlemmerne af The Restless. De havde mødt hinanden to måneder tidligere og var faldet i snak om, at Aarhus manglede et sted for dem, der foretrak pop frem for jazz.
Den overvældende succes gik da også ud over søgningen til jazzklubberne. ”Harlem Jazzklub” måtte således lukke blot to måneder efter åbningen af Pop-Corner. Det stod hurtigt klart, at forlystelsesparkens store teatersal, som lå i tilknytning til ”Landsbyen” sagtens kunne fyldes ved popklubbens koncerter.

Herren her i Billed-Bladets reportage var legendarisk på PopCorners dansegulv. Han havde en særlige evne til at komme så langt bagover, så kan fik frit udsyn op under pigernes skørter, hvilket vakte stor respekt hos de øvrige unge mænd.

John Aage Wester, forsanger i The Restless mindes de gode gamle dage på PopCorner:

”Når man rigtig skulle ud og gi’ den gas, når der skulle danses Jive, Jitterbug og Twist, så var det her. Der var ikke meget musik dengang i forhold til det udbud, vi har i dag. Så derfor blev pop-klubberne tilløbsstykker, og Pop-corner i Aarhus var blandt de allerførste i landet.”

Det var da også så stor en sensation, at Billedbladet kom til Aarhus for at lave en reportage fra det nye fænomen.

John Aage Wester folder sig ud blandt nogle af sine kvindelige fans med sin SHURE mikrofon.

The Restless var byens første elektriske rockband

The Restless fik igennem flere år fast base som en slags husorkester på Pop-Corner. Gruppen var begyndt at spille allerede i 1960 og inspirationen kom ubetinget fra The Shadows og Cliff Richard. For at få den helt rigtige pigtrådslyd, skulle der strøm på, og gruppen var så vidt vides den første i Aarhus, der fik det.

The Restless bestod af Freddie Agerskov på single guitar, Palle Lausen på rytme-guitar, Svend Kristensen på bas og Helge Grote (f. Folesen) på trommer. I begyndelsen hed forsangeren Niels Rylev, men han blev ret hurtigt udskiftet med John Aage Wester. Ud over at være en dygtig sanger, var John også bedre til engelsk, og så havde han udseendet med sig og opnåede nærmest idolstatus blandt pigerne. I 1963 vandt han i øvrigt 1. præmien i Dansk Amatør Grand Prix i Tivoli Friheden med sangen ”Twilight Time”.

The Restless spiller op til dans på PopCorner i Tivoli Friheden. Gruppens medlemmer var med til at etablere Popklubben som et alternativ til byens jazzklubber.

I takt med at der opstod flere popklubber både i Aarhus og resten af landet, blev det også til en del koncerter mange andre steder end i Friheden. Selv i København lykkedes det at få engagement! Det var stort dengang. The Restless blev lanceret som ”Toppen af poppen” af Bendix Bureau, som var drevet af Frands Jacobsen, nu kaldet Pop-Frands, og Arne Worsøe.

Selvom The Restless kørte rundt i hele landet og gav koncerter hver weekend, var det ikke nogen realistisk levevej. Så de unge mænd holdt fornuftigt fast i deres uddannelser. I 1965 blev både Helge og John indkaldt som værnepligtige, og selvom de forsøgte at holde bandet i live, måtte de efterhånden afslå flere spillejobs, herunder også tilbud fra udlandet. Det blev begyndelsen til enden for The Restless. Gruppen gik i opløsning. Freddie og Palle kom i stedet med i en anden aarhusiansk gruppe, The Spitfires, mens de øvrige lagde musikkarrieren endegyldigt bag sig.

The Restless var mere eller mindre fast husorkester på PopCorner gennem flere år.

Popklubberne forsvandt sidst i 1960’erne i takt med at de kommercielle spillesteder opstod. Håret blev længere og pigtrådsstilen blev afløst af beatmusik. En æra i Tivoli Friheden, Aarhus og resten af Danmark var forbi.

Nu fortæller Pop-Corner baren historien

Det var John Wester, der efter at have hørt, at Tivoli Friheden skulle opføre en ny teatersal, kontaktede Den Gamle By. En helt ny bar mellem Restaurant Terrassen og den nye sal skulle nemlig ligge lige præcis, hvor det oprindelige Pop-Corner havde ligget:

– “Så hvorfor ikke udsmykke den med pigtråds-nostalgi og kalde den Pop-Corner?”
Tivoli Friheden var allerede med på idéen, så hvis Den Gamle By blot kunne hjælpe med at skaffe billeder fra dengang og levere et par linjer om stedets historie, kunne idéen blive virkelighed.

Som museum for Aarhus syntes vi selvfølgelig, det var fantastisk at få sådan en mulighed for at fortælle byens historie præcis dér, hvor de virkelige begivenheder er foregået. Og netop den aarhusianske rockhistorie er et højt prioriteret emne i Den Gamle By. Det har været et rigtig sjovt projekt, og det skal da også indrømmes, at det var en stor dag for mig at møde de tilbageværende fire medlemmer af The Restless, John Aage, Helge, Freddie og Svend, ved åbningen af Pop-Corner baren.

I forbindelse med projektet har John doneret sin gamle SHURE mikrofon til Den Gamle By:

”Den var meget dyr. Noget af det fineste, man kunne få dengang. Jeg brugte den altid, både på Pop-Corner og når vi var på farten. Den var en fast del af gruppens udstyr”

 

John Aage Westers Shure mikrofon kommer nu til at indgå i Den Gamle Bys dokumentation af historien om Aarhus’ første popklub og første elektriske rockorkester.

Kilder

Interviews med John Aage Wester og Freddie Agerskov
Scrapbogsmateriale udlånt af The Restless
Materiale om PopCorner udlånt af Torben Kleist Skøtt
”Rock i Århus. Brudstykker af en rockhistorie”, red. Jørgen Nielsen, 2008.

Links

Læs mere om Den Gamle Bys indsamling af genstande og historier om den rytmiske musik i Aarhus

Læs mere om Tivoli Frihedens nye kulturhus Herman’s teater

Med dampskib til skoven

Den af

Når folk i disse dage nyder sommerens flygtige solstråler ved ”Sculpture by the Sea” følger de reelt en fin gammel aarhusiansk tradition.

Sculpture by the Sea

Ønsker du at opleve Sculpture by the Sea, kan det ske om bord på den tidligere Livø-færge M/S Bertha. Færgen sejler fra Marselisborg Marina og lægger til ved Ballehage.

Smukt ved strand og skov

I mere end 250 år har stranden og Marselisborgskovene været et yndet udflugtsmål for byens borgere. Det hele begyndte, da skovarbejderne og folkene i skovmøllerne begyndte at servere smuglerbajere og andre forfriskninger for skovens gæster. Senere kom mere officielle traktørsteder til, og på lune sommersøndage skete det, at byens konditorer opsatte telte, hvorfra de solgte kager og andet mundgodt.

 

Thors Mølle

Siden slutningen af 1700-årene har der i Marselisborgskovene været steder, hvor en vandringsmand eller skovtursgæst kunne nyde en forfriskning eller to. Thors Mølle er bland de ældste af disse steder. Foto ca. 1890.

Dampselskabet Turisten A/S

De mange udflugtsgæster kom til hest, i vogn eller på gåben, men fra omkring år 1900 blev det de to små dampskibe ”Turisten” og ”Marselisborg”, der var det foretrukne transportmiddel. De to skibe var ejet af Dampselskabet Turisten A/S, hvis formål var at sikre ”en billig og bekvem befordring” til byens nærmeste kyststrækninger. Den første sejlads fandt sted 2. Pinsedag 1896 med ”Turisten”, der i avisen blev beskrevet som en ”En fiks og vims lille Ting.” med plads til 70-80 passagerer.

 

“Marselisborg” stævner ud

Meget lig de skibe, der i disse dage bringer udstillingsgæster frem og tilbage mellem lystbådehavnen og skulpturerne ved Ballehage, sejlede de fordums skovbåde på strækningen fra havnen, ved Toldboden, og ud til det sted, hvor Ørnereden ligger i dag. I perioder sejlede skibene også til Risskov og helt ud til Moesgaard Strand.

 

Kæmpe succes

Interessen var overvældende, og på kajen i Aarhus så man ellers ordentlige folk begynde at puffe til hinanden i deres bestræbelser på at komme om bord. En overgang blev det så slemt, at politiet så sig nødsaget til at postere en betjent for et dæmpe gemytterne.

Ganske beruset af aarhusianernes entusiasme for at opleve Marselisborgskoven fra søsiden besluttede selskabet bag ”Turisten”, at der skulle skaffes endnu et skib. ”Marselisborg” blev indsat i maj 1897 og var næsten dobbelt så stor, som det oprindelige flagskib. Selv med denne betragtelige forøgelse i kapaciteten besluttedes det, at ”Turisten” skulle udskiftes med en endnu større damper, nemlig en Turisten version 2, med plads til hele 400 passagerer.  Successen fortsatte og omkring århundredskiftet befordrede de små dampere i sæsonen 150.000 glade gæster.

 

Der kunne være godt fyldt op om bord på skovbådene – især når større selskaber og foreningen skulle på skovtur. Her er det jernbanefolkenes sangforening med familier ved Ørnereden

Skovtur til vands

På bådene var der et mindre sortiment af forfriskninger, men for de fleste gæster, var det de små traktørsteder langs ruten, hvor man indtog sit måltid eller slukkede tørsten. Ved Ørnereden havde den driftige skovfoged Peder Rasmussen bygget et primitivt lille etablissement, hvorfra skovfogedfruen Marie diskede op med en kop kaffe og en ostemad. Var man heldig, kunne man ud ad bagdøren også købe en håndbajer. Stedet var noget af en guldgrube, og det hævdedes at den gode skovfoged kunne supplere sin faste indtægt med ca. 4000-5000 kr. (mere end en kvart million i nutidspenge). Rundt om i skoven lå andre gamle udskænkningssteder, f.eks. ved Silistria, Hørhaven og Thors Mølle.

Med den omsætning var det naturligt, at kommunen ønskede at overtage forretningerne i skovene, og derfor planlagde man i 1908 at opføre to skovpavilloner ved skovbådenes populære anløbssteder. Begge pavilloner blev tegnet af arkitekt Eggert Achen, der også havde stået for ombygningen af Hotel Royal. Det fornemme Varna stod færdigt i 1909 og det mere folkelige traktørsted Ørnereden kom til i 1910.

Varna

Første stop på ruten var broen ved Varna. Herfra gik turen videre ud til Ørnereden og evt. også Moesgaard Strand

Nedgang og afslutning

Frem mod Anden Verdenskrig kom skovbådene ind i en kedelig udvikling. En række uheld og vinterskader på skibenes anløbsbroer betød, at der måtte bruges mange penge. Samtidigt forårsagede en række regnfulde sommersæsoner et faldende passagertal.  Økonomien rakte ikke længere, og selvom selskabet bag bådene flere gange fik økonomisk hjælp af kommunen, så det sort ud for de to små dampere. Den tyske besættelse af Danmark i 1940 satte en endelig stopper for skovbådene.

”Turisten” blev solgt til Tyskland, hvor den forsvandt i løbet af krigsårene, mens ”Marselisborg” måtte tåle den ydmygelse at blive ophugget og anvendt som brændsel. Skibets dampmaskine blev genbrugt som drivmaskine ved brunkulsproduktion.

Skovbådenes genkomst

Bortset fra en enkelt festuge eller to, er skovbådene indtil nu forblevet noget, der hørte fortiden til. Men hvem ved – måske er sejladsen i forbindelse den tilbagevendende event Sculpture by the Sea en ny begyndelse for en fin gammel aarhus-tradition?

 

Litteratur:

Jensen, Bernhard & Peder: Marselisborgskovene – Historie og begivenheder gennem århundreder. Aarhus 1974.

Jensen, Bernhard: Med skib til skoven – af de århusianske skovbådes historie. Aarhus 1977-78.

Sonjas Søstre vil stadig have Marselisborg!

Den af

Forleden var jeg på besøg i et øvelokale uden for Hjortshøj for at opleve lyden af Aarhus i 1970’erne i selskab med det gendannede kvinderockband Sonjas Søstre. Jeg var på research, for lige nu er vi i Den Gamle By i gang med at indsamle historier og genstande om rocken i Aarhus.

Det aarhusianske kvinderock-band Sonjas Søstre havde skiftende besætning. De gennemgående medlemmer var Bente Holt Knudsen (i midten) og Lise Helledie (bagest til venstre)

Sonjas Søstre opstod i Aarhus som del af den politiske venstrefløj og det kvindepolitiske miljø i sidste halvdel af 1970’erne. De begyndte med de rent politiske sange, men bevægede sig ret hurtigt over i det mere kvindepolitiske.

Bente Holt Knudsen, forsanger og guitarist i bandet, fortæller:
“Det var bare SÅ fedt at være i band kun med kvinder. Og vi var jo overbeviste om, at alt ville forandre sig snart; at der ville komme et retfærdigt socialistisk samfund.”

Og Lise Helledie, bassist, fortsætter:
“Der skete rigtig meget i Aarhus i mange forskellige miljøer på det tidspunkt. Man kunne gøre alting – og man gjorde det bare!”

Sonjas Søstre fyrer den af i “øveren”. Bente Holt knudsen på guitar/vokal, Lise Helledie på bas, Dorte Hagen Jensen på trommer og Anne Litthauer på harmonika/kor.

Og jeg skal da lige love for, at de stadig kan fyre den af! De gav blandt andet et af deres store 1970’er-hit ”Brev til Dronning Margrethe”. Første vers lyder:

Kære Dronning. Os I Århus vi er vis på du forstår,
hvorfor kravet nu er stillet: Vi vil have Marselisborg.
Vi har alle læst aviser om din klogskab og dit vid,
Så nu be’r vi dig bevise, at du ser den nye tid.

Og at drømmen om Marselisborg ikke er helt forsvundet fremgik af snakken, omend forhåbningerne er noget mere realistiske i dag, end de var i 1970’erne.
”Tænk på, hvad det ikke kunne blive til!”, konstateres det med et glimt i øjet. Og med direkte henvisning til begivenhederne på Dannerhuset i København, hvor det faktisk lykkedes nogle kvindepolitiske grupperinger at overtage huset efter en dramatisk besættelse i 1979.

En koncertoptagelse på et gammelt kassettebånd var med til at skabe den helt rigtige stemning, da de mange fotos, plakater osv. blev gennemgået.

De fire “søstre” havde taget forskelligt materiale med fra dengang i 1970’erne, deriblandt plakater, koncertprogrammer, kontrakter, sangtekster, plader, bånd og fotos. Det blev til en spændende snak om det politiske og kvindepolitiske miljø i Aarhus i 1970’erne, om både Fronthuset, Æsken, Kollektivet i Anholtsgade, Opgang 2, demonstrationer for Plattepigernes Kamp og de første kvindemusikfestivaler.

Sonjas Søstre var desuden i en årrække tilknyttet Århus Musikkontor, som var de aarhusianske musikeres eget bookingbureau etableret bl.a. af medlemmerne fra gruppen Taurus. Og der var skam bud efter det rockende kvindeband. Lise Helledie husker tydeligt, at Poul Krebs engang skulle forklare nogen, hvorfor Århus Musikkontor havde Sonjas Søstre med i bookingbureauet: ”De kan jo sælges!”

Det er ellers som regel Shit og Chanel, der løber med al opmærksomheden, når talen falder på aarhusiansk kvinderock, så hvordan var forholdet til dem – var de en inspiration? Slet ikke, nærmest tvært imod. Forskellen beskriver  Bente Holt Knudsen således:  “Vi brød os ikke om det dér universitetsmiljø. Vi var jo feminister! Vores udgangspunkt var det politiske miljø. Vi lavede musik, mens de skrev musik. Vi ville heller ikke have undervisning i at spille, men ville selv udvikle musikken.”

Her er det Bente Holt Knudsen og Dorte Hagen Jensen, der viser én af søstrenes plakater frem.

Søstrene  donerede en række ting til Den Gamle By som dokumentation for kvinderock i Aarhus i 1970’erne. For som de selv udtrykker det: Nu skal Sonja’erne på museum!”

Sonjas Søstre blev opløst i 1981, men gendannedes igen i 2009 og spiller i dag fortrinsvis nyt materiale.

Du kan følge Sonjas Søstre på Facebook.

Læs mere om forsanger Bente Holt Knudsen

Læs mere om Den Gamle Bys indsamling af materiale om rock og rytmisk musik i Aarhus

Indsamling af billeder på årets SPOT Festival var en succes

Den af

Det danske band Nelson Can var et af de mange bands, der blev delt billeder af på billedtjenesten Instagram. Foto: mdjupdraet.

SPOT Festivalen og Den Gamle By bad årets festivaldeltagere om at dele og dokumenterer deres festivaloplevelse på de sociale tjenester Twitter og Instagram. Det er formodentlig første gang, at en musikfestival og et museum så aktivt har brugt sociale medier til få dokumenteret en musikbegivenhed, og forsøget var en stor succes. Alene på Instragram var der mere end 1000 billeder, der blev lagt op fra torsdag den 2. maj om aftenen, hvor festivallen havde snigpremiere i Den Gamle By og til natten til søndag, hvor Vinnie Who spillede SPOT13’s sidste koncert.

Den Sorte Skole åbnede dette års SPOT Festival ved at give en samplingslektion i Helsingør Teater i Den Gamle By

Som det er blevet beskrevet i det forrige indlæg i denne blog, er Den Gamle By gået ind i samarbejdet med SPOT Festivalen for at dokumentere vor tid aarhusianske musikliv. Planen er, at museet næste år vil lave en udstilling om rock og rytmisk musik i Aarhus. Aarhus har en stærk rock- og pophistorie, men vi vil også gerne vise det musikliv, der er i byen i dag.

Anne-Sophie fra Den Gamle By deler flyers om indsamlingen ud på festivalen

Gennem flyers og plakater på festivalen opfordrede vi og SPOT Festivalen gæsterne til at brugte Twitter og Instagram, og dele deres tanker og billeder på de medier gennem hashtagget #SPOT13. SPOT Festivalen havde i det hele taget valgt at bruge Instagram og især Twitter meget aktivt. Festivalen havde også et samarbejdede med DR, der på deres hjemmeside havde en SPOT side med nyheder fra festivalen. Et element i den dækning var festivaldeltagernes opdateringer fra Twitter og Instagram.

DR var også aktiv på selve SPOT 13 og sende direkte fra festivalen. Her spiller Folkeklubben live på SPOT og i P6Beat. Foto: mdjupdraet.

SPOT havde også allieret sig med ni udvalgte udenlandske og danske musikjournalister, der twettede om det, de oplevede, foruden en gruppe journaliststuderende havde lavet et twitterteam som fast dækkede festivalen, og ligesom Den Gamle By opfordrede gæsterne til at dokumentere og dele deres oplevelser.

SPOTs SPOT tweets side, hvor udvalgte musikjournalisters twitterbeskeder kan læses.

Den fælles indsats bar frugt, og hashtagget #SPOT13 blev flittigt brugt. SPOT Festivalen og DR har kunne glæde sig over, at festivaldeltageren valgte at tage en aktiv rolle ved at fortælle om SPOT og udbrede kendskabet til den. For Den Gamle By giver de mange tweet og billeder et unikt materiale om SPOT 13 og ikke mindst SPOT 13’s publikum. Det materiale giver museet endnu en brik til at kunne registrere og fortælle om Aarhus som musikby.

Festivalens koncerter blev flittigt dokumenteret gennem smartphones. Her spiller Complicated Universal Cum på Voxhall lørdag aften.

SPOT på musiklivet i Aarhus

Den af

SPOT festivalen og Den Gamle By er gået sammen om at dokumentere musiklivet på SPOT Festival 2013 den 3. og 4. maj 2013. Alle festivaldeltagere, musikere, arrangører, frivillige mm. opfordres til at tage billeder og video under SPOT og dele dem på Instagram eller Twitter med hashtag #SPOT13.

Niels Bagge Hansen of Vinnie Who

Vinnie Who kan opleves på SPOT Lørdag kl. 01:15 i Scandinavian Congress Center. Fotograf: Thorsten Overgaard.

Billederne skal derfor hverken tages af Den Gamle By eller SPOT Festivalen, men derimod af alle andre. Hvad enten det er publikum, lydmænd eller artister for at få et så bredt udsnit som muligt af, hvad musik og festival betyder anno 2013. Vi er derfor dybt afhængige af, at så mange som muligt har lyst til at lege med – og vise, hvad musik betyder for dem.

Billederne skal dokumentere øjeblikke med musikken, vennerne, stemningen, fællesskabet, kæresteriet i hjørnerne, travlheden i baren, back stage, sceneskift og hvad der ellers er en del af at være på SPOT Festival.

Formålet med indsamlingen er at dokumentere SPOT-festivalen for eftertiden.

Disa at the gogoyoko off-venue concert

Disa spillede på taget af Lynfabrikken ved SPOT festivalen i 2009. Fotograf: gogoyoko

1980ernes guldalder med Thomas Helmig, TV2 og Gnags fylder meget i aarhusianernes bevidsthed, men som museum for Aarhus er det vigtigt også at dokumentere de nyere markante begivenheder, hvor folk samles om musikken og dermed skaber musikhistorie. SPOT festivalen er netop et godt eksempel på et tiltag, der har skabt bevågenhed ikke kun nationalt, men også internationalt. Derfor er Den Gamle By med på SPOT.

Den rytmiske musik i Aarhus er et område, Den Gamle By kommer til at have fokus på i fremtiden, bl a. i form af udstillinger. I 2014 har Den Gamle By planer om at åbne en udstilling om rock og rytmisk musik i Aarhus.

What to see next

SPOT-programmet studeres. Der er meget at vælge imellem. Fotograf: gogoyoko

SPOT Festivalens musikprogram skydes i øvrigt i gang i Helsingør Teater i Den Gamle By. Det bliver med bandet Den Sorte Skole. Foruden musik er SPOT også både en filmfestival og en konference om interaktive medieoplevelser.

Se mere på SPOT Festivalens hjemmeside http://spotfestival.dk/.

Billedmaterialet, som kommer ind på SPOT Festivalen med #SPOT2013, vil indgå i Den Gamle Bys formidling, i samtidsdokumentation af musiklivet i Aarhus, såvel som i SPOT Festivalens arbejde.

Du er også velkommen til at sende billeder eller videoer direkte til foto@dengamleby.dk. Når du sender et billede til os, overdrages copyrighten til Den Gamle By, som frit kan bruge det i museets formidling, hvad enten det er i udstilling, på tryk, på web m.fl..

 

Den sidste sporvogn i Aarhus er på besøg i Den Gamle By

Den af

Sporvognen, man kan besøge i Den Gamle By i bededagsferien, kørte sin sidste tur den 6. november 1971.  Dagen efter tog motorvogn 18 afsked med aarhusianerne ved en sporvognsparade. Og da den kørte i remisen på Dalgas Avenue, var motorvognens fremtid usikker.

Den Gamle By’ motorvogn nr. 18 ud for det netop ombyggede Salling på sin vej mod Banegårdspladsen i 1955.

Motorvogn 18 vendte tilbage til Aarhus

Mens de andre sporvogne blev foræret til museer i Danmark og Tyskland, børnehaver og legepladser eller blev skrottet, stod motorvogn nr. 18 sammen med bivogn nr. 55 i remisen og ventede på, at planerne for en form for trafikmuseum i Aarhus, skulle realiseres. Det lykkedes ikke, og da den gamle sporvognsremise fra 1908 stod foran en nedrivning, blev motor- og bivognen i 1989 udlånt af Århus Sporveje til Bevaringsforeningen Gedser Remise, som udstillede dem.

I 1998 vendte sporvognssættet tilbage til Aarhus, da Aarhus Sporveje forærede det til det daværende Bymuseum, og i 2011 fulgte sporvognen med, da Bymuseets funktioner flyttede til Den Gamle By.

Sporvogn på Tordenskjoldsgade den 6. november 1971, den sidste dag med ordinær kørsel. Da alle byens sporvogne blev ødelagt, da remisen sprang i luften i 1944, er motorvognen nr. 13 bygget efter samme tegning som Den Gamle Bys motorvogn og med genbrug af de ødelagte undervogne. Telefonkiosken til venstre i billedet står i dag i Den Gamle By.
Fotograf: Asger Christiansen

Aarhus sporvogne blev sprængt i luften i 1944

Natten mellem 21. og 22. august 1944 sprængte tyske håndlangere remisen på Dalgas Avenue i luften og alle sporvognene blev ødelagt.

Da det ikke var muligt at købe nye sporvogne, begyndte Århus Sporveje i 1945 at genopbygge både motor- og bivogne ved at genbruge de ødelagte undervogne, som fik nye vognkasser.

Motorvogn nr. 18 er en efterkrigsmodel. Den blev i 1947 bygget på fabrikken Scania i Randers, og vi ved ikke, om der er originale dele fra den oprindelige motorvogn nr. 18 i den vogn, der kommer til at stå i Den Gamle By til og med Pinsen.

I den 10 m lange og 2,10 m brede motorvogn var der plads til omkring 48 passagerer og sammen med bivognen til i alt 96 passager.

Læs meget mere om Sporvognsdrift i Aarhus 1884-1971. På siden kan man også se en video fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor sporvognen kører i gaderne. Mere om sporvognen.

 

Motorvogn nr. 18 på afskedstur gennem byen den 7. november 1971. En souvenirjæger lægger en mønt på skinnen, for at sporvognen kan køre den over. Et minde fra tiden med sporvogne i Aarhus.
Fotograf: Preben Tolstoy.

Mens vi venter på søbadet

Den af

Der er nok ikke mange, der i øjeblikket føler en særlig stærk trang til en svømmetur i Guds fri natur. Og da slet ikke i Aarhus Havn. Men som billederne antyder, var der en tid, hvor havnebassinet blev brugt til andet end skibsfart.

AGFs damehold i udspring, Kulhavnen 1920.

Når Aarhus bliver europæisk kulturhovedstad i 2017, vil muligheden genopstå.  Med Salling Fondens donation på 40 millioner har Aarhus Kommunen fået mulighed for at etablere et søbad, muligvis i stil med det københavnerne nyder godt af på Islands Brygge. Placeringen bliver formodentligt i bassinet ud for Jette Tikøbs Plads ved siden af b.la. Lighthouse.

Det forlyder, at vandet i Aarhus Havn nu er så rent, at vi kan gøre københavnerne kunsten efter. Det populære søbad på Islands Brygge. Foto Københavns Kommune.

Kulturhovedstadens overskrift er Rethink, dvs. gentænk på dansk. Og er man lide poetisk anlagt, kan man anskue genkomsten af et søbad i Aarhus Havn som en slags gentænkning af en fin gammel Aarhus-tradition.

Aarhus fik sit første søbad helt tilbage i første halvdel af 1800-tallet, da skibsreder Bonnesen anlagt et lille grønmalet badehus på pæle på stranden udfor Mindet. I 1848 kom Søbade-Anstalten til – den lå på den del af havneområdet, som kaldtes Grønland tæt på den nuværende filmby. Anstalten lå ved siden af Meulengrachts meget lidt velduftende trankogeri. Den rivende industrielle udvikling, som Aarhus oplevede efter 1850 gjorde, at der snart opstod problemer med forurenet vand. I 1885 blev den nu kommunale badeanstalt anmeldt til Sundhedskommissionen, hvorefter den måtte lukke.

Den truende forurening betød dog ikke, at det var slut med svømmeriet for aarhusianerne. I de kommen år åbnede flere private søbade på placeringer nord og syd for havnen. Kommunen åbnede allerede i 1885 en ny søbadeanstalt på stranden lidt nord for Østbanegården. Det var her byens skoleelever modtog svømmeundervisning, ligesom den blev anvendt af byens svømmeklubber. Anstalten blev nedlagt i forbindelse med havneudvidelser i 1950erne.

Den kommunale Søbadeanstalt efter en god vinterstorm, 1922.

Selvom havnevandet i perioder var alt andet end appetitligt, blev det alligevel anvendt, når der skulle afholdes konkurrencer. AFG svømning, der blev oprettet i 1902, bruget havnebassinet ved Kulhavnen, ligesom det også var udstyret med udspringstårn og bane til vandpolo.

Vandpolo var blot én af konkurrencerne i havnebassinet ved AGF-stævnet i 1920.

I 1933 åbnede Badeanstalten Spanien åbnede for byens borgere og hvorefter de mange af de aktiviteter, der før havde fundet sted i kulhavnen, blev flyttet til den nye svømmehal.

Aarhus Kommune melder, at havnevandet her i 2013 er af en kvalitet, der gør, at det skulle være sikkert at genoptage de gamle traditioner.