Frivillige i Aarhus har gennem tiden gjort en forskel for andre

Europæisk Frivillighovedstad i Aarhus fejrer gennem et helt år byens lokale frivillige, der påtager sig meget forskellige opgaver, til glæde for mange. I dagens velfærdssamfund taler man om et aktivt medborgerskab, og kommunen er en aktiv part i at skabe de bedste rammer for frivillighedskulturen.

Frivilligheden er dog slet ikke noget nyt fænomen, men fokus har ændret sig i takt med at samfundet har forandret sig. Velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet og den lige ret til uddannelse, er eksempelvis noget vi i dag tager som en selvfølge. Men sådan har det ikke altid været.

Foto: Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv

Aarhusianske frivillige var ”first movers”
Frivillighed i fortidens Aarhus havde for eksempel et helt nødvendigt og konkret fokus på, at skabe bedre vilkår for trængte medborgere, at give adgang til viden for menigmand og give handicappede børn gode oplevelser i en oplevelsesfattig hverdag. Aarhusianske mænd og kvinder så, hvor det haltede, og gik målrettet i gang med at ændre på vilkårene.

Man kan sige, at frivillighedens historie handler om ”first movers”, der var drevet af ønsket om at skabe bedre forhold for deres medborgere. I en vandreudstilling, som Den Gamle By tidligere på året lavede til Europæisk Frivillighovedstad, bliver der sat fokus på otte personer, der på hver sin måde har gjort en markant forskel for de mange i Aarhus. Bag udstillingen står Cecilie Sophie Grothe, der var i studenterpraktik på museet i 2017 og som har stået for research, udvælgelse, grundtekster og billedredaktion.

Her præsenteres tre fortællinger om tre markante aarhusianere, der gennem frivilligt arbejde gjorde en markant forskel i fortidens Aarhus. Fortællingerne bygger på Cecilies arbejde.

Julius Høegh-Guldberg åbnede det første folkelige bibliotek.
Oberst Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) var en fremtrædende skikkelse i 1800-tallets Aarhus. Han ønskede at styrke ’almenvellet’, og det handlede både om at skabe og forbedre velfærd og forhold for den mindre bemidlede aarhusianer. Oplysning og viden til alle, både høj og lav, blev en mærkesag for Julius Høegh-Guldberg. I 1821 oprettede han Aarhus Stiftsbibliotek, som kongen havde givet tilladelse til.

Julius Høeg-Guldberg var oberst og stifter af det første bibliotek for alle aarhusianere, der åbnede i 1821.
Foto: Ukendt, ca. 1840, Den Gamle By

Biblioteket blev til i form af boggaver. Julius Høegh-Guldberg skrev ud om støtte i form af bøger. Bidragene strømmede ind, særligt fra byens borgere, stiftets præster og embedsmænd. Allerede i 1827 var bogsamlingen på cirka 6.000 bøger og interessen for biblioteket var stor. Stiftsbiblioteket lå i nogle af Domkirkens lokaler.

Det var vigtigt for Julius Høgh-Guldberg at biblioteket var tilgængeligt for alle i byen. Det skulle ikke kun være for ”Videnskabsdyrkere” men for alle, der havde lyst til en eller anden form for nyttig og underholdende Læsning. Stiftsbiblioteket adskilte sig derfor fra andre biblioteker i tiden, da det ikke udelukkende var forbeholdt byens velstillede borgere. Høegh-Guldberg stod også bag indretningen af en særlig afdeling med tekniske bøger til gavn for håndværkerne, så de fik mulighed for at dygtiggøre sig.

Tegning af Aarhus Domkirke set fra nordøst med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korskarmen. Aarhus Stiftsbibliotek var et ’almuebibliotek’, som man kaldte folkebibliotekerne dengang.
Kunstner: J. Kornerup, 1855, Den Gamle By

Aarhus Stiftsbibliotek var i virkeligheden et ’almuebibliotek’, som man kaldte folkebibliotekerne dengang. Man siger at Stiftsbiblioteket var det første egentlige folkebibliotek i Aarhus. I 1881 lukkede Aarhus Stiftsbibliotek og bogsamlingen blev overdraget til Aarhus Katedralskole. Aarhusianerne blev dog ikke uden bibliotek, da Aarhus Folkebibliotek i mellemtiden var åbnet i 1869.

Ellen Schepelerns hjalp ”faldne” kvinder.
Præstefruen Ellen Schepelern (1876-1937) kom til Aarhus i 1905. Hun blev hurtigt optaget af at hjælpe unge kvinder, der kom ”på gale veje”. Ellen Schepelern stiftede Kvindehjælpen i 1906 i Aarhus.

Ellen Schepelern stiftede Kvindehjælpen i Aarhus. Hun var formand og en kreds af borgerskabets kvinder sad i bestyrelsen. Organisationen fik flere afdelinger i Aarhus og forstæderne, og med afdelinger i Sønderjylland og Viborg.
Ellen Schepelern blev født i 1876 og døde i 1937.
Foto: Waldemar Riis Knudsen, 1916, Den Gamle By

Først gik Ellen Schepelern sammen med lokale diakonisser rundt i byens gader og beværtninger. Her talte de med unge prostituerede kvinder eller kvinder, der på anden måde levede et for samtiden utugtigt liv.
Prostitution var et offentligt erhverv omkring 1900, men i 1906 blev det afskaffet og den statslige kontrol med kvinderne ophørte. Et stort antal prostituerede var pludselig uden hjem og arbejde. Ellen Schepelern inviterede de unge kvinder hjem i sit private hjem til sammenkomster med blandt andet kaffe, oplæsning og andagt. Opgaven greb om sig og Ellen Schepelern fik flere medhjælpere. Snart indså hun, at nogle få timers kontakt til de unge kvinder slet ikke var nok. Der burde oprettes egentlige hjem, hvor de unge kvinder kunne bo og arbejde og blive vejledt i en mere retlinet livsførelse.

Dette blev grundstenen i organisationen Kvindehjælpen. Den 6. februar 1906 blev foreningen stiftet, med Ellen Schepelern som formand og en kreds af borgerskabets kvinder som bestyrelsesmedlemmer. På kvindehjemmene fik de unge kvinder undervisning i husligt arbejde, og de lærte at opføre sig ordentligt og præsentabelt. Tanken var, at de unge kvinder fremfor alt skulle oplæres til at blive hustruer, mødre og husmødre.

Strygestuen på Kvindehjemmet, Banegårdsgade 19 omkring 1912.
Foto: Ukendt, 1912, Kvindehjælpens årsberetning.

Kvindehjælpen kom senere også til omfatte børneforsorg, for Ellen Schepelern havde indset det skadelige i, at kvinder ikke kunne være sammen med deres spædbørn. Derfor indrettede foreningen et mødre- og spædbørnshjem for “førstegangs forførte”.

Det var et stort arbejde at skaffe midler til Kvindehjælpen, der foregik gennem indsamlinger. Gennem tiden blev der gennemført flere landsindsamlinger. I 1916 flyttede Ellen Scheplern til Slagelse og senere til Viborg. Men hun fortsatte ufortrødent og var formand for Kvindehjælpen til sin død. I 1922 modtog Ellen Schepelern en fortjenstmedalje i guld for sin indsats.

Onkel Evald brændte for at hjælpe handicappede i Aarhus.
Vagmester Evald Boesen Petersen (1911-2000) var gennem mere end 40 år optaget af at give unge og ældre handicappede gode oplevelser. Han blev kendt som hele byens Onkel Evald.

I 1958 gik turen til Norge for en gruppe unge handicappede. Onkel Evald står i midten. Efter denne tur tog Onkel Evald initiativ til at arrangere, at spastisk lammede fra Norge kunne komme på ferie i Aarhus. Hans virke kom til også at omfatte handicappede fra andre byer og lande.
Foto: Børge Venge, 1958, Den Gamle By

Det var gennem arbejdet som vagtmester hos Falck, at han stiftede bekendtskab med mange handicappede, der sjældent kom uden for deres hjem. Dette rørte Onkel Evald, og han besluttede sig for at bringe livsglæde til handicappede i Aarhus. Op gennem 1950’erne arrangerede Onkel Evald stævner, udflugter, rejser og fester for de handicappede i Aarhus. Han arrangerede blandt andet busture til Harzen for 18 unge med spastiske lammelser, hvor hovedparten sad i kørestol.

I juli 1955 modtog Onkel Evald Aarhus Rundskues hæderspris for sin indsats og den blev overrakt af Aarhus’ borgmester. Aarhus Stiftstidende citerer borgmesteren for at sige: ”Kære onkel Evald! Du er en stor mand, en rar mand, en rigtig mand! Du har selvopofrende taget dig af de spastisk lammede på en saadan maade, at du et forbillede for os alle sammen. Du er en rigtig onkel Evald, derfor skal du ha’ hædersprisen.

Onkel Evalds initiativer rakte ud over landets grænser. I 1958 gik turen til Norge for en gruppe unge handicappede. Efter denne tur arrangerede Onkel Evald, at spastisk lammede fra Norge kunne komme på ferie i Aarhus.

Udflugt til Legoland for spastisk lammede børn, som Onkel Evald havde arrangeret.
Foto: Ukendt, 1968, Den Gamle By

Initiativerne blev finansieret ved indsamlinger. Der blev blandt andet afholdt ”Onkel Evald-fest”, der var en underholdningsaften i Rådhushallen i Aarhus, hvor overskuddet ubeskåret gik til Onkel Evalds arbejde. Det var Onkel Evald selv, der stod i spidsen for indsamlingsarbejdet.

I år hylder Aarhus så alle sine frivillige som Europæisk Frivillighovedstad. For der er stadig brug for initiativrige frivillige i samfundet.

100 års familie-, Aarhus- og gartnerihistorie

Gennem Bent Jørgensen fra Trøjborg historiegruppe har jeg fået oplyst, at Den gamle by er interesseret i gamle billeder. Min far blev født i 1909 og var gennem hele sit liv en ivrig amatørfotograf og derfor har jeg tusindvis af billeder.

Jeg vil derfor spørge, om I eventuelt er interesseret i at se dem.

Venlig hilsen

Inger V. Andersen

Marie Nielsen og Niels Nielsen ved blomstervognen. Med vognen drog de ned i byen og solgte afskårne blomster til blomsterhandlerne. Fotograf: ukendt, ca.1920.

Denne henvendelse fik Billedarkivet i Den Gamle By. Inger overdrev ikke, for der er vitterligt tusinde fotografier, tilbage fra 1900

Familien Nielsen og Gartneriet Eden

Fotografierne er ikke så overraskende fortrinsvis af familien Nielsen og fra det gartneri, som Ingers farfar Niels Nielsen etablerede i 1900. Gartneriet kaldte han Eden, og det lå i kolonihaveforeningen Skovfaldet på Riisvangen. I begyndelsen lejede Niels jorden, men i 1903 begyndte han at opkøbe jorden, og han nåede op på 1 tønder land.

Vandbeholderen i gartneriet. Fra venstre Niels Nielsen (f.1863), Daniel Nielsen (f.1909) og Marie Nielsen f. Overgaard (1879). Fotograf: ukendt, ca. 1919.

I 1906 blev Niels gift med Marie født Overgaard, og sammen fik de sønnen Daniel og datteren Rosa. Niels og Marie drev gartneriet sammen og fik hjælp af deres børn, da de blev store nok. Rosa arbejdede i gartneriet til hun i 1938 blev gift, og Daniel overtog gartneriet efter sine forældre. Daniel var i mellemtiden i 1932 blevet gift med Anna født Apel og deres førstefødte er Inger, som skrev til os om fotografierne.

Inger er altså vokset op i Gartneriet Eden på Høeg Hagens vej 11.

Inger med sin slaskedukke Slinga og dukkevogn. Inger var ofte i skudlinjen, når hendes far fotograferede. Fotografierne sendte han til forskellige konkurrencer. Fotograf: Daniel Nielsen, 1937.

Fotografier som kilde

Foruden at gemme og bevare fotografierne, har Inger også lavet en del slægtsforskning og skrevet om sin families historie. Så med denne fotosamling har vi en altså en Aarhus families historie fortalt i billeder fra 1900 frem til i dag. En stor del af de tidlige fotografier er opstillede, men der er også en del hverdagsglimt som for eksempel vasketøjet, der hænges op og pilene til julehandlen, der pilles.

Familien piller pil til julehandelen. Familien sad i kælderen ved fyret, så der var varmt, og det ikke støvede i stuen, og pillede pil. Piletræerne blev beskåret i slutningen af november, lagt til tørre og skallerne pillet af, så de hvide “gæslinger” blev synlige. Om vinteren var det småt med arbejde på gartneriet. Fotograf: ukendt, 1937.

Fotografierne bidrager altså til den Gamle Bys arbejde med at indsamle og dokumentere hverdagsliv i det 20. århundrede og Aarhus´ historie. Men de er også en kilde til at blive klogere på handelsgartnerier med de mange fotografier fra gartneriet og enkelte fra haveudstillinger, som vi kan bruge i Den Gamle Bys mange haver. Vi er derfor meget glade for, at Inger skrev til os.

Familien portrætteret i stenbeddet. Gartneriet var et staudegartneri, men de havde også kaktus udendørs. Fotograf: ukendt, ca. 1916-1917

Du kan se flere af fotografierne på www.danskebilleder.dk

Bybuddet Henning med cyklen foran Gartneriet Eden. Gartneriet lå på Høeg Hagens vej 11 lige ved siden af Riisvangen Stadion. Fotograf: Daniel Nielsen, 1942.

Gartneriet Eden leverede blandt andet blomster til Abels Blomsterhandel, der lå på Store Torv 15. Her ses de i baggården til Abels Blomsterhandel, hvor varerne besigtiges. Fotograf: Daniel Nielsen, 1957.

Den lille tjener og de små glæder

Igennem mange år blev syge børn på Kommunehospitalet tildelt små gaver takket være en driftig tjener på byens fine hotel.

Fra midten af 1930’erne og næsten 40 år frem trippede en lille, meget velklædt herre rundt i Hotel Royals marmorsal. Han var ulasteligt klædt i kjolesæt, han var korrekt Des med gæsterne, og han kendte deres vaner. Ingen kunne klandre tjener Ejnar Pedersen for ikke at holde på formerne. Hans navn i folkemunde var Tjener Lille P, og han forstod at tage sig af gæsterne, så de blev ved at vende tilbage. En af gæsterne var professor og overlæge på Aarhus Kommunehospital Carl Krebs.

Tjener Lille P på besøg hos børneafdelingen.

Tjener Lille P på besøg hos børneafdelingen.

Krebs behandlede blandt andet kræftsyge børn, og han så ofte, hvor svært det var for de alvorligt syge børn at være indlagt. Han  forsøgte derfor at forsøde deres tilværelser ved at fejre deres fødselsdage og jul ved uddeling af gaver. Pengene blev indsamlet og uddelt via De Små Glæders Legat.

Startede som en fødselsdagsgave 

Tjener Lille P hørte om legatet, og han besluttede at donere 200 kroner til det gode formål, da han fyldte 50 år i 1959. ”Jeg fik da den idé, at alle af min årgang, århusianere først og fremmest, burde give en pengegave til De Små Glæder. Carl Krebs syntes, det var en glimrende idé, og sammen fik vi den lokale presse til at skrive om ideen og fortælle, hvad pengene skulle bruges til,” fortalte Lille P på et senere tidspunkt.

Det gav god presseomtale, og snart strømmede pengene ind:

”Mange af disse penge blev sendt direkte til mig på hotellet. Adskillige af gæsterne havde læst om det, og de gav mig ekstra drikkepenge med en bemærkning om, at de penge var til De Små Glæder. I løbet af to-tre måneder havde jeg helt alene indsamlet godt 5000 kroner.”

Det var ganske overvældende, og fødselaren på Hotel Royal havde da heller ikke haft fantasi til at forestille sig, at pengestrømmen ville fortsætte:

”Så havde jeg regnet med, at det nu var overstået. Men det viste sig til min store overraskelse, at mange mennesker stadig tænkte på fonden. Jeg fik næsten dagligt større eller mindre beløb med posten, gæsterne gav mig stadig ekstra drikkepenge, og så åbnede jeg altså min egen konto til pengene til De Små Glæder. Og hvert år hen mod juletid kunne jeg så overrække professor Krebs en bankbog, så han havde penge at købe gaver til børnene for.”

Giver stadig penge

De Små Glæders Legat eksisterer fortsat. Udover uddeling af gaver sender man i dag kræftsyge børn på hyttetur til Norge en gang årligt. Børnene ledsages af sygeplejersker og læger.

Den Gamle By skriver i øjeblikket på en bog om Aarhus’ hospitaler og deres historie. Bogen er et samarbejde mellem museet og Aarhus Universitetshospital og Aarhus Stadsarkiv. Bogen forventes at udkomme i efteråret 2016.

Tjener Lille P_pers_b775100-CD0564-132114

 

Gå på opdagelse i 80.000 Aarhusfotografier og oplev udvalgte fra 1974 i Den Gamle Bys nye billedarkiv

Den Gamle By markerer i dag officielt åbningen af museets billedarkiv, der rummer mere end 80.000 historiske Aarhusfotos. Fra i dag kan gæster også opleve fotoudstillingen ”1974”, der viser byen, mennesker og situationer fra Aarhus i året 1974.

I sommerens løb er det gule gartnerhus på  Eugen Warmings Vej 10 blevet renoveret og indrettet til billedarkiv. I billedarkivet kan alle interesserede komme og kigge i det rige materiale, hvad enten det er Festugen gennem tiden, barndomshjemmet i Mejlgade eller billeder fra Centralværkstedet fra starten af århundredet, der søges.

Aarhus i 1974 – fotoudstilling i billedarkivet

I billedarkivet kan man finde fotos fra 1800-tallet og frem til i dag. Der er billeder med motiver af alle slags, både taget af pressefotografer og af private. Billederne i udstillingen 1974 er udvalgt i tråd med Den Gamle Bys nye 1974-bydel og er således en række øjebliksbilleder, der tager os tilbage til dette år. Billederne er udvalgt af Jyllandspostens fotochef Brian Karmark og Den Gamle Bys fotoansvarlige Kitt Boding-Jensen, ud fra fotografisk kvalitet og motiverne historiske karakter.

Miniudstillingen viser 1974 i glimt. Fra en overfyldt parkeringsplads ved Bilka til en gruppe engelske skolebørn på skibstogt, som ankommer til Aarhus, tager billederne os med på en tidsrejse til trompetbuksernes og rockmusikkens storhedstid. Samlet set fremviser billederne en erindringsmosaik af året 1974, hvor nye sammenhænge opstår på tværs af motiverne i vores møde med dem.

 

Texaco, 1974

Et af de billeder, der emmer af 70’er stemning, er billedet af en Texaco tankstation, på Ormslevvej. Det taler næsten for sig selv. Der sker ikke noget vigtigt på billedet, alligevel er det et uforligneligt ”tidsbillede”. Især bilen og benzinpumperne er med til at understrege periodens særkende.
Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

 

Flere billeder viser dagligdagen som helt almindelige mennesker oplevede den. Små hverdagsøjeblikke og dagligdagshandlinger, som for eksempel billedet herunder af børn, der leger i en baggård. Billedet er på en gang umiddelbart aflæseligt som hvad man kunne kalde ”typisk 70er agtigt” i sin udstråling og motivet antyder en gådefuld og spændende fortælling som vækker vores nysgerrighed. Man føler man er gået glip af noget. Hvad er det børnene laver, hvad taler de mon om? Det er tydeligt at der blev fortalt gode historier henover stakkittet.  Fotograf: Kurt W. Sørensen

Flere billeder viser dagligdagen, som helt almindelige mennesker oplevede den. Små hverdagsøjeblikke og dagligdagshandlinger, som for eksempel billedet herunder af børn, der leger i en baggård. Motivet antyder en gådefuld og spændende fortælling, som vækker vores nysgerrighed. Man føler, man er gået glip af noget. Hvad er det børnene laver, hvad taler de mon om? Det er tydeligt, at der blev fortalt gode historier henover stakittet.
Fotograf: Kurt W. Sørensen

 

Aarhus Banegård 1974

Et tog ruller bort mod den disede baggrund. Dette billede fra Aarhus Hovedbanegård har en næsten filmisk kvalitet. Det fremstår som en afskedsscene. 1974 var også året, hvor DSB indførte Intercity-togdriften. En kioskvogn, hvor man kunne få en forfriskning, blev samme år standard på disse strækninger. f.eks. mellem Aarhus og København. Nu 40 år senere har DSB netop trukket i bremsen for denne service og har igen afskaffet salgsvognen i togene. Fotograf: Torben Stroyer

”Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad” sang Povl Dissing på albummet ”Svantes viser” og strøg i 1974, sammen med Benny Andersen, til tops på hitlisterne. Svantes viser er nok stadig i dag det disse kunstnere er mest kendte for i den brede befolkning. De er også repræsentanter for den bølge af folkemusik som slår an i 70ernes musikmiljø. Årets hitlister måtte dog deles med både, disco- og rockmusik foruden Kaj og Andrea. Her ses Poul Dissing under koncert på Aarhus Theater. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

”Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad” sang Povl Dissing på albummet ”Svantes viser” og strøg i 1974, sammen med Benny Andersen, til tops på hitlisterne. Svantes viser er stadig i dag det, disse kunstnere er mest kendte for i den brede befolkning. De er også repræsentanter for den bølge af folkemusik. som slår an i 70´ernes musikmiljø. Årets hitlister måtte dog deles med både, disco- og rockmusik foruden Kaj og Andrea. Her ses Povl Dissing under en koncert på Aarhus Theater. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

 

Indlægget er skrevet af billedarkivets medarbejder Stig Asbjørn Vestergaard.

Billedarkivet har åbent hver tirsdag og torsdag fra 11.00 til 16.00. Den første torsdag i måneden til 18.00. (Dog ikke på helligdage eller i julen).

Den Gamle Bys billedarkiv ligger på Eugen Warmings vej 10

Se mere på: www.dengamleby.dk/museum-aarhus/billedarkivet 

Ingen skolegang for aarhusianske børn – 1året for den landsdækkende lockout af lærerne

Banneret med dukken i lænke var en af de spændende ting, vi fik under den 25 dage lange lærerlockout i april sidste år. Sammen med få andre ting og et større antal fotografier dokumenterer det den aarhusianske side af konflikten.

Skødstrup Skole

Banneret var egentlig på vej i skraldespanden efter at have udfyldt sin rolle på demonstrationer i Aarhus og København under lockout af lærerne i april 2013. Det er lavet af to lærere på Skødstrup Skole.

Lockouten (1.-26. april 2013) af lærerne blev en langtrukken affære, som fik stor bevågenhed i offentligheden. På den ene side stod lærerne overfor KL. På den anden side stod børn, forældre, bedsteforældre, arbejdsgivere og attraktioner i Aarhus, der alle gjorde en ihærdig indsats for at få hverdagen til at hænge sammen for børn og forældre.

Med en efterlysning på Den Gamle Bys Facebook side og i et indlæg i Stiften satte vi os for at indsamle billeder af, hvordan lockouten blev oplevet i Aarhus. Ikke bare på konfliktniveauet med de lockoutede læreres aktioner, men også hvordan hverdagen udspillede sig for børn, forældre, bedsteforældre og kolleger på skolen, der var uden for lockouten.

Det var især lærere, der henvendte sig med billeder, der kunne vise deres kamp. Banneret med en lærer i lænke er bare en af fortolkningerne af, hvad lærene kunne vente sig med udspillet fra KL om, at loftet med maksimalt 25 undervisningstimer skulle gives frit, og fordelingen af undervisnings- og forberedelsestimer i stedet varetages af skolelederen.

 

Menneskekæde fra Harald Jensens plads og hele vejen langs den inderste ringgade. Her står Tilst skole tæt ved T krydset ved Møllevang Skolen og ønsker det arbejdende folk godmorgen. Mandag den 22. april 2013 lavede lærerne menneskekæder over hele landet. Fotograf: Nønne Bindsted

 

Tilst Skole laver banner til demonstration foran Aarhus Rådhus med en opsang til Borgmester Jacob Bundsgaard “Borgmester Jacob. Sover du? Hører du ej klokken?”. Fotograf: Nønne Bindsted.

Få hverdagen til at hænge sammen

Det blev et puslespil for mange forældre at få passet og aktiveret deres børn i de 25 dage konflikten varede. Ferie, -fridage blev brugt, bedsteforældre hidkaldt og mange arbejdspladser åbnede for, at børn kunne komme med på arbejde. Også i Den Gamle By havde vi en hel del unge hjælpere, mens konflikten stod på. I biografen Øst for Paradis arrangeredes LOCKOUT-bio. For en 20er var der film og klippe-klistre.

I biografen Øst for Paradis blev der holdt lockout-bio. For en 20er kunne børn klippe-klistre og vælge mellem tre film til børn i forskellige aldre.

For at sikre den rette stemning, blev der serveret frugt og farvet saftevand. Der blev arbejdet koncentreret samtidig med at der blev hygget.” , skrev Anette Holm, som er mor til en pige i 7.c. (nu 8.c.) på Rosenvangskolen. Forældrene havde arrangeret hjemmeundervisning af klassens piger i de to sidste uger af konflikten. Dansk, idræt, natur & teknik, engelsk og matematik var på programmet men også hyggeligt samvær.

 

I 7.c. på Rosenvangskolen tog forældre initiativ til at give klassens piger hjemmeundervisning. Her ser de en video om Brasilien og skal skrive et brev hjem om deres oplevelser.

Regeringen bryder ind

Den 25. april 2014 var konfliktens sidste dag. Forhandlingerne var brudt sammen 25 dage tidligere mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. De kunne ikke nå til enighed, og regeringen brød ind med et lovindgreb. Det har virkning fra august 2014. Det betyder blandt andet, at skolederen nu kan tilrettelægge lærernes arbejdstid. Tidligere var der loft over forholdet mellem undervisningstimer og forberedelsestimer.

Indsamlingen en succes

Vi fik over 200 billeder ind og knap 10 henvendelser. Det kunne have været mere omfattende, men vi er tilfredse. En stor tak til alle bidragsydere. Vi har fået materiale, der viser aarhusianeres side af konflikten, både fra lærere – lockoutet og ikke lockoutet – forældre og børn. Materialet adskiller sig fra det medierne tog fat i, ved at gå mere bag facaden og fortælle om, hvad konflikten betød i dagligdagen.

Vi gør det derfor gerne igen!

Den Gamle By har ansvar for Aarhus´ historie helt op til i dag. Dokumentation af samtiden er derfor central. Skulle du sidde med billeder fra konflikten sidste år, er vi fortsat interesserede i at modtage dine billeder og minder om de knap fire ugers konflikt. Billederne kan sendes til E-mail: foto@dengamleby.dk

Det med småt: Sender du et billede til os overdrages rettighederne til Den Gamle By, som frit kan bruge det i museets formidling. 

 

Børnehaveklassen på Samsøgade Skole havde fuld skema, da deres lærer var tjenestemand – og derfor uden for strejken. Det var en tom skole, de færdedes på, men til gengæld fik de lov til ting – bla. at løbe på løbehjul – som til hverdag ikke var muligt i skolegård med mange børn.

 

Meget har forandret sig, men børn er stadig børn. En dag i børnehaven i 1975.

Fornylig fik vi en rigtig skat til museets samling.
Det var en diasserie fra omkring 1975, som pædagoger fra børnehaven på Langenæs Alle i Aarhus havde lavet. De ville vise forældrene, hvordan en dag i børnehaven forløb.

Nu har vi så fået chancen for at opleve hverdagen i en børnehave for næsten 40 år siden. Det er ikke mindre end fantastisk!

De første børn ankommer til børnehaven kl. 6.30 sammen med deres mor.

Billederne afslører at meget er som i dag, der er blevet leget og hygget, spist og sovet. Man kan smile lidt af moden, det lange hår, islændersweateren og træskostøvlerne hos både mænd og kvinder. Jeg mindes tydeligt min brors børnehavetid, for det var lige præcis sådan det var!

 

Jeg fik dog nær teen galt i halsen, da et af billederne viste en hyggelig morgenmadssituation med pædagogerne, hvor en af dem ryger pibe!  Det er den slags billeder, der minder en om, at værdierne forandrer sig – og det der engang var normalt, kan vi slet ikke forestille os i dag.

Der spises morgenmad sammen med pædagogerne.

 

Så alt efter din alder: Tag en tur ned ad Memory Lane, eller nyd bare glimtet af fortiden.

Vi lader billederne tale for sig selv.

Shyhhh. De mindste sover middagssøvn.

Tid til at komme på legepladsen. Pædagogen er moderne klædt i islænderswater og træskostøvler.