Den førerløse sporvogn på Trøjborg

For 100 år siden kunne folk på Trøjborg opleve en førerløs sporvogn i fuld fart ned ad Trøjborgvej. Det er én af de historier informant John Nielsen fortalte i et interview om dengang, der kørte sporvogne i Aarhus. Historier der skal indgå i udstillingen Aarhus Story.

Den uheldige sporvogn nr. 13 ses her på Dalgas Avenue i 1904.

Den uheldige sporvogn nr. 13 ses her på Dalgas Avenue i 1904.

Det var den 13. november 1915 vognstyrer Peter Rahbek havde vendt sporvogn nr. 13 ved endestationen på Tøjborgvej og var klar til næste tur mod byen. Derfor havde han ikke sat en stopklods foran hjulet. Da der endnu var lidt tid før afgang, smuttede han ind til købmanden for at købe skrå.

Da Rahbek kom ud af butikken, så han til sin rædsel, at sporvognen var begyndt at rulle ned ad Trøjborgvej. Sporvognen fik hurtigt så meget fart på, at det ikke lykkedes vognstyren at løbe den op og få den standset.

Vognen fortsatte i høj fart ned ad Trøjborgvej, kom rundt i svinget ved Skovvejen uden at vælte og fortsatte i endnu højere fart ned ad Skovvejen. Heldigvis var der ingen passagerer med den.

Sporvogn nr. 13 ved endestation på Trøjborgvej.

Sporvogn nr. 13 ved endestation på Trøjborgvej.

Fra Østbanetorvet afgik en anden sporvogn mod Trøjborg. Da vognstyren opdagede den løbske sporvogn komme lige imod ham i høj fart, sprang han ud af sporvognen og råber samtidig til den enlige passager i vognen, at han skal skynde sig at komme ud.

Det nåede han ikke, før de to sporvogne ramlede sammen med så stor kraft, at den løbske sporvogn blev afsporet og flere meter skinne blev revet op. Den uheldige passager slap fra sammenstødet med knubs overfladiske skrammer.

Bremsen blev løsnet

Undersøgelser af den forulykkede sporvogn viste, at det ikke var den manglende bremseklods, der var skyld i ulykken, men at bremsen var løsnet. Det var ikke vognstyrer Rahbek, der havde glemt at trække bremsen, men en nysgerrig dreng, der havde sneget sig ind i den tomme sporvogn og var kommet til at løsne bremsen.

Da sporvognen til hans store forskrækkelse var begyndt at køre og den panikslagne dreng ikke kunne standse sporvognen, sprang han af og løb sin vej,

Der findes ikke noget foto af den sporvogn nr. 13. der løb løbsk i 1915, men uheldene fulgte sporvogne med nr. 13. Her er det sporvogn nr. 13 fra 1948, der i 1954 løb løbsk ned ad Tordenskjoldsgade og væltede ind på kirkegården. Ingen kom til skade.

Der findes ikke noget foto af den sporvogn nr. 13. der løb løbsk i 1915, men uheldene fulgte sporvogne med nr. 13. Her er det sporvogn nr. 13 fra 1948, der i 1954 løb løbsk ned ad Tordenskjoldsgade og væltede ind på kirkegården. Ingen kom til skade.

 

Julestemning gennem Børge Venges kameralinse

Gadebelysningen agerer nærmest ledestjerne på Børge Venges smukke vinterbillede fra Hans Hartvig Seedorffs Stræde

Naturligvis skal I have en lille julehilsen fra Aarhus-bloggen. Billederne her er taget af pressefotografen Børge Venge (1918-2012) omkring 1960 og beviser, at der rent faktisk var hvid jul i ”gamle” dage.

I Den Gamle Bys byhistoriske fotodatabase findes denne lille juleserie, hvori Børge Venge på fineste vis har fanget lidt af den stemning, der kendetegner en by op mod jul.

 

Ulykke under opsejling Bruuns Bro? Børge Venge

 

Julerejsende samles op ved københavnerbåden? Børge Venge

En enlig ”cafegæst” fanget på det lille torv på hjørnet af Nørregade og Paradisgade, Børge Venge

Med sin kameralinse viser Børge Venge os mange interessante og flotte detaljer, der i dag er med til at give os alle et spændende indblik i den nære fortids vejr og byliv. Giver man sig tid til at studere billederne nærmere er det ikke overraskende, at fotografen i løbet af sin karriere modtog flere priser.

Børge Venge nåede i sit 93-årige lange liv at arbejde som pressefotograf på både Demokraten og Stiften. Da han gik på pension i 1980 havde han dokumenteret en menneskealders aarhusianske begivenheder og fotograferet stort set alle, der var værd at forevige – lige fra Louis Armstrong til Grauballemanden.

Med dampskib til skoven

Når folk i disse dage nyder sommerens flygtige solstråler ved ”Sculpture by the Sea” følger de reelt en fin gammel aarhusiansk tradition.

Sculpture by the Sea

Ønsker du at opleve Sculpture by the Sea, kan det ske om bord på den tidligere Livø-færge M/S Bertha. Færgen sejler fra Marselisborg Marina og lægger til ved Ballehage.

Smukt ved strand og skov

I mere end 250 år har stranden og Marselisborgskovene været et yndet udflugtsmål for byens borgere. Det hele begyndte, da skovarbejderne og folkene i skovmøllerne begyndte at servere smuglerbajere og andre forfriskninger for skovens gæster. Senere kom mere officielle traktørsteder til, og på lune sommersøndage skete det, at byens konditorer opsatte telte, hvorfra de solgte kager og andet mundgodt.

 

Thors Mølle

Siden slutningen af 1700-årene har der i Marselisborgskovene været steder, hvor en vandringsmand eller skovtursgæst kunne nyde en forfriskning eller to. Thors Mølle er bland de ældste af disse steder. Foto ca. 1890.

Dampselskabet Turisten A/S

De mange udflugtsgæster kom til hest, i vogn eller på gåben, men fra omkring år 1900 blev det de to små dampskibe ”Turisten” og ”Marselisborg”, der var det foretrukne transportmiddel. De to skibe var ejet af Dampselskabet Turisten A/S, hvis formål var at sikre ”en billig og bekvem befordring” til byens nærmeste kyststrækninger. Den første sejlads fandt sted 2. Pinsedag 1896 med ”Turisten”, der i avisen blev beskrevet som en ”En fiks og vims lille Ting.” med plads til 70-80 passagerer.

 

“Marselisborg” stævner ud

Meget lig de skibe, der i disse dage bringer udstillingsgæster frem og tilbage mellem lystbådehavnen og skulpturerne ved Ballehage, sejlede de fordums skovbåde på strækningen fra havnen, ved Toldboden, og ud til det sted, hvor Ørnereden ligger i dag. I perioder sejlede skibene også til Risskov og helt ud til Moesgaard Strand.

 

Kæmpe succes

Interessen var overvældende, og på kajen i Aarhus så man ellers ordentlige folk begynde at puffe til hinanden i deres bestræbelser på at komme om bord. En overgang blev det så slemt, at politiet så sig nødsaget til at postere en betjent for et dæmpe gemytterne.

Ganske beruset af aarhusianernes entusiasme for at opleve Marselisborgskoven fra søsiden besluttede selskabet bag ”Turisten”, at der skulle skaffes endnu et skib. ”Marselisborg” blev indsat i maj 1897 og var næsten dobbelt så stor, som det oprindelige flagskib. Selv med denne betragtelige forøgelse i kapaciteten besluttedes det, at ”Turisten” skulle udskiftes med en endnu større damper, nemlig en Turisten version 2, med plads til hele 400 passagerer.  Successen fortsatte og omkring århundredskiftet befordrede de små dampere i sæsonen 150.000 glade gæster.

 

Der kunne være godt fyldt op om bord på skovbådene – især når større selskaber og foreningen skulle på skovtur. Her er det jernbanefolkenes sangforening med familier ved Ørnereden

Skovtur til vands

På bådene var der et mindre sortiment af forfriskninger, men for de fleste gæster, var det de små traktørsteder langs ruten, hvor man indtog sit måltid eller slukkede tørsten. Ved Ørnereden havde den driftige skovfoged Peder Rasmussen bygget et primitivt lille etablissement, hvorfra skovfogedfruen Marie diskede op med en kop kaffe og en ostemad. Var man heldig, kunne man ud ad bagdøren også købe en håndbajer. Stedet var noget af en guldgrube, og det hævdedes at den gode skovfoged kunne supplere sin faste indtægt med ca. 4000-5000 kr. (mere end en kvart million i nutidspenge). Rundt om i skoven lå andre gamle udskænkningssteder, f.eks. ved Silistria, Hørhaven og Thors Mølle.

Med den omsætning var det naturligt, at kommunen ønskede at overtage forretningerne i skovene, og derfor planlagde man i 1908 at opføre to skovpavilloner ved skovbådenes populære anløbssteder. Begge pavilloner blev tegnet af arkitekt Eggert Achen, der også havde stået for ombygningen af Hotel Royal. Det fornemme Varna stod færdigt i 1909 og det mere folkelige traktørsted Ørnereden kom til i 1910.

Varna

Første stop på ruten var broen ved Varna. Herfra gik turen videre ud til Ørnereden og evt. også Moesgaard Strand

Nedgang og afslutning

Frem mod Anden Verdenskrig kom skovbådene ind i en kedelig udvikling. En række uheld og vinterskader på skibenes anløbsbroer betød, at der måtte bruges mange penge. Samtidigt forårsagede en række regnfulde sommersæsoner et faldende passagertal.  Økonomien rakte ikke længere, og selvom selskabet bag bådene flere gange fik økonomisk hjælp af kommunen, så det sort ud for de to små dampere. Den tyske besættelse af Danmark i 1940 satte en endelig stopper for skovbådene.

”Turisten” blev solgt til Tyskland, hvor den forsvandt i løbet af krigsårene, mens ”Marselisborg” måtte tåle den ydmygelse at blive ophugget og anvendt som brændsel. Skibets dampmaskine blev genbrugt som drivmaskine ved brunkulsproduktion.

Skovbådenes genkomst

Bortset fra en enkelt festuge eller to, er skovbådene indtil nu forblevet noget, der hørte fortiden til. Men hvem ved – måske er sejladsen i forbindelse den tilbagevendende event Sculpture by the Sea en ny begyndelse for en fin gammel aarhus-tradition?

 

Litteratur:

Jensen, Bernhard & Peder: Marselisborgskovene – Historie og begivenheder gennem århundreder. Aarhus 1974.

Jensen, Bernhard: Med skib til skoven – af de århusianske skovbådes historie. Aarhus 1977-78.

Den sidste sporvogn i Aarhus er på besøg i Den Gamle By

Sporvognen, man kan besøge i Den Gamle By i bededagsferien, kørte sin sidste tur den 6. november 1971.  Dagen efter tog motorvogn 18 afsked med aarhusianerne ved en sporvognsparade. Og da den kørte i remisen på Dalgas Avenue, var motorvognens fremtid usikker.

Den Gamle By’ motorvogn nr. 18 ud for det netop ombyggede Salling på sin vej mod Banegårdspladsen i 1955.

Motorvogn 18 vendte tilbage til Aarhus

Mens de andre sporvogne blev foræret til museer i Danmark og Tyskland, børnehaver og legepladser eller blev skrottet, stod motorvogn nr. 18 sammen med bivogn nr. 55 i remisen og ventede på, at planerne for en form for trafikmuseum i Aarhus, skulle realiseres. Det lykkedes ikke, og da den gamle sporvognsremise fra 1908 stod foran en nedrivning, blev motor- og bivognen i 1989 udlånt af Århus Sporveje til Bevaringsforeningen Gedser Remise, som udstillede dem.

I 1998 vendte sporvognssættet tilbage til Aarhus, da Aarhus Sporveje forærede det til det daværende Bymuseum, og i 2011 fulgte sporvognen med, da Bymuseets funktioner flyttede til Den Gamle By.

Sporvogn på Tordenskjoldsgade den 6. november 1971, den sidste dag med ordinær kørsel. Da alle byens sporvogne blev ødelagt, da remisen sprang i luften i 1944, er motorvognen nr. 13 bygget efter samme tegning som Den Gamle Bys motorvogn og med genbrug af de ødelagte undervogne. Telefonkiosken til venstre i billedet står i dag i Den Gamle By.
Fotograf: Asger Christiansen

Aarhus sporvogne blev sprængt i luften i 1944

Natten mellem 21. og 22. august 1944 sprængte tyske håndlangere remisen på Dalgas Avenue i luften og alle sporvognene blev ødelagt.

Da det ikke var muligt at købe nye sporvogne, begyndte Århus Sporveje i 1945 at genopbygge både motor- og bivogne ved at genbruge de ødelagte undervogne, som fik nye vognkasser.

Motorvogn nr. 18 er en efterkrigsmodel. Den blev i 1947 bygget på fabrikken Scania i Randers, og vi ved ikke, om der er originale dele fra den oprindelige motorvogn nr. 18 i den vogn, der kommer til at stå i Den Gamle By til og med Pinsen.

I den 10 m lange og 2,10 m brede motorvogn var der plads til omkring 48 passagerer og sammen med bivognen til i alt 96 passager.

Læs meget mere om Sporvognsdrift i Aarhus 1884-1971. På siden kan man også se en video fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor sporvognen kører i gaderne. Mere om sporvognen.

 

Motorvogn nr. 18 på afskedstur gennem byen den 7. november 1971. En souvenirjæger lægger en mønt på skinnen, for at sporvognen kan køre den over. Et minde fra tiden med sporvogne i Aarhus.
Fotograf: Preben Tolstoy.