Kategoriarkiv: Steder i byen

Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk aarhusiansk handicaporganisation

Den af

Med overskuddet fra de grønne koncerter er det lykkedes Muskelsvindfonden både at skabe en fest i flere af landets byer gennem mange år, og at sætte et godt liv med muskelsvind på dagsordenen. Her er historien om den rebelske Aarhus-baserede handicaporganisation, der skabte en landsdækkende musikbegivenhed, som nu har eksisteret i 30 år.

Grøn koncert har været en markant musikbegivenhed i Danmark gennem tre årtier. Foto: Anders Harborg.

Muskelsvind og musik – en oplagt kombination!

Muskelsvindfonden, der i dag ligger på Kongsvangs Allé i Århus, stiftedes i et cykelskur i Vestervang i 1971 af bl.a. Evald Krog, der selv har muskelsvind. Formålet var at skabe fokus på en sygdom, som de fleste læger dengang anså for håbløs. Evald Krog har siden stået i spidsen for organisationen – og gør det stadig. Og musikken var med fra starten.

Evald Krog fortæller: ”Fra dag ét har der i mit sind været indbygget musik i Muskelsvindfonden. Vi ville gerne adskille os fra de røvkedelige handicapforeninger, som vi ellers kunne sammenligne os med.”

Evald Krog har altid haft stor kærlighed til musik. Her er han omgivet af Gnags, Thomas Helmig og One Two ved Grøn Koncert i 1990. Foto: Klaus Holsting.

Tangkrogsfestivaler var forløbere
”Vi begyndte i det små med “værtshusholder for en dag”, hvor vi lånte aarhusianske værtshuse for en dag, satte en koncert op og fik overskuddet på indtjeningen. Så lavede vi Tangkrogsfestivaler, og vores initiativer bredte sig, indtil den skønne dag, hvor Tuborg havde brug for nogen med sans for den udendørs tamtam, som vi havde specialiseret os i”, fortæller Evald Krog.

Første Tangkrogsfestival var i august 1977. Omkring 10.000 festivalgæster strømmede til. Tangkrogsfestivalen afholdtes igen de følgende fire år – med vekslende økonomisk fortjeneste, men altid med en sikker PR-gevinst. Og samtidig fik Muskelsvindfonden erfaring i alt det praktiske med at opbygge en festival og mobilisere frivillige. Dette førte til et samarbejde med Bryggeriet Tuborg, som i 1980 stod og manglede nogen til at stå for det praktiske ved en koncert på Tangkrogen i Aarhus.

Den første Grønne Koncert
Både Muskelsvindfonden og Tuborg kunne straks se, at rockmusik kunne sælge øl, så en landsdækkende koncertturne kom på tale. Og med den første Grøn Koncert i 1983 var der skabt en ny måde at organisere udendørs turnerende rockkoncerter.

Plakat fra den første Grøn Koncert i 1983. Frede Fup og Sneakers var på programmet.

 

Frede Fup optrådte ved de første grønne koncerter i 1983. Foto: Jens-Kristian Søgaard

 

T-shirt fra Grøn koncert 1984. Klaver på forsiden og koncertprogrammet på bagsiden.

I nært samarbejde med Tuborg afvikledes i 1983 seks koncerter med Frede Fup og Sneakers – seks dage i træk i seks forskellige byer. Scene og alt øvrigt grej flyttede fra det ene sted til det næste i løbet af de seks dage. Det gik så godt, succesen blev gentaget den følgende sommer.

Evald Krog fortæller om den første grønne koncert:

”Den ultimative prøve var i 1983, da vi afviklede den første grønne koncert. Jeg glemmer aldrig Sanne og Frede Fup, der gav den gas i Botanisk Have i Århus. Vi havde fire-fem varevogne, der sørgede for scenen og alt det andet til hele turnèen, og 40 frivillige. Dengang var der ingen billetter, så vi solgte bare en masse øl – der er billeder af bjerge af tomme ølflasker. Det var før fustagerne gjorde vores liv noget nemmere.”

56.000 besøgende og 40 aarhusianske frivillige stod dengang bag. I dag rejser 600 frivillige rundt i de 8 grønne koncertbyer.

Gnags og Thomas Helmig er blandt de mange Aarhus-navne, som har optrådt ved flere grønne koncerter gennem årene. Gnags har været med 5 gange, mens Helmig har optrådt 9 gange. Foto: Lasse jørgensen, 1990.

”Aarhus er i vores DNA”
Evald Krog ser i dag tilbage på sine 42 år i spidsen for Muskelsvindfonden og sine 30 år med Grøn Koncert:

”Det er ikke længere en skam at have muskelsvind. Det har Grøn Koncert og Muskelsvindfonden sørget for. Med tiden voksede vi os større, og jeg er mange gange blevet skoset for – også af andre handicaporganisationer – hvorfor vi ikke placerer vores hovedkvarter i København. Men Aarhus er i vores DNA. Det er vores hjem. I de mange år, hvor jeg har stået for åbningen på Grøn Koncert har det altid været mig en særlig glæde at sige ”Det er dejligt at komme hjem!”, når karavanen ramte byen.

Det har også altid glædet mig, at vi har været med til at promovere mange af de aarhusianske artister og bands. Aarhus har utrolig meget god musik. København skal ikke have det hele!”

Aarhus har været rigt repræsenteret på de grønne koncerter gennem årene. Her er det Nephew i 2006. De var også med i 2007 og 2012. Foto: Jacob Boserup.

TV-2 tager prisen, som det band, der har optrådt flest gange ved Grøn Koncert. Hele 10 gange, har de været med: I 1986 samt hvert andet år i perioden 1997-2011. Foto: Jacob Boserup, 2009.

Tak til Muskelsvindfonden fordi de åbnede deres arkiv for Den Gamle By!
Historien indgår i arbejdet med Aarhusrockens historie til Den Gamle Bys kommende udstilling “Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014”.

Links

Liste over de navne, der har spillet på Grøn Koncert gennem årene

Følg Aarhus-rockens historie på Facebook

Læs mere om udstillingen “Aarhus rocks! Byen & musikken 1960-2014”

Kilder

Sophie Alvi, Jane Schelde og Evald Krog, Muskelsvindfonden.
Muskelsvindfondens fotoarkiv.

Julestemning gennem Børge Venges kameralinse

Den af

Gadebelysningen agerer nærmest ledestjerne på Børge Venges smukke vinterbillede fra Hans Hartvig Seedorffs Stræde

Naturligvis skal I have en lille julehilsen fra Aarhus-bloggen. Billederne her er taget af pressefotografen Børge Venge (1918-2012) omkring 1960 og beviser, at der rent faktisk var hvid jul i ”gamle” dage.

I Den Gamle Bys byhistoriske fotodatabase findes denne lille juleserie, hvori Børge Venge på fineste vis har fanget lidt af den stemning, der kendetegner en by op mod jul.

 

Ulykke under opsejling Bruuns Bro? Børge Venge

 

Julerejsende samles op ved københavnerbåden? Børge Venge

En enlig ”cafegæst” fanget på det lille torv på hjørnet af Nørregade og Paradisgade, Børge Venge

Med sin kameralinse viser Børge Venge os mange interessante og flotte detaljer, der i dag er med til at give os alle et spændende indblik i den nære fortids vejr og byliv. Giver man sig tid til at studere billederne nærmere er det ikke overraskende, at fotografen i løbet af sin karriere modtog flere priser.

Børge Venge nåede i sit 93-årige lange liv at arbejde som pressefotograf på både Demokraten og Stiften. Da han gik på pension i 1980 havde han dokumenteret en menneskealders aarhusianske begivenheder og fotograferet stort set alle, der var værd at forevige – lige fra Louis Armstrong til Grauballemanden.

The Parrots – Jyllands eneste pige-pigtrådgruppe

Den af

Aarhusiansk kvinderock – så handler det som regel om 1970’erne. Men allerede i 1960’erne var Aarhus fremme i skoene med intet mindre end Jyllands første pige-pigtrådsgruppe. I min research om aarhusrockens historie er jeg stødt på historien om The Parrots.

Pigegruppen The Parrots var fra Aarhus og eksisterede 1964-68.

De optræder selv!

Det var en stor sensation og noget, man vist aldrig havde hørt om før: En pige-pigtrådsgruppe! Pressen beskrev fænomenet i 1964 med både forundring og fascination:

“Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men de fire Aarhus-teenagere Winnie og Annie Brandt samt Lise Brændstrup og Lilly Pedersen – ved første øjekast en tro kopi af deres jævnaldrende – er temmelig usædvanlige.

For det første: De nøjes ikke – som det store flertal – med blot at se på, lytte og skrige højt til, når der er pigtråd på scenen. De optræder selv.

Og for det andet: De ynder at optræde i hvide slacks og sorte sweaters.”

Pigerne fra Aarhus blev fra begyndelsen bevidst lanceret som Jyllands eneste pige-pigtrådsgruppe.

Fire selvbevidste piger i slacks og sweaters med bandnavn på. Gruppen dekorerede og syede selv det meste af det tøj de optrådte i.

Fra Papegøjer til Parrots

De fire piger var i alderen 13-15 år og kendte hinanden fra en spejdergruppe i KFUK ved navn Papegøjerne. De dannede i 1964 et poporkester, og det naturlige navn var selvfølgelig The Parrots. The Parrots optrådte første gang sammen i april 1964 ved en musikfestival i KFUK-lokalerne i Christiansgade.

”Dreng eller pige? Det kan være svært at se. Sikkert er det i hvert fald, at de fleste medlemmer af pigtrådsorkestre har langt hår” funderede en journalist.

The Parrots bestod af Lilly Pedersen på bas, Lise Brændstrup på rythmeguitar, Winnie Brandt på leadguitar og Annie Brandt på trommer. Lilly blev dog i 1966 udskiftet med Hanne Drammelsbæk.

Succes på scenen

I 1965 debuterede de officielt som band i Sussi-Poppen i Virring, og siden blev det til optrædener i bl.a. Tivoli Friheden og på Boom i Aarhus. I perioden 1965-67 havde The Parrots arrangementer omtrent hver weekend landet over. De spillede ikke egne numre, men lavede typisk covernumre af top-20 hits.

En koncert i Sussi-Poppen i Virring var den officielle debut for pigerne i The Parrots.

Ofte optrådte de som opvarmning for andre af tidens ind- og udenlandske navne, som for eksempel Tages, Them, Cream, Pretty Things, Red Squares Peter Belli og Rivalerne, Defenders, Rocking Ghosts og Hitmakers. En enkelt gang spillede gruppen ved sommerunderholdning i Botanisk Have i Aarhus for 10.000 tilskuere. I 1966 blev The Parrots endda portrætteret i Danmarks Radio.

The Parrots var bl.a. kendt for at køre rundt i en veteranbil. Det var Winnie og Annies forældres citroën.

18. marts 1968 blev The Parrots’ bil påkørt på vej hjem fra et arrangement, og det medførte lange hospitalsindlæggelser. Gruppen genoptog for en kort periode musikken igen, nu med Kirsten Glahn på orgel. Men i sommeren 1968 spillede The Parrots deres sidste koncert og gruppen blev endeligt opløst, da Winnie blev gravid.

Tidlig kvinderock

Det er altid sjovt at få de gængse opfattelser af historien nuanceret, ikke mindst inden for rock- og pophistorien. Når det handler om aarhusiansk kvinderock, fremhæves Shit & Chanel ofte som de første. Men allerede i midten af 1960’erne kunne fire selvsikre piger faktisk skabe sig en popkarriere. The Parrots var dermed et lille forvarsel om den kvinderock, der især fra midten af 1970’erne kom til at sætte sit præg på musiklivet i både Aarhus og resten af landet.

Historien er nu dokumenteret i Den Gamle By som en del af arbejdet med Aarhusrockens historie.

Kilder

Beretning samt indscannede udklip og fotos fra Lilly Rangstrup (tidl. Pedersen) fra The Parrots.

Links

Læs mere om Den Gamle Bys indsamling af genstande og historier om den rytmiske musik i Aarhus

Læs også mit tidligere blogindlæg om aarhusiansk kvinderock i 1970’erne:
Sonjas søstre vil stadig have Marselisborg!

Følg projektet Aarhus-rockens historie på Facebook

 

Meget har forandret sig, men børn er stadig børn. En dag i børnehaven i 1975.

Den af

Fornylig fik vi en rigtig skat til museets samling.
Det var en diasserie fra omkring 1975, som pædagoger fra børnehaven på Langenæs Alle i Aarhus havde lavet. De ville vise forældrene, hvordan en dag i børnehaven forløb.

Nu har vi så fået chancen for at opleve hverdagen i en børnehave for næsten 40 år siden. Det er ikke mindre end fantastisk!

De første børn ankommer til børnehaven kl. 6.30 sammen med deres mor.

Billederne afslører at meget er som i dag, der er blevet leget og hygget, spist og sovet. Man kan smile lidt af moden, det lange hår, islændersweateren og træskostøvlerne hos både mænd og kvinder. Jeg mindes tydeligt min brors børnehavetid, for det var lige præcis sådan det var!

 

Jeg fik dog nær teen galt i halsen, da et af billederne viste en hyggelig morgenmadssituation med pædagogerne, hvor en af dem ryger pibe!  Det er den slags billeder, der minder en om, at værdierne forandrer sig – og det der engang var normalt, kan vi slet ikke forestille os i dag.

Der spises morgenmad sammen med pædagogerne.

 

Så alt efter din alder: Tag en tur ned ad Memory Lane, eller nyd bare glimtet af fortiden.

Vi lader billederne tale for sig selv.

Shyhhh. De mindste sover middagssøvn.

Tid til at komme på legepladsen. Pædagogen er moderne klædt i islænderswater og træskostøvler.

Så er der pigtråd på PopCorner! Aarhusiansk rockhistorie i Tivoli Friheden

Den af

8. juni 2013 slog Tivoli Friheden dørene op til ikke blot en helt ny teatersal, men også til en helt ny bar med navnet PopCORNER. Dermed fortælles historien om Aarhus’ første popklub, som åbnede præcis samme sted i 1962.

Udsmykningen af den nye bar er blevet til i samarbejde med Den Gamle By og de oprindelige medlemmer af byens første pigtrådsgruppe The Restless. På åbningsdagen mødtes jeg med de gamle pigtrådsmusikere i den nye bar for at se resultatet og genoplive historien om det legendariske sted.

Det var lidt af et rockhistorisk vingesus at mødes med The Restless i Tivoli Frihedens nye PopCORNER bar.

Pigtråd på Popcorner

– ”Der var stuvende fuldt hus, da den nye pop-klub ”Pop-Corner” i aftes for første gang aabnede sine døre og uanset hvad man mener om musikken, slog den an hos det unge publikum”.

Sådan stod det at læse i avisen, da Pop-Corner havde åbnet pigtrådsballet for første gang med The Restless på scenen. Den nye klub var en overvældende succes. Over 500 unge mennesker havde købt et medlemskort formedelst 3 kr. hos Fredgaard Radio inden premiereaftenen, hvilket langt oversteg de 250, der var plads til i Tivoli Frihedens restauration, der dengang gik under navnet ”Landsbyen”.

Højt hår på PopCorner. The Restless var populære – især blandt pigerne.

Med Pop Corner fik ungdommen i Aarhus et nyt samlingssted, hvor de kunne lytte og danse til tidens populære pigtrådsmusik. Klubben var organiseret som en forening efter samme principper som byens jazzklubber. Initiativet var taget af radiomontør Frands Jacobsen og medlemmerne af The Restless. De havde mødt hinanden to måneder tidligere og var faldet i snak om, at Aarhus manglede et sted for dem, der foretrak pop frem for jazz.
Den overvældende succes gik da også ud over søgningen til jazzklubberne. ”Harlem Jazzklub” måtte således lukke blot to måneder efter åbningen af Pop-Corner. Det stod hurtigt klart, at forlystelsesparkens store teatersal, som lå i tilknytning til ”Landsbyen” sagtens kunne fyldes ved popklubbens koncerter.

Herren her i Billed-Bladets reportage var legendarisk på PopCorners dansegulv. Han havde en særlige evne til at komme så langt bagover, så kan fik frit udsyn op under pigernes skørter, hvilket vakte stor respekt hos de øvrige unge mænd.

John Aage Wester, forsanger i The Restless mindes de gode gamle dage på PopCorner:

”Når man rigtig skulle ud og gi’ den gas, når der skulle danses Jive, Jitterbug og Twist, så var det her. Der var ikke meget musik dengang i forhold til det udbud, vi har i dag. Så derfor blev pop-klubberne tilløbsstykker, og Pop-corner i Aarhus var blandt de allerførste i landet.”

Det var da også så stor en sensation, at Billedbladet kom til Aarhus for at lave en reportage fra det nye fænomen.

John Aage Wester folder sig ud blandt nogle af sine kvindelige fans med sin SHURE mikrofon.

The Restless var byens første elektriske rockband

The Restless fik igennem flere år fast base som en slags husorkester på Pop-Corner. Gruppen var begyndt at spille allerede i 1960 og inspirationen kom ubetinget fra The Shadows og Cliff Richard. For at få den helt rigtige pigtrådslyd, skulle der strøm på, og gruppen var så vidt vides den første i Aarhus, der fik det.

The Restless bestod af Freddie Agerskov på single guitar, Palle Lausen på rytme-guitar, Svend Kristensen på bas og Helge Grote (f. Folesen) på trommer. I begyndelsen hed forsangeren Niels Rylev, men han blev ret hurtigt udskiftet med John Aage Wester. Ud over at være en dygtig sanger, var John også bedre til engelsk, og så havde han udseendet med sig og opnåede nærmest idolstatus blandt pigerne. I 1963 vandt han i øvrigt 1. præmien i Dansk Amatør Grand Prix i Tivoli Friheden med sangen ”Twilight Time”.

The Restless spiller op til dans på PopCorner i Tivoli Friheden. Gruppens medlemmer var med til at etablere Popklubben som et alternativ til byens jazzklubber.

I takt med at der opstod flere popklubber både i Aarhus og resten af landet, blev det også til en del koncerter mange andre steder end i Friheden. Selv i København lykkedes det at få engagement! Det var stort dengang. The Restless blev lanceret som ”Toppen af poppen” af Bendix Bureau, som var drevet af Frands Jacobsen, nu kaldet Pop-Frands, og Arne Worsøe.

Selvom The Restless kørte rundt i hele landet og gav koncerter hver weekend, var det ikke nogen realistisk levevej. Så de unge mænd holdt fornuftigt fast i deres uddannelser. I 1965 blev både Helge og John indkaldt som værnepligtige, og selvom de forsøgte at holde bandet i live, måtte de efterhånden afslå flere spillejobs, herunder også tilbud fra udlandet. Det blev begyndelsen til enden for The Restless. Gruppen gik i opløsning. Freddie og Palle kom i stedet med i en anden aarhusiansk gruppe, The Spitfires, mens de øvrige lagde musikkarrieren endegyldigt bag sig.

The Restless var mere eller mindre fast husorkester på PopCorner gennem flere år.

Popklubberne forsvandt sidst i 1960’erne i takt med at de kommercielle spillesteder opstod. Håret blev længere og pigtrådsstilen blev afløst af beatmusik. En æra i Tivoli Friheden, Aarhus og resten af Danmark var forbi.

Nu fortæller Pop-Corner baren historien

Det var John Wester, der efter at have hørt, at Tivoli Friheden skulle opføre en ny teatersal, kontaktede Den Gamle By. En helt ny bar mellem Restaurant Terrassen og den nye sal skulle nemlig ligge lige præcis, hvor det oprindelige Pop-Corner havde ligget:

– “Så hvorfor ikke udsmykke den med pigtråds-nostalgi og kalde den Pop-Corner?”
Tivoli Friheden var allerede med på idéen, så hvis Den Gamle By blot kunne hjælpe med at skaffe billeder fra dengang og levere et par linjer om stedets historie, kunne idéen blive virkelighed.

Som museum for Aarhus syntes vi selvfølgelig, det var fantastisk at få sådan en mulighed for at fortælle byens historie præcis dér, hvor de virkelige begivenheder er foregået. Og netop den aarhusianske rockhistorie er et højt prioriteret emne i Den Gamle By. Det har været et rigtig sjovt projekt, og det skal da også indrømmes, at det var en stor dag for mig at møde de tilbageværende fire medlemmer af The Restless, John Aage, Helge, Freddie og Svend, ved åbningen af Pop-Corner baren.

I forbindelse med projektet har John doneret sin gamle SHURE mikrofon til Den Gamle By:

”Den var meget dyr. Noget af det fineste, man kunne få dengang. Jeg brugte den altid, både på Pop-Corner og når vi var på farten. Den var en fast del af gruppens udstyr”

 

John Aage Westers Shure mikrofon kommer nu til at indgå i Den Gamle Bys dokumentation af historien om Aarhus’ første popklub og første elektriske rockorkester.

Kilder

Interviews med John Aage Wester og Freddie Agerskov
Scrapbogsmateriale udlånt af The Restless
Materiale om PopCorner udlånt af Torben Kleist Skøtt
”Rock i Århus. Brudstykker af en rockhistorie”, red. Jørgen Nielsen, 2008.

Links

Læs mere om Den Gamle Bys indsamling af genstande og historier om den rytmiske musik i Aarhus

Læs mere om Tivoli Frihedens nye kulturhus Herman’s teater

SPOT på musiklivet i Aarhus

Den af

SPOT festivalen og Den Gamle By er gået sammen om at dokumentere musiklivet på SPOT Festival 2013 den 3. og 4. maj 2013. Alle festivaldeltagere, musikere, arrangører, frivillige mm. opfordres til at tage billeder og video under SPOT og dele dem på Instagram eller Twitter med hashtag #SPOT13.

Niels Bagge Hansen of Vinnie Who

Vinnie Who kan opleves på SPOT Lørdag kl. 01:15 i Scandinavian Congress Center. Fotograf: Thorsten Overgaard.

Billederne skal derfor hverken tages af Den Gamle By eller SPOT Festivalen, men derimod af alle andre. Hvad enten det er publikum, lydmænd eller artister for at få et så bredt udsnit som muligt af, hvad musik og festival betyder anno 2013. Vi er derfor dybt afhængige af, at så mange som muligt har lyst til at lege med – og vise, hvad musik betyder for dem.

Billederne skal dokumentere øjeblikke med musikken, vennerne, stemningen, fællesskabet, kæresteriet i hjørnerne, travlheden i baren, back stage, sceneskift og hvad der ellers er en del af at være på SPOT Festival.

Formålet med indsamlingen er at dokumentere SPOT-festivalen for eftertiden.

Disa at the gogoyoko off-venue concert

Disa spillede på taget af Lynfabrikken ved SPOT festivalen i 2009. Fotograf: gogoyoko

1980ernes guldalder med Thomas Helmig, TV2 og Gnags fylder meget i aarhusianernes bevidsthed, men som museum for Aarhus er det vigtigt også at dokumentere de nyere markante begivenheder, hvor folk samles om musikken og dermed skaber musikhistorie. SPOT festivalen er netop et godt eksempel på et tiltag, der har skabt bevågenhed ikke kun nationalt, men også internationalt. Derfor er Den Gamle By med på SPOT.

Den rytmiske musik i Aarhus er et område, Den Gamle By kommer til at have fokus på i fremtiden, bl a. i form af udstillinger. I 2014 har Den Gamle By planer om at åbne en udstilling om rock og rytmisk musik i Aarhus.

What to see next

SPOT-programmet studeres. Der er meget at vælge imellem. Fotograf: gogoyoko

SPOT Festivalens musikprogram skydes i øvrigt i gang i Helsingør Teater i Den Gamle By. Det bliver med bandet Den Sorte Skole. Foruden musik er SPOT også både en filmfestival og en konference om interaktive medieoplevelser.

Se mere på SPOT Festivalens hjemmeside http://spotfestival.dk/.

Billedmaterialet, som kommer ind på SPOT Festivalen med #SPOT2013, vil indgå i Den Gamle Bys formidling, i samtidsdokumentation af musiklivet i Aarhus, såvel som i SPOT Festivalens arbejde.

Du er også velkommen til at sende billeder eller videoer direkte til foto@dengamleby.dk. Når du sender et billede til os, overdrages copyrighten til Den Gamle By, som frit kan bruge det i museets formidling, hvad enten det er i udstilling, på tryk, på web m.fl..

 

Man tager et godt fotografi – og maler et flot maleri.

Den af

Vi kender dem alle sammen, malerier der hænger over sofaen, og hvor motivet er noget man kan se hvad forestiller. Vores bedsteforældre holdt meget af dem. Maleriernes funktion har været at pynte i stuerne, og de måtte gerne ligne noget fra ens omgivelser.

Rozzis damecafé og konditori var ejet af et par schweiziske brødre Rozzi og åbnede i 1881. Mange af byens spidser kom her, blandt andet Hans Broge, der efter sigende drak sin formiddagskaffe her. Rozzis Café lå der, hvor kongestatuen i dag står oven for P-pladsen. Malet af Alfred Dahlsen 1887-1962 i 1910.

Motiver fra byen var oplagt og nogle gange så går det samme motiv igen og igen med skiftende maleres penselstrøg. Måske har forlægget været et yndet fotografi, som det er tilfældet med Rozzis Café.

Billedet som har dannet forlæg for maleriet er fra før 1916. Her blev Rozzis Cafe nemlig revet ned for at gøre plads til fritlægningen af Bispetorv.

Fra fredag den 21. marts kan man se 100 malerier, der alle har motiv fra et sted i Aarhus, i Den Gamle By. Museumsinspektør Maiken Hansen står bag udstillingen med billederne, der ofte er farverige og med genkendelige motiver, og hun har undervejs fundet sine yndlinge.

Som hun siger: ”Mange af malerierne er ikke stor kunst, men de har hængt over sofaerne i private hjem, hvor de har gjort mennesker glade.”  Her er nogle af Maiken Hansens favoritter, hvor det første ikke kommer med på udstillingen. Der bliver ikke plads.

Hotel Kronprinsen lå på Banegårdspladsen og tiltrak især det yngre publikum. Stedet var populært o. 1900, hvor der var musik om aftenen i det store koncertlokale, en elegant sal med glasloft og bred balkon. Om sommeren var der udeservering. Malet af Martin Laursen i begyndelsen af 1900.

Banegårdsgade set fra M.P. Bruunsgade. Fotoet er et postkort fra 1920. Hotel Kronprinsen blev revet ned i 1921, for at gøre plads til Park Allé.

Dette smukke maleri finder du i udstillingen: Åhavnen, set mod Mindet. Om dagen var havnen et livligt område at færdes i. En af dem var færgemanden Hans Nielsen. Når han satte sin robåd i vandet, skabte det glæde blandt århusianerne. De opfattede den efterhånden aldrende færgemand som en forårsbebuder. Hans Nielsen kunne leve af at sejle folk frem og tilbage mellem nordre og søndre mole. Det tog han fem øre for. Malet af C. Eckardt 1832-1914 i 1891.

Indløbet til Å-havnen er fotograferet omkring 1900.