En bortfløjen kanariefugl

Den Gamle By har en stor samling af Aarhusaviser især fra 18- og 1900-tallet, som er et meget nyttigt og givende kildemateriale i researcharbejde til forskellige historier til den store permanente udstilling Aarhus fortæller, der åbner i 2017.

I forbindelse med en undersøgelse af hvad henholdsvis Århus Stiftstidende og Demokraten skrev om Storlockouten i 1899, fangede øjet de mange forskellig annoncer. Der var en del, der handlede om priser på forskelige varer og annoncer, der tilbød varer til fordelagtige priser.

Annoncer for lejligheder, værelser og arbejde; der blev søgt mange bud- drenge og -piger. Der var annoncer for livseliksir, der ville gøre den, der indtog denne, til et godt sundt menneske, heste og hunde til salg og herreløse geder, der kunne afhentes på Aarhus politistation. Men der var én annonce, der specielt faldt i øjnene:

Annonce fra den 8. august 1899 i Demokraten.Kanariefugl fanget af Nielsen, Nørrealle 74 St.

Annonce fra den 8. august 1899 i Demokraten.Kanariefugl fanget af Nielsen, Nørrealle 74 St.

10 dage senere kunne man i Aarhus Stiftstidende se en efterlysning: ” Kanariefugl med brun plet i nakken er bortfløjen og bedes af dem, der muligvis måtte fange den, afleveret. Hjelmsgade 16, 1. Sal.”

Annonce fra 18. august 1899 i Aarhus Stiftstidende

Annonce fra 18. august 1899 i Aarhus Stiftstidende

Det var da lige godt utroligt, det måtte være den samme kanariefugl, da Nørre Allé og Hjelmensgade ligger i det samme område af byen. Ifølge skattemandtalslister fra 1899 og Aarhus vejviseren fra 1899 var kanariefuglen ejet af en familie ved navn Wolf der bestod af far, mor og 3 børn. Faderen var premierløjtnant ved 28. Battaljon i Aarhus. Finderen af kanariefuglen var skrædder og havde kone og 5 børn.

Fig. 3: Skattemandtals liste fra Aarhus Erhvervsarkiv. Familien Nielsen (foto af K.E. Spencer)

Skattemandtals liste fra Aarhus Erhvervsarkiv. Familien Nielsen (foto af K.E. Spencer)

Eftersom annoncen om efterlysningen var kommet i Aarhus Stiftstidende 10 dage efter, at skrædder Nielsen havde indrykket annoncen om fundet af kanariefuglen, var det tydeligt, at familien Wolf ikke læste ”Demokraten” eller, at de ikke havde set annoncen.

Det er meget tvivlsomt, at skrædder Nielsen abonnerede begge aviser. Derfor var chancen for, at han så annoncen om efterlysningen meget lille.

Mon lockouten har hjulpet?

Var der så overhovedet en chance for, at familien Wolf fik deres kanariefugl tilbage? Jo, en lille chance var der. Netop på dette tidspunkt foregik der en landsdækkende lockout, der på sit højeste i sommeren 1899 berørte ca. 40.000 arbejdere. For at undgå optøjer var det vigtigt at beskæftige de berørte bedst muligt. Et tiltag var at ”Demokraten” og ”Aarhus Stiftstidende” blev omdelt gratis til de interesserede.

Man kunne håbe, at skrædder Nielsen læste den, eller at en anden i nabolaget i Nørre Allé læste den gratis avis den 18. august og fortalte skrædder Nielsen om annoncen, så den savnede lille kanariefugl med brun plet i nakken kom tilbage til dens rette ejermand.

Indlægget er skrevet af: Karen Spencer

Aarhus Fortæller – udstillingen om byens historie

I dag er der pressemøde om Aarhus 2017. Ved pressemødet bliver der præsenteret nogle af de mange arrangementer, forestillinger og begivenheder, som det europæiske kulturbyår i Aarhus kommer til at bestå af. En af de store projekter er Aarhus fortæller, Den Gamle Bys kommende permanente udstilling om Aarhus bys historie.

I dag er også dagen, hvor det endelige navn til udstillingen bliver præsenteret. Udstillingen har haft arbejdstitlen Aarhus Story, men vi ville gerne have, at det fik et dansk navn. Navnet er blevet Aarhus fortæller, og som mange andre dele af udstillingen blev beslutningen taget efter inddragelse af mange forskellige mennesker og synspunkter. Først blev der fundet forslag til navne, som blev kommenteret af ansatte i Den Gamle By. Bagefter blev de forslag, vi gerne ville have flere kommentarer på, diskuteret med ”almindelige” aarhusianere og byens gæster, som vi rekrutterede i Den Gamle By eller på DOKK1. Til sidst havde flere end 100 personer giver deres besyv med om, hvilket navn der var det bedste. Ud fra de observationer blev Aarhus fortæller valgt. Det er et navn, som gav klare ideer hos de adspurgte om, hvad udstillingen handlede om, og det er også et navn som vækkede nysgerrighed. Navnet var et som flere tænkte om, at det kunne være en spændende udstilling at besøge.
Det bliver det også. Der er grund til at glæde sig.

Aarhus fortællers største genstand er et lokomotiv bygget på Frichs fabrikker i Aarhus i 1930’erne. Her bliver det hejst ned i den underjordiske udstilling før loftet blev etableret.

Aarhus fortællers største genstand er et lokomotiv bygget på Frichs fabrikker i Aarhus i 1930’erne. Her bliver det hejst ned i den underjordiske udstilling før loftet blev etableret.

En fortælling om Aarhus

Udstillingens ca. 800 kvm bliver en 1000-årig rejse gennem byens historie.
Man vil møde vikingerne og deres by Aros, som voksede frem tæt ved havet.
Middelalderens domkirkeby Aarhus med de mægtige biskopper, nye tanker fra Europa og bygninger, der rejste sig i sten.
Handels- og dagliglivet i i 1600- og 1700-tallets købstad Aarhus, der lå beskyttet af sine handelsprivilegier, men udsat for 1600- og 1700-tallets krige og epidemier.
Den store vækst fra 1850 og hundrede år frem, der gjorte Aarhus til landets næststørste by med industri, jenbane, havneudvidelser, fjernhandel og universitet.
Aarhus i dag med studieliv, containerhavn, kulturtilbud, trafiktrængsler og storbydrømme. En lokal og international by med mere end 300.000 indbyggere fra mere end 110 lande.
Og i udstillingen vil også se bud på, hvor byen og regionen er på vej hen.

En af de mange aarhusianere, som man møder i udstillingen, er den hovedrige biskop Jens Iversen Lange fra 1400-tallet. Billedet af ham på domkirkens altertavle er et af de tidligste portrætter af en aarhusianer.

En af de mange aarhusianere, som man møder i udstillingen, er den hovedrige biskop Jens Iversen Lange fra 1400-tallet. Billedet af ham på domkirkens altertavle er et af de tidligste portrætter af en aarhusianer.

Arbejdet med udstillingen kunne for alvor begynde i 2012, da Salling Fondene gav en generøs bevilling. Gennem den blev det muligt at lave den ambitiøse udstilling om byens historie, som byen fortjener. Og det blev samtidig muligt at placere udstillingen det helt rette sted i Den Gamle By, nemlig at lave et underjordisk udstillingsrum ved museets nye 1970’er kvarter.

Arbejdet med planlægningen og opbygningen af Aarhus fortæller er i fuld gang. Spændende historier og fortællinger fra byen er fundet eller er ved at blive undersøgt, og nu skal animationer og andet filmmateriale laves, scenografier skal opbygges, historier skal finpudses og genstande og billeder skal findes frem eller lånes fra de mange mange personer som har hjulpet Den Gamle By, ved at fortælle deres historie og give deres vinkel på, hvad Aarhus er for en by.

Aarhus fortæller bliver både en udstilling, hvor man kan se ting og hvor man kan blive involveret. Byens sportsliv bliver der også fortalt om blandt andet kan man prøve kræfter med en 49er og høre om den dramatiske historie, hvor de aarhusianske sejlere Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt guld ved OL 2008 i Beijing. Billede viser en af de tests, vi har lavet til en prøv-selv 49er-aktivitet, der kommer i udstillingen

Aarhus fortæller bliver både en udstilling, hvor man kan se ting og hvor man kan blive involveret. Byens sportsliv bliver der også fortalt om blandt andet kan man prøve kræfter med en 49er og høre om den dramatiske historie, hvor de aarhusianske sejlere Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt guld ved OL 2008 i Beijing. Billede viser en af de tests, vi har lavet til en prøv-selv 49er-aktivitet, der kommer i udstillingen

Åbner i april 2017

Aarhus fortæller står klar i april 2017 og i forbindelse med åbningen vil der i samarbejde mellem Den Gamle By, Aarhus 2017, CAVI og filmselskabet M2 blive lavet et stort visuelt show på Store Torv. Gennem musik og projektioner på torvets bygninger fortælles byens historie i et medrivende show for alle århusianere og byens gæster.

I Den Gamle By glæder vi os meget til kunne vise udstillingen Aarhus fortæller. Samtidigt glæder vi os også meget til det næste år, hvor udstillingen skal opbygges. Det er et privilegie at få mulighed for at lave en permanent udstilling om en så stor fortælling som Aarhus.

I dette link er der flere information om udstillingen Aarhus fortæller: https://www.dengamleby.dk/aarhus-fortaeller/

Den lille tjener og de små glæder

Igennem mange år blev syge børn på Kommunehospitalet tildelt små gaver takket være en driftig tjener på byens fine hotel.

Fra midten af 1930’erne og næsten 40 år frem trippede en lille, meget velklædt herre rundt i Hotel Royals marmorsal. Han var ulasteligt klædt i kjolesæt, han var korrekt Des med gæsterne, og han kendte deres vaner. Ingen kunne klandre tjener Ejnar Pedersen for ikke at holde på formerne. Hans navn i folkemunde var Tjener Lille P, og han forstod at tage sig af gæsterne, så de blev ved at vende tilbage. En af gæsterne var professor og overlæge på Aarhus Kommunehospital Carl Krebs.

Tjener Lille P på besøg hos børneafdelingen.

Tjener Lille P på besøg hos børneafdelingen.

Krebs behandlede blandt andet kræftsyge børn, og han så ofte, hvor svært det var for de alvorligt syge børn at være indlagt. Han  forsøgte derfor at forsøde deres tilværelser ved at fejre deres fødselsdage og jul ved uddeling af gaver. Pengene blev indsamlet og uddelt via De Små Glæders Legat.

Startede som en fødselsdagsgave 

Tjener Lille P hørte om legatet, og han besluttede at donere 200 kroner til det gode formål, da han fyldte 50 år i 1959. ”Jeg fik da den idé, at alle af min årgang, århusianere først og fremmest, burde give en pengegave til De Små Glæder. Carl Krebs syntes, det var en glimrende idé, og sammen fik vi den lokale presse til at skrive om ideen og fortælle, hvad pengene skulle bruges til,” fortalte Lille P på et senere tidspunkt.

Det gav god presseomtale, og snart strømmede pengene ind:

”Mange af disse penge blev sendt direkte til mig på hotellet. Adskillige af gæsterne havde læst om det, og de gav mig ekstra drikkepenge med en bemærkning om, at de penge var til De Små Glæder. I løbet af to-tre måneder havde jeg helt alene indsamlet godt 5000 kroner.”

Det var ganske overvældende, og fødselaren på Hotel Royal havde da heller ikke haft fantasi til at forestille sig, at pengestrømmen ville fortsætte:

”Så havde jeg regnet med, at det nu var overstået. Men det viste sig til min store overraskelse, at mange mennesker stadig tænkte på fonden. Jeg fik næsten dagligt større eller mindre beløb med posten, gæsterne gav mig stadig ekstra drikkepenge, og så åbnede jeg altså min egen konto til pengene til De Små Glæder. Og hvert år hen mod juletid kunne jeg så overrække professor Krebs en bankbog, så han havde penge at købe gaver til børnene for.”

Giver stadig penge

De Små Glæders Legat eksisterer fortsat. Udover uddeling af gaver sender man i dag kræftsyge børn på hyttetur til Norge en gang årligt. Børnene ledsages af sygeplejersker og læger.

Den Gamle By skriver i øjeblikket på en bog om Aarhus’ hospitaler og deres historie. Bogen er et samarbejde mellem museet og Aarhus Universitetshospital og Aarhus Stadsarkiv. Bogen forventes at udkomme i efteråret 2016.

Tjener Lille P_pers_b775100-CD0564-132114

 

Hvordan ser fremtidens Aarhus ud?

Hjælp Den Gamle By med en ny udstilling om Aarhus. Kom forbi DOKK1 søndag 22. november kl. 11.00-15.00 og tirsdag 24. november kl. 13.00-17.00.

Vi arbejder i Den Gamle By med den første større permanente udstilling om Aarhus’ historie. Den skal åbne i foråret 2017 og vil blive en rejse fra vikingernes Aarhus over domkirkebyen, købstanden, den voldsomme vækst i 1800-tallet som drastisk ændrede byen og frem til vor tids – og fremtidens – by.

????????

Hvilke teknologier skal bruges i udviklingen af byen?

I arbejdet med udstillingen har vi snakket med hundredevis af enkeltpersoner, organisationer, firmaer og mange andre, der gavmild har delt ud af deres viden, billeder og historier.
Udstillingen handler ikke kun om det Aarhus, der var engang, men også om den by, der er på vej. Til den historie har vi brug for almindelige brugere af Aarhus’ holdninger og drømme til byen. Vi holder på søndag og på tirsdag to åbne sessioner på DOKK1, hvor alle er meget velkomment til at komme forbi.

Trafik IMG_4594

Hvilke transportmiddel skal prioriteres. Bus, cykel, bil – eller knallert?

Hvad skaber den gode by? Hvad synes du, at Aarhus har af udfordringer og kvaliteter, f.eks. i forbindelse med trafik, pladser og aktiviteter.
Alle udsagn og ideer modtager vi med glæde, og de vil indgå i planlægningen af udstillingen.

Byens rum

Hvilke aktiviteter skal byens rum kunne bruges til?

Kom forbi vores pop up butik og vær med til at skabe fortællingen om vores allesammens by. Det sker søndag den 22. november kl. 11.00-15.00 og tirsdag d. 24. november kl. 13.00-17.00 på Torvet i DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

Hvordan bliver trafiksituationen i byen?

Hvordan bliver trafiksituationen i byen?

Den førerløse sporvogn på Trøjborg

For 100 år siden kunne folk på Trøjborg opleve en førerløs sporvogn i fuld fart ned ad Trøjborgvej. Det er én af de historier informant John Nielsen fortalte i et interview om dengang, der kørte sporvogne i Aarhus. Historier der skal indgå i udstillingen Aarhus Story.

Den uheldige sporvogn nr. 13 ses her på Dalgas Avenue i 1904.

Den uheldige sporvogn nr. 13 ses her på Dalgas Avenue i 1904.

Det var den 13. november 1915 vognstyrer Peter Rahbek havde vendt sporvogn nr. 13 ved endestationen på Tøjborgvej og var klar til næste tur mod byen. Derfor havde han ikke sat en stopklods foran hjulet. Da der endnu var lidt tid før afgang, smuttede han ind til købmanden for at købe skrå.

Da Rahbek kom ud af butikken, så han til sin rædsel, at sporvognen var begyndt at rulle ned ad Trøjborgvej. Sporvognen fik hurtigt så meget fart på, at det ikke lykkedes vognstyren at løbe den op og få den standset.

Vognen fortsatte i høj fart ned ad Trøjborgvej, kom rundt i svinget ved Skovvejen uden at vælte og fortsatte i endnu højere fart ned ad Skovvejen. Heldigvis var der ingen passagerer med den.

Sporvogn nr. 13 ved endestation på Trøjborgvej.

Sporvogn nr. 13 ved endestation på Trøjborgvej.

Fra Østbanetorvet afgik en anden sporvogn mod Trøjborg. Da vognstyren opdagede den løbske sporvogn komme lige imod ham i høj fart, sprang han ud af sporvognen og råber samtidig til den enlige passager i vognen, at han skal skynde sig at komme ud.

Det nåede han ikke, før de to sporvogne ramlede sammen med så stor kraft, at den løbske sporvogn blev afsporet og flere meter skinne blev revet op. Den uheldige passager slap fra sammenstødet med knubs overfladiske skrammer.

Bremsen blev løsnet

Undersøgelser af den forulykkede sporvogn viste, at det ikke var den manglende bremseklods, der var skyld i ulykken, men at bremsen var løsnet. Det var ikke vognstyrer Rahbek, der havde glemt at trække bremsen, men en nysgerrig dreng, der havde sneget sig ind i den tomme sporvogn og var kommet til at løsne bremsen.

Da sporvognen til hans store forskrækkelse var begyndt at køre og den panikslagne dreng ikke kunne standse sporvognen, sprang han af og løb sin vej,

Der findes ikke noget foto af den sporvogn nr. 13. der løb løbsk i 1915, men uheldene fulgte sporvogne med nr. 13. Her er det sporvogn nr. 13 fra 1948, der i 1954 løb løbsk ned ad Tordenskjoldsgade og væltede ind på kirkegården. Ingen kom til skade.

Der findes ikke noget foto af den sporvogn nr. 13. der løb løbsk i 1915, men uheldene fulgte sporvogne med nr. 13. Her er det sporvogn nr. 13 fra 1948, der i 1954 løb løbsk ned ad Tordenskjoldsgade og væltede ind på kirkegården. Ingen kom til skade.

 

Én overlæge på Aarhus Kommunehospital

Børnestuen på Aarhus Kommunehospital i 1902

Børnestuen på Aarhus Kommunehospital i 1902

I år 2019 står det nye Aarhus Universitetshospital klar. Til den tid vil de gamle hospitalsbygninger være helt forladt og overtaget af andre. Selvom der kommer nyt liv i bygningerne, vil historierne fortsat hænge ved, for nogle steder har der været hospital i mere end 100 år.

Aarhus Kommunehospital blev grundlagt i 1893, og blev på det tidspunkt bygget uden for byen. Det kan være svært at forestille sig, men sådan var det også med Marselisborg Hospital, da det blev indviet i 1913 og Aarhus Amtssygehus på Tage-Hansens gade i 1935.

Aarhus Kommunehospital

Aarhus Kommunehospital blev i 1893 indviet. Dengang lå det udenfor byen

Er der plads til to overlæger?

De første hospitaler var på mange måder anderledes end hospitalet, vi kender i dag. I 1893 var der 34 medarbejdere på Kommunehospitalet, og der var kun én overlæge. Da Marselisborg Hospital blev indviet havde man også tænkt sig kun at ansætte én overlæge, men den medicinske udvikling nødvendiggjorde at ansætte to.

Mange var bange for, at dette ikke ville gå, for overlægen var normalt øverstbefalende, og når der nu skulle være to, hvem skulle så bestemme? Det viste sig ikke at blive et problem, og siden er der kommet mange flere medarbejdere til på hospitalerne i Aarhus.

Medarbejderne boede på hospitalet

Til gengæld skal hospitalet også behandle langt flere patienter. I 1894 havde Aarhus Kommunehospital 1.045 indlæggelser i de 160 senge hospitalet rådede over. Mange patienter lå i ugevis og endda månedsvis.

De var omgivet af sygeplejersker, portører og læger. Næsten alle medarbejdere boede på hospitalet, og sygeplejersker og portører måtte i 1900-tallets første årtier ikke stifte familie, da man mente, at børn og ægteskab ikke kunne forenes med arbejdet.

I dag er der knap 10.000 medarbejdere på Aarhus Universitetshospital. De skal blandt andet tage sig af cirka en million ambulante patienter om året.

Marselisborg Hospital var byens nye epidemihospital, da det i 1913 blev indviet langt udenfor Aarhus.

Marselisborg Hospital var byens nye epidemihospital, da det i 1913 blev indviet langt udenfor Aarhus.

Fra Domkirken til Dokk1

Med åbningen af multimediehuset Dokk1 i juni 2015 har Aarhus fået Skandinaviens største bibliotek. Dokk1 er foruden en udvidelse også en videreudvikling af Hovedbiblioteket i Mølleparken med fokus på at gøre mangfoldigheden af nutidens videnskilder tilgængelig for den enkelte.

Dokk1 set fra Mellemarmen, 2015. Fotograf Jette Munk.

Dokk1 set fra Mellemarmen, 2015. Fotograf Jette Munk.

Udlån af bøger i domkirken
Det moderne biblioteksvæsen har sine rødder tilbage til 1821, da dørene blev slået op til Aarhus Stiftsbibliotek, byens første offentlige bibliotek, som havde til huse i domkirkens to nordøstre kapeller. Bogbestanden var foræret til biblioteket af det aarhusianske borgerskab og kunne lånes mod en årlig betaling på 2 rigsbankdaler (lig med 184 skilling, en arbejdsmands dagløn var ca. 32 skilling), dog var det gratis for mindre bemidlede. Selvom bogbestanden voksede, var der tilsyneladende ikke det store udlån, måske appellerede de indsamlede bøger ikke til almindelige aarhusianeres læselyst. Den manglende interesse og det at mange af bøgerne gik til i de to uopvarmede og fugtige kapeller førte til, at Stiftsbibliotekets endte med at indgå i Katedralskolens Bibliotek i 1881. Hertil var der ikke offentlig adgang.

Aarhus Clemens Domkirke set nordøst fra med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korsarmen.  Efter tegning af J. Kornerup 1855

Aarhus Clemens Domkirke set nordøst fra med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korsarmen.
Efter tegning af J. Kornerup 1855

Aarhus Folkebibliotek
Siden 1868 kunne aarhusianerne imidlertid låne bøger på Aarhus Folkebibliotek, der var indrettet i lokaler i Paradisgade Skole. Biblioteket, der havde åbent to aftener om ugen, var etableret for privat midler og igen var bøgerne doneret af byens borgere. Oprindelig kunne enhver, der var konfirmeret, være låner; men da ”de ganske unge lærlinge gjorde sig skyldig i gentagne uordener” fandt bestyrelsen det nødvendigt at hæve alderen til 20 år.

Paradisgade Skole – blev indviet 1. nov. 1862 og var byens første betalingsfri skole. Faldende elevtal i den gamle Aarhus Kommune førte til skolelukninger og i 1972 var det Paradisgades Skoles tur.  Fotograf Børge Venge 1962

Paradisgade Skole – blev indviet 1. nov. 1862 og var byens første betalingsfri skole. Faldende elevtal i den gamle Aarhus Kommune førte til skolelukninger og i 1972 var det Paradisgades Skoles tur.
Fotograf Børge Venge 1962

Da lokalerne i Paradisgade Skole blev for trange, flyttede biblioteket til større lokaler i Borgerskolen i Vestergade 23. Her var der plads til den voksende bogsamling, der i 1893 talte ca. 3.000 bind, hvoraf hovedparten var skønlitteratur af tidens forfattere og resten var lettere faglitteratur.

Borgerskolen, Vestergade 23 i 1904. Huset, der oprindelig var en del af en stor købmandsgård fra o. 1750, blev i 1818 indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By. Fotograf: Ukendt

Borgerskolen, Vestergade 23 i 1904. Huset, der oprindelig var en del af en stor købmandsgård fra o. 1750, blev i 1818 indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By.
Fotograf: Ukendt

Fra 1917 var åbningstiden indskrænket til lørdag aften mellem kl. 19 og 21. Bogbestanden var da kun øget til ca. 4.700 bind og lokalerne var nedslidte, og bøgerne snavsede.

Interiør fra Vestergade 23 i 1930. Her kunne lånerne ikke selv gå rundt mellem reolerne og finde bøgerne. De skulle bestilles efter et katalog.  Fotograf ukendt.

Interiør fra Vestergade 23 i 1930. Her kunne lånerne ikke selv gå rundt mellem reolerne og finde bøgerne. De skulle bestilles efter et katalog.
Fotograf ukendt.

En væsentlig årsag til stilstanden på Folkebiblioteket skyldes åbningen af Statsbiblioteket på Vester Allé i 1902. Her fik byen den ordning med Statsbiblioteket, så dets læsesal og udlån var åbent for byens borgere om aftenen, mod et betydeligt tilskud til Statsbiblioteket, en mulighed, som mange benyttede sig af. Den ordning måtte imidlertid ophøre, da Universitetet blev oprettet i 1928, og Statsbiblioteket skulle være dets videnskabelige bibliotek.

Aarhus Kommunes Hovedbiblioteket
Det gav stødet til, at folkebiblioteket i Aarhus blev moderniseret. I 1934 flyttede biblioteket ind i en bygning i Mølleparken, der var opført og indrettet til formålet.

Aarhus Folkebibliotek i Mølleparken, 1936.  Fotograf ukendt.

Aarhus Folkebibliotek i Mølleparken, 1936.
Fotograf ukendt.

Det nye bibliotek blev taget så godt imod af aarhusianerne, at det snart viste sig, at bygningen ikke kunne håndterere den massive tilstrømning. For at afhjælpe problemet begyndte man at opbygge et net af filialer med biblioteket i Mølleparken som hovedbibliotek. Først i 1964-1967 gennemgik hovedbiblioteket en omfattende ombygning. Der blev opført to nye fløje, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde.

Udlån af grammofonplader i Hovedbiblioteket  Fotograf ukendt.

Udlån af grammofonplader i Hovedbiblioteket
Fotograf ukendt.

Oprindelig var bibliotekets primære opgave at give aarhusianerne mulighed for læseoplevelser; men i takt med udviklingen af videnssamfundet, udvidede biblioteket med formidling af musik, film og af de digitale muligheder, som f.eks. den digitale bog. Ligesom biblioteket også kom til at danne ramme for en lang række forskellige kulturelle arrangementer. Det betød, at huset i Mølleparken ikke længere slog til, og det blev besluttet at bygge Multimediehuset Dokk1 ved havnefronten.

Havnearbejdernes varmestue – et levende minde sat til salg

Havnearealerne tæt på byen, der engang var aktive og pulserende arbejdspladser, omdannes til boligområder, åbne pladser, kulturhuse og studiesteder. Hermed forandrer byens identitet sig. Den synlige fortælling om at Aarhus er blevet landets andenstørste by, meget på grund af sin havn, er flyttet ud af aarhusianernes øjesyn. Ud på Østhavnen.

Havnen er fortællingen om Aarhus, der tager teten og rykker fra de andre byer, og om alle de mænd og få kvinder, der har fået gang i hjulene ved at arbejde hårdt på havnen. Én bygning er i særlig grad med til at fortælle om havnens historie. Det er havnearbejdernes varmestue, der ligger på Mindet 4.

Wienerbrød og kaffe svinges igennem lugen ind til varmestuen. Omkring 1940. Lugen findes stadig, men nu som skab. I stedet er der lavet en større åbning, for en hurtigere ekspedition af vådt og tørt. Foto: Agge Fredslund Andersen

Wienerbrød og kaffe svinges igennem lugen ind til varmestuen. Omkring 1940.
Lugen findes stadig, men nu som skab. I stedet er der lavet en større åbning, for en hurtigere ekspedition af vådt og tørt.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Siden 1935 har ”Den flade” varmestue huset havnearbejderne, når der var pauser og fri fra det hårde arbejde på havnen. Inden døre emmer bygningen af historie. Havnearbejderne selv værner om stedet, holder det i live ved at bruge det, selvom varmestuen egentlig lukkede for 12 år siden.
Nu er Mindet 4 sat til salg, for al aktivitet rykker ved årsskiftet ud i Østhavnen, hvor der bliver bygget fælles personalefaciliteter for alle de ansatte på havnen.

Havnearbejderne håber, at nogen vil købe stedet og skabe nyt liv med afsæt i det gamle. Restaurant, forsamlingshus, kulturelle aktiviteter – ideerne er mange. Interiøret oser af historie, og vil kunne give nogle helt fantastiske oplevelser i fremtiden, samtidig med at historien om fortiden fortsat fortælles.

Mindet er oldnordisk og betyder mundingen, altså lige der, hvor Aarhus Å løber ud i bugten. Det er lige her, at Aarhus vugge ligger.

Fra børnebiblioteket i Dokk1'en er der et godt overblik over den del af havnen, der stadig er i aktivitet. Den røde pil viser hvor Mindet 4 ligger. Foto: Anneken Appel Laursen, juni 2015

Fra børnebiblioteket i Dokk1’en er der et godt overblik over den del af havnen, der stadig er i aktivitet. Den røde pil viser hvor Mindet 4 ligger.
Foto: Anneken Appel Laursen, juni 2015

Havnearbejdernes varmestue på Mindet 4 kaldes "Den flade". "Den høje" varmestue lå i Pakhus 27 og eksisterer ikke længere. Det samme gælder pakhuset, der snart rives ned, til fordel for en åben pladsdannelse. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015

Havnearbejdernes varmestue på Mindet 4 kaldes “Den flade”. “Den høje” varmestue lå i Pakhus 27 og eksisterer ikke længere. Det samme gælder pakhuset, der snart rives ned til fordel for en åben pladsdannelse.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015

Varmestuen på Mindet 26 under opførsel i 1935. Fotografiet afslører, at der er sket få ændringer med bygningen. En tilbygning mod syd og hjørnet har fået butiksvinduer. En ændring i vejnavnene, hvor Mindet i dag først begynder efter jernbaneoverskæringen, betyder at MIndet 26 er blevet til Mindet 4. Foto: Aage Fredslund Andersen

Varmestuen på Mindet 26 under opførsel i 1935. Fotografiet afslører, at der er sket få ændringer med bygningen. En tilbygning mod syd og hjørnet har fået butiksvinduer.
En ændring i vejnavnene, hvor Mindet i dag først begynder efter jernbaneoverskæringen betyder, at Mindet 26 er blevet til Mindet 4.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Så er der gjort klar til servering i havnearbejdernes varmestue, Mindet 26 (nu Mindet 4). Kaffekopperne  er næsten som krus. Omkring 1940. Foto: Aage Fredslund Andersen

Så er der gjort klar til servering i havnearbejdernes varmestue, Mindet 26 (nu Mindet 4). Kaffekopperne er næsten som krus. Omkring 1940.
Foto: Aage Fredslund Andersen

Peter Mogensen er havnearbejder, og en af de mange, der gerne ser varmestuen Mindet 4 bevaret, i levende live. Den skal helst ikke blive til et museum. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Peter Mogensen er havnearbejder, og en af de mange, der gerne ser varmestuen, Mindet 4 bevaret, i levende live. Den skal helst ikke blive til et museum eller forsvinde.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

"2 kaffe og en ostemad, tak". Havnearbejdernes varmestue var oprindeligt i 2 etager. Gennem tragten på væggen talte man sammen, og den bestilte servering blev sendt op med madelevatoren til venstre for samtaleanlægget. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

“2 kaffe og en ostemad, tak”. Havnearbejdernes varmestue var oprindeligt i 2 etager. Gennem tragten på væggen talte man sammen, og den bestilte servering blev sendt op med madelevatoren til venstre for samtaleanlægget.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Den 80 år gamle varmestue ligner sig selv, næsten. Møblementet var dog oprindeligt lange borde og bænke. Men enten er der kommet nyt til i engang i 1940'erne eller også har man "arvet" Fiskerihavnens møblement, der åbnede i nye bygninger i 1941 - med præcis disse borde og stole. En ting er der ikke ændret på: Muligheden for at spille billard. Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Den 80 år gamle varmestue ligner sig selv, næsten. Møblementet var dog oprindeligt lange borde og bænke. Men enten er der kommet nyt til i engang i 1940’erne eller også har man “arvet” Fiskerihavnens varmestues møblement, der åbnede i nye bygninger i 1941 – med præcis disse borde og stole.
Foto: Jonas Rump Nielsen, juni 2015.

Man kan stadig spille billard på varmestuen. Foto: Aage Fredslund Andersen, omkring 1940.

Billard har altid været og er fortsat et fast element på “Den flade” varmestue, Mindet 4. Der er spænding om udfaldet af spillet, omkring 1940.
Foto: Aage Fredslund Andersen.

De første høje huse i Aarhus

“Man kan se Himmelbjerget og hele Århus-bugten fra højhuset på Langenæs” Sådan skrev Demokraten 19. juni 1959 efter at have været til rejsegilde på et af de tidligste højhusbyggerier i Aarhus, Langenæshus, der med sine 15 etager og 46 meter i højden altså har kunnet prale af ovenstående udsigt.

I slutningen af 1950’erne manglede Aarhus Kommune plads til at bygge boliger, for at imødegå befolkningstilvæksten. Det betød at de måtte bygge i højden, og Aarhus fik sine første høje huse. Tre af de første højhuse er BP-huset, Langenæshus og Marselisvænge.

bp-huset

-BP-huset set fra hjørnet af Europaplads og Havnegade september 1960. Foto: Hammerschmidt Foto.

BP-huset. Byens første højhus

BP-huset er det første højhus i Aarhus, dog var denne bygning aldrig tænkt som beboelsesejendom, men et kontor- og forretningshus der med sine rene og lige flader skulle stå som et udtryk for en moderne tid. I september 1959 skrev Demokraten om BP-huset: “Opførelsen af huset har kostet 8 mill. kr., hvilket er næsten 2 kr. pr. kg, idet huset vejer i alt 4,6 mill. kg. Højhusets mange vinduer giver naturligvis et venligt “ansigt” udadtil, og man bør vel nævne, at der findes 496 vinduer i hele huset.”

De første firmaer rykkede ind i den 40 meter høje bygning netop omkring september 1959.

langenaeshus

-Augustenborggade nr. 21. Rejsegilde på Langenæshus 18. juni 1959. Foto: Børge Venge.

Langenæshus

Langenæshus er opført af Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for ældre og enlige. Den første beboer flytter ind i vintermånederne 1959. Snart efter fulgte mange andre nye lejere, der alle har kunne glæde sig over den fred og fordragelighed, der har måttet findes i bygningen: “Husets lydisolering vil blive særlig fin. Man ønsker, at der skal være ro i huset. Den ene beboer skal ikke kunne høre, når den anden går på WC.” (Demokraten 19/6 1959)

Marselisvænge

Marselisvænge, som Marselis Boulevard nr. 28 blev kaldt, kunne byde sine første beboere velkommen omkring maj måned 1961. Da stod de første lejligheder klar til indflytning, men hele højhuset var da endnu ikke færdigt, det var det først omkring september måned 1962. Med sine 14 etager og 42 meter var det en særdeles markant bygning i området.

marselisvaenge

-Højhuset “Marselisvænge” under opførelse set fra Dalgas Avenue d. 7. januar 1961. Foto: Ib Rahbek-Clausen

Desværre var et par af højhusets beboere ikke helt tilfredse med deres nybyggede lejligheder. Beboeren på 6. etage lejlighed 1 beklagede sig i marts 1962 over, at der nu i et ½ års tid var trængt regnvand ind i lejligheden. En fejl i husets ydre væg var skyld i miseren, der ødelage både maling og tapeter, samt afgav lugt i regnvejr. I juni 1962 klagede beboeren på 5. etage lejlighed 1 over, at han kun kunne åbne sit ene vindue nogle få centimeter, da et nedløbsrør var uhensigtsmæssigt placeret foran det.

Aarhus Rådhus – Tårnet der slet ikke var meningen

Tårnet på Aarhus Rådhus er et ikon i byens skyline. Og det til trods for, at de berømte arkitekter bag rådhuset, havde tænkt sig en tårn-løs bygning. Men borgere og meningsdannere ville det anderledes.

Som et af de få danske rådhuse er Aarhus Rådhus fredet på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

Som et af de få danske rådhuse er Aarhus Rådhus fredet på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

I 1937 udskrev kommunen en arkitektkonkurrence og ønskede sig en: ”…udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””. Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag, som vandt konkurrencen om et nyt rådhus i Aarhus i 1937. I det oprindelige forslag havde rådhuset ikke tårn. Arkitekternes akvarel.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag, som vandt konkurrencen om et nyt rådhus i Aarhus i 1937. I det oprindelige forslag havde rådhuset ikke tårn. Arkitekternes akvarel.

Men ikke alle var glade for vinderprojektet. En heftig debat i den lokale presse og blandt borgerne brød ud. Der manglede et tårn.
Og så synes man heller ikke, at bygningen var pompøs nok.
Arkitekterne vendte tilbage til tegnebrættet og præsenterede et nyt forslag om et rådhus beklædt med marmor og et 60 meter højt tårn. Det vandt genklang.

Rejsegilde for Aarhus Rådhus i 1939. Åge Fredslund Andersen fotograferede og billedet ligger i Danske Billeder.

Rejsegilde for Aarhus Rådhus i 1939. Åge Fredslund Andersen fotograferede og billedet ligger i Danske Billeder.

Aarhus Rådhus blev indviet i 1941. Samme år hvor borger nummer 100.000 blev født, og hvor Aarhus havde 500 års jubilæum som købstad.
Rådhustårnet er i dag en del af bybilledet. Men da det var nyt, sagde århusianerne drillende om det, at håndværkerne havde glemt at pille stilladset ned. I dag kan vi ikke forestille os tårnet anderledes, og det indgår jævnligt i præsentationer og fortolkninger af Aarhus.

Kunstner Ole Nielsen fortolkede tårnet i festugen 1993 (vist nok). Foto: Verner Hald.

Kunstner Ole Nielsen fortolkede tårnet i festugen 1993 (vist nok). Foto: Verner Hald.