Om Lisbeth Skjernov

Museumsinspektør i Den Gamle By

Aarhus-slogans fra Smilets by til with Aarhus

Hvilket slogan skal Aarhus have?

I udstillingen Aarhus Fortæller kan man på en touchskærm stemme om det bedste slogan for Aarhus. Og der tegner sig allerede efter de første uger et tydeligt resultat: Smilets by indtager en klar førsteplads efterfulgt af Verdens mindste storby på andenpladsen.

I arbejdet med udstillingen har vi gravet lidt i historien bag de mest benyttede Aarhus-slogans gennem tiden.

Museumsgæsterne i Aarhus Fortæller foretrækker Smilets by.

Smilets by

Smilets by-sloganet stammer fra en reklamefolder fra 1938 udsendt af Aarhus Turistforening. Folderen var på både dansk, tysk, engelsk og fransk og indeholdt billeder og omtale af byens største stoltheder og seværdigheder.

Smilets by opstod som en del af kampagnen “Aarhus, sommerens og smilets by” fra 1938 til en stor Turist- og Trafikudstilling i Forum i København.

Smilets by blev brugt af Turistforeningen indtil 1948, hvor det formelt blev afskaffet. Udtrykket blev fra begyndelsen kritiseret, men opnåede uventet stor folkelig opbakning og udbredelse. Det er fortsat blevet benyttet fra tid til anden helt frem til nutiden. Fx tegnede plakatkunstneren Per Arnoldi i 2000 en Smilets by-plakat.

Per Arnoldis glade Smilets by-plakat fra 2000. Den blev afsløret ved indvielsen af byens nye busskure med indbyggede reklamestandere fra firmaet AFA JC Decaux. Foto: Dansk Plakatmuseum

Feriens hovedkvarter

Sloganet Feriens Hovedkvarter blev lanceret i 1948 af Aarhus Turistforening til markedsføring af Aarhus som centrum for de naturskønne områder, der omgiver byen. Kampagnen var rettet mod både danske og udenlandske turister. Sloganet blev lanceret i en ny og meget moderne reklamefilm i farver, der fik følgende omtale i Aarhus Stifts-Tidende 8.3.1948:

”Den nye Aarhus-Film skal være af en mere munter tone end den sort-hvide Aarhus-Film, der for øvrigt vises som Forfilm i Folketeatret i Aarhus. Farvefilmens Motto skal være: Feriens Hovedkvarter.”

Feriens hovedkvarter-sloganet blev brugt helt frem til 1970’erne på en række sprog.

Feriens hovedkvarter blev gennem flere årtier benyttet til at promovere Aarhus som feriedestination.

Verdens mindste storby

Aarhus er blevet omtalt som Verdens mindste storby i hvert fald siden 1954. Udtrykket skulle efter sigende være opstået i forbindelse med seksdagesløbene, som blev afholdt i Aarhus-Hallen i årene 1954-1961. Historien fortælles således af reklamemanden Verner Dalsgaard i Aarhus Stiftstidende 18.9.1993:

”Cykelrytterne var vant til større forhold end i Århus. Når de ankom med toget, gik de ud for at få en taxa. Men taxachaufførerne ville ikke køre dem til Aarhus-Hallen. De pegede bare ned ad gaden. Så udtrykket opstod blandt cykelstjernerne, der udbrød: Det må vist være verdens mindste storby.”

Det er ikke lykkedes os at finde endegyldigt bevis for, at historien er sand, men vi har dog fundet Aarhus omtalt som Verdens mindste storby i en artikel fra netop 1954. Så en forbindelse til seksdagesløbene virker sandsynlig.

Aarhus omtales som Verdens mindste storby i 1954. Aarhuus Stifts-Tidende 21.3.1954.

I perioden 1986-1991 blev udtrykket Verdens mindste storby re-lanceret af arkitekt Bent Windeløv, da han beskrev sine visioner for byens udvikling i en række aviskronikker. Han mente, Aarhus skulle udvikle sit storbypotentiale gennem en række spektakulære byrumsprojekter, men samtidig bevare sin behagelige og overskuelige størrelse ud fra devisen ”Aarhus har det hele på den halve plads”.

Planerne vakte opsigt og positive tilkendegivelser fra flere byrådsmedlemmer, men de blev aldrig realiseret. Til gengæld var et nyt officielt slogan blevet født, idet Verdens mindste storby fra 1997 blev benyttet af Tourist Aarhus til promovering af Aarhus som turist- og kongresby.

Arkitekt Bent Windeløv lancerede under overskriften Verdens mindste storby store visioner for Aarhus.

I 1998 udkom en informationsbog om Aarhus skrevet af journalist Mogens Weinreich med titlen “Aarhus – Verdens mindste storby”.

Verdens mindste storby blev brugt som officielt slogan frem til 2004 og opnåede en vis folkelig udbredelse, men gav også anledning til drilske kommentarer som Verdens største landsby.

Aarhus er imidlertid ikke den eneste by, som har kaldt sig Verdens mindste storby. Det har også været brugt som slogan for bl.a. Zürich, Amsterdam, Geneve og Frankfurt.

Viden, puls og rødder

Slagordene Viden, puls og rødder blev lanceret som erhvervsfremstød af Aarhus Kommune i 2004 for at øge kendskabet til Aarhus som international uddannelses- og erhvervsby: Viden henviste til de mange uddannelsesinstitutioner i byen, puls symboliserede byens særlige dynamik og de mange unge, og endelig henviste rødder til byens lange historie, som rækker helt tilbage til vikingetiden.

Smilets logo

I 2006 blev Smilets by omsat til et nyt moderne grafisk logo forestillende et smil, men uden selve sloganet Smilets by.

Smilets logo fra 2006 blev aldrig populært og fik hurtigt tilnavnet ”det tandløse smil”.

Smilets logo, som det blev kaldt, blev dog ikke særligt godt modtaget, og det blev derfor droppet i 2010-11 i forbindelse med udviklingen af en helt ny brandingstrategi.

Daværende borgmester Nicolai Wammen udtalte dengang:
Vi skal have et nyt logo, der bedre signalerer Århus som en international vidensby. Det arbejde er en del af brandingen af Århus. Vi må erkende, at smilets logo ikke er blevet godt modtaget og derfor aldrig er slået igennem. Dets tid er forbi,” (JP Aarhus 15.3.2010)

Aarhus Danish for Progress og with Aarhus

I 2011 lancerede Aarhus Kommune en helt ny branding-strategi, hvis primære formål var at styrke byens internationale profil. Bolle-å’et i bynavnet blev erstattet af det mere internationale dobbelt-a, og sloganet Aarhus. Danish for Progress blev udviklet i samarbejde med to britiske konsulentfirmaer.

Aarhus Danish for progress var officielt slogan i perioden 2011-2014.

Samtidig blev sloganet with Aarhus udviklet. Formålet med dette slogan var, ud over at styrke byens internationale profil, at sætte fokus på Aarhus’ særlige evne til at samarbejde.

Eksempler på variationer over Aarhus-brandet withaarhus fra citybrandaarhus.dk, hvor en officiel designguide også ligger til rådighed for alle.

Aarhus. Danish for Progress slog dog aldrig an og blev derfor formelt afskaffet igen allerede i 2014. “Det bruges ikke, og det virker ikke. Derfor bliver det skrottet”, udtalte Borgmester Jacob Bundsgaard.

Men with Aarhus benyttes stadig, og på citybrandaarhus.dk opfordrer Aarhus Kommune alle til at benytte det og dermed få del i en fælles grafisk Aarhus-identitet i deres kommunikation. Man kan nemlig selv tilpasse det helt til eget brug i et uendeligt antal variationer.

Smilets by – sloganet, der ikke vil dø

Det er imidlertid det forlængst afskaffede Smilets by, der har bidt sig fast som det mest kendte og mest populære Aarhus-slogan.

I kulturbyåret 2017 tog Aarhus Cityforening konsekvensen og brugte Smilets by i markedsføringen af strøgbutikkerne. Samtidig lancerede Den Gamle By i samarbejde med Salling en serie af t-shirts med to forskellige Smilets by-designs som en hyldest til sloganet fra 1938, der ikke vil dø.

I foråret 2017 lancerede Den Gamle By i samarbejde med Salling to forskellige designs med Smilets by-logoer – det ene med en kærlig farve-hilsen til ARoS’ regnbue. Begge logoer er udviklet af grafiker Mette Secher.

I foråret 2017 udgav Aarhus City Forening et shopping-magasin med titlen Smilets by.

Links og kilder

Aarhus Wiki: Smilets by

Aarhus Wiki: Brandingstrategien Viden, puls og rødder

Citybrandaarhus.dk 

Aarhus City Forening

Det Kgl. Biblioteks avisarkiv og småtrykssamling.

Dansk Plakatmuseums plakatsamling.

Jazzbar Bent J – aarhusiansk jazzhistorie kommer på museum

Når Jazzbar Bent J åbner i Den Gamle By i sommeren 2015, kommer et unikt stykke Aarhus-historie på museum. Bent J var ikke kun et værtshus med stamgæster, bartendere og billige bajere. Det var også en institution i det danske jazzmiljø. 

Netop nu indsamler Den Gamle By historien om Jazzbar Bent J, der lå på Nørre Allé 66 fra 1973 til 2008. Det sker blandt andet med hjælp fra de stamgæster, bartendere og jazzmusikere, som selv er kommet der gennem tiden. Det er et unikt stykke af den aarhusianske jazzhistorie, som dermed bliver bevaret og udstillet, og samtidig er det første gang her i Danmark, at et helt værtshus kommer på museum.

Bent i baren_LOW

Bent i baren – det er sådan, Jazzbar Bent J huskes af mange. Bent J. Jensen drev jazzbaren i Nørre Allé i Aarhus i perioden 1973-2008. Foto: Albert Meier.

Et værtshus med hjertevarme

– ”Der var højt til loftet.”

– ”Der var ikke nogen, der så skævt til nogen. ”

Sådan beskrev en række tidligere kunder, bartendere og musikere samstemmende den legendariske Jazzbar Bent J – i daglig tale ”Bent J” -, da de forleden var samlet i det lokale, hvor vi netop nu er ved at genskabe jazzbaren. Bent J åbner i sommeren 2015, så arbejdet med genskabelsen har allerede været i gang et stykke tid.

Jeppe Halkier Hansen og Lisbeth Skjernov fra Den Gamle By

Projektleder Jeppe Halkier Hansen informerede de fremmødte om status på indretningen, mens jeg selv efterlyste fotos, materiale og erindringer fra Bent J.

I Den Gamle By har vi lang tradition for at samarbejde med personer, grupper og fagfolk med særlig viden og ekspertise, når nye butikker, værksteder og lejligheder skal indrettes. Det gælder selvfølgelig også, når det er et værtshus, der skal indrettes. Netop derfor havde vi inviteret en forsamling af Bent J-kendere indenfor, så vi både kunne spørge dem til råds og blive klogere på jazzbarens historie og indretning.

– ”Alle kunne komme på Bent J lige fra direktører til havnearbejdere, ludere og lommetyve” fortæller Herbert Meinke – bedre kendt som Herbie. I 18 år stod han bag baren i Jazzbar Bent J. Og det tog ham da heller ikke mange minutter at finde sin gamle plads ved den gamle bardisk, som på dagen var sat et tilfældigt sted i lokalet, hvor den var mindst i vejen for de håndværkere, der er i gang med at sætte inventaret op.

28. okt. 2014 (49)

De to tidligere bartendere, Esther Brakl og Herbie, følte sig straks hjemme bag baren.

Flere af de fremmødte benyttede desuden lejligheden til at tilbyde Den Gamle By forskelligt materiale – fotos, udklip mv. – som vi tog imod med kyshånd.

Bassisten Jeppe Tange og guitaristen Alex Olesen havde medbragt deres instrumenter og sørgede således på smukkeste vis for at genskabe den helt rigtige jazzede Bent J-stemning, så man et næsten glemte alt byggerodet og bare følte sig hensat til de gode gamle dage på Bent J. Jeppe Tanges egen musikerkarriere begyndte netop med de berømte jamsessions på Bent J.

Jeppe Tange og Alex Olesen

Bassisten Jeppe Tange og guitaristen Alex Olesen sørgede for den rette jazz-stemning på trods af byggerodet.

Små stjernefrø og store verdensstjerner

Udover den særlige stemning blandt kunder og bartendere, var det især jazzmusikken, der fyldte meget i de fremmødtes erindring om Jazzbaren.

Mange nævnte specifikt de mange store verdensstjerner, der gennem årene har spillet på den lille jazzbar; navne som Benny Golson, James Moody og Lee Konitz og mange andre, der ellers var vant til at spille på større og langt mere fashionable scener rundt om i verdens metropoler.

Benny Golson_LOW

Saxofonisten Benny Golson er en af de store internationale jazzstjerner, der har lagt vejen forbi den lille jazzbar gennem tiden. Foto: Albert Meier.

– ”Det var Bent’s internationale kontakter, der fik de store navne til at komme til byen og optræde på Bent J” forklarer Herbie. Det imponerende kontaktnetværk havde Bent J. Jensen i stort omfang opbygget igennem 1950’erne og 60’erne som koncertarrangør i Aarhus Studenterjazz. Bent brændte nemlig for jazzen gennem hele sit liv.

Samtidig med koncerterne med de store jazzstjerner fungerede jazzbaren også en rugekasse for nye unge talenter, fortæller Esther Brakl, der arbejdede som bartender i Bent J fra 2001 til 2007:

– ”De ringede ofte og spurgte, om de måtte komme og spille gratis. På den måde fik de erfaring med at optræde for et publikum. Det var også sådan, jeg selv begyndte med at synge”.

Niels Lan Doky

Jazzbar Bent J var et samlingspunkt for det danske jazzmiljø. Her lytter gæsterne opmærksomt til Niels Lan Doky og Niels Henning Ørsted Pedersen. Foto: Albert Meier

At Bent J var et omdrejningspunkt for ikke bare det aarhusianske, men hele det danske jazzmiljø, vil også blive afspejlet i den fremtidige formidling i udstillingen. Det er en klar ambition for Den Gamle By, at den genskabte jazzbar skal gøres levende, så man på udvalgte dage skal kunne nyde en øl ved stambordet og i et vist omfang høre livejazz.

Mange af de fremmødte bartendere gav udtryk for, at de hellere end gerne stillede sig bag baren igen for at lange både øl og Bent J-historier over disken til Den Gamle Bys gæster.

Jazzbar Bent J åbner i sommeren 2015
Det var en livsdrøm, der blev realiseret, da Bent J. Jensen åbnede sit jazzværtshus i 1973. Og det livsværk, han skabte, overdrog han selv til Den Gamle By, da han efter 35 år valgte at lukke stedet i 2008.

2

Det var Bent selv, der foreslog Den Gamle By at overtage hans livsværk. Han bidrog med oplysninger og skrev blandt andet musikernes navne bag på de koncertbilleder, der hang over stambordet.

Trods sygdom bidrog han med oplysninger om nogle af genstandene, da Den Gamle Bys medarbejdere rykkede ind efter lukningen. Lokalet blev grundigt opmålt, genstandene blev registreret og nedpakket, og museets håndværkere nedtog så meget som muligt af det faste inventar – herunder baren, bordene og bænkene. Efter syv år i en container, bliver det hele nu sat op igen.

For Jeppe Halkier Hansen, der er projektleder for indretningen, er det en drøm at være en del af projektet. Han er selv jazzmusiker og kom på Bent J gennem flere år frem til lukningen i 2008. Det er ham, der sørger for, at håndværkerne sætter de mange inventardele korrekt op.

”Det er noget af et puslespil at få alle inventarbrikkerne til at passe sammen. Men det skal nok lykkes!” forsikrer Jeppe.

Når Jazzbaren genopstår i Den Gamle By, bliver det i et lokale der ligner det originale, så indretningen bliver så tæt på det oprindelige, som overhovedet muligt. Indenfor bliver placeringen af både scenen, vindfanget, baren, plakatvæggen, stambordet og de øvrige borde og bænke, som det stod oprindeligt. Udvendigt bliver facaden den samme med den velkendte grønne bræddebeklædning, røde markiser og gule vinduesruder.

Interiør Jazzbar Bent J

Indretningen i det genskabte Bent J bliver så tæt på det originale, som overhovedet muligt. Så når jazzbaren genopstår næste år, kommer det til at fremstå som da det lukkede i 2008.

Selvom lokalets dimensioner er stort set identiske med det oprindelige i Nørre Allé, er der dog alligevel enkelte steder, hvor vi må ”hugge en hæl og klippe en tå”.

Et enkelt sted bliver vi for eksempel nødt til at sætte et ekstra lille stykke træ ind, og her gælder det for museets malere om at ramme den rigtige nikotin-patinerede farvenuance, som man ser på det originale træværk.

Og da vi desværre ikke har det originale hus – det står nemlig stadig i Nørre Allé – har vi været nødt til at tilpasse et andet hus til inventaret, og det har derfor været nødvendigt at foretage to markante ændringer. For det første placeres toiletterne anderledes. Og for det andet kommer man ikke direkte ind fra gaden, men går op ad en lille trappe i opgangen, inden man træder ind via det vindfang, som mange vil kunne huske – det tog nemlig en del af udsynet mod scenen.

Louis Armstrong-plakat_LOW

Plakaten med Louis Armstrong, der reklamerer for et afføringsmiddel, kommer selvfølgelig op på toiletdøren. Toiletterne kommer dog til at ligge i den modsatte ende af lokalet i forhold til den oprindelige indretning.

Bortset fra disse få ændringer, vil jazzbaren blive genskabt som den var ned i mindste detalje. Dermed vil stamgæster, bartendere og musikere kunne føle sig helt hjemme, mens nye gæster vil få mulighed for at opleve stedet for første gang.

Selvom jazzbaren kommer til at ligge i Den Gamle Bys 1974-kvarter, bliver der ikke tale om at føre den tilbage i tid i indretningen. Det stod klart allerede da vi hentede inventaret i 2008, at den skulle genopstå som da den lukkede. Ellers ville man mangle en væsentlig del af stedets historie og en stor del af inventaret ville være for nyt. Så vi har valgt at bibeholde det som det så ud den sidste aften i 2008.

Bent J facade

Den Gamle By tog også facadebeklædningen med, da jazzbarens inventar blev hjemtaget. Den er netop nu ved at blive sat op på hjørnehuset fra København, hvor Bent J indrettes.

Vi efterlyser fortsat historier og materiale

I forbindelse med Den Gamle Bys genopførelse af inventaret fra Bent J, efterlyser vi alt lige fra historier og viden til fotos, lyd-/video-optagelser, udklip og andet scrapbogsmateriale fra Bent J, så historien kan blive dokumenteret og bevaret i museets arkiv for eftertiden. Dermed kan historien om Bent J leve videre sammen med udstillingen i mange år frem.

Så hvis du ved noget, har noget liggende eller kender nogen der har, så kontakt os meget gerne på mail@dengamleby.dk

Ud over dokumentation, skal materialet også bruges til at formidle historien om Bent J i selve udstillingen, ikke mindst af hensyn til de af museets gæster, der ikke kender den i forvejen.

Desuden planlægger vi en artikel om jazzbar Bent Js historie, som vil blive tilgængelig på museets hjemmeside. Det er museets journalist Dorte Søholm, der vil skrive artiklen i serien Made in Aarhus.

Links

Læs mere om Jazzbar Bent J i Den Gamle By

Følg Jazzbar Bent J på Facebook

Læs mere om hjørnehuset fra København, som Bent J indrettes i 

Se webartiklerne i Den Gamle Bys Made in Aarhus–serie

Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk aarhusiansk handicaporganisation

Med overskuddet fra de grønne koncerter er det lykkedes Muskelsvindfonden både at skabe en fest i flere af landets byer gennem mange år, og at sætte et godt liv med muskelsvind på dagsordenen. Her er historien om den rebelske Aarhus-baserede handicaporganisation, der skabte en landsdækkende musikbegivenhed, som nu har eksisteret i 30 år.

Grøn koncert har været en markant musikbegivenhed i Danmark gennem tre årtier. Foto: Anders Harborg.

Muskelsvind og musik – en oplagt kombination!

Muskelsvindfonden, der i dag ligger på Kongsvangs Allé i Århus, stiftedes i et cykelskur i Vestervang i 1971 af bl.a. Evald Krog, der selv har muskelsvind. Formålet var at skabe fokus på en sygdom, som de fleste læger dengang anså for håbløs. Evald Krog har siden stået i spidsen for organisationen – og gør det stadig. Og musikken var med fra starten.

Evald Krog fortæller: ”Fra dag ét har der i mit sind været indbygget musik i Muskelsvindfonden. Vi ville gerne adskille os fra de røvkedelige handicapforeninger, som vi ellers kunne sammenligne os med.”

Evald Krog har altid haft stor kærlighed til musik. Her er han omgivet af Gnags, Thomas Helmig og One Two ved Grøn Koncert i 1990. Foto: Klaus Holsting.

Tangkrogsfestivaler var forløbere
”Vi begyndte i det små med “værtshusholder for en dag”, hvor vi lånte aarhusianske værtshuse for en dag, satte en koncert op og fik overskuddet på indtjeningen. Så lavede vi Tangkrogsfestivaler, og vores initiativer bredte sig, indtil den skønne dag, hvor Tuborg havde brug for nogen med sans for den udendørs tamtam, som vi havde specialiseret os i”, fortæller Evald Krog.

Første Tangkrogsfestival var i august 1977. Omkring 10.000 festivalgæster strømmede til. Tangkrogsfestivalen afholdtes igen de følgende fire år – med vekslende økonomisk fortjeneste, men altid med en sikker PR-gevinst. Og samtidig fik Muskelsvindfonden erfaring i alt det praktiske med at opbygge en festival og mobilisere frivillige. Dette førte til et samarbejde med Bryggeriet Tuborg, som i 1980 stod og manglede nogen til at stå for det praktiske ved en koncert på Tangkrogen i Aarhus.

Den første Grønne Koncert
Både Muskelsvindfonden og Tuborg kunne straks se, at rockmusik kunne sælge øl, så en landsdækkende koncertturne kom på tale. Og med den første Grøn Koncert i 1983 var der skabt en ny måde at organisere udendørs turnerende rockkoncerter.

Plakat fra den første Grøn Koncert i 1983. Frede Fup og Sneakers var på programmet.

 

Frede Fup optrådte ved de første grønne koncerter i 1983. Foto: Jens-Kristian Søgaard

 

T-shirt fra Grøn koncert 1984. Klaver på forsiden og koncertprogrammet på bagsiden.

I nært samarbejde med Tuborg afvikledes i 1983 seks koncerter med Frede Fup og Sneakers – seks dage i træk i seks forskellige byer. Scene og alt øvrigt grej flyttede fra det ene sted til det næste i løbet af de seks dage. Det gik så godt, succesen blev gentaget den følgende sommer.

Evald Krog fortæller om den første grønne koncert:

”Den ultimative prøve var i 1983, da vi afviklede den første grønne koncert. Jeg glemmer aldrig Sanne og Frede Fup, der gav den gas i Botanisk Have i Århus. Vi havde fire-fem varevogne, der sørgede for scenen og alt det andet til hele turnèen, og 40 frivillige. Dengang var der ingen billetter, så vi solgte bare en masse øl – der er billeder af bjerge af tomme ølflasker. Det var før fustagerne gjorde vores liv noget nemmere.”

56.000 besøgende og 40 aarhusianske frivillige stod dengang bag. I dag rejser 600 frivillige rundt i de 8 grønne koncertbyer.

Gnags og Thomas Helmig er blandt de mange Aarhus-navne, som har optrådt ved flere grønne koncerter gennem årene. Gnags har været med 5 gange, mens Helmig har optrådt 9 gange. Foto: Lasse jørgensen, 1990.

”Aarhus er i vores DNA”
Evald Krog ser i dag tilbage på sine 42 år i spidsen for Muskelsvindfonden og sine 30 år med Grøn Koncert:

”Det er ikke længere en skam at have muskelsvind. Det har Grøn Koncert og Muskelsvindfonden sørget for. Med tiden voksede vi os større, og jeg er mange gange blevet skoset for – også af andre handicaporganisationer – hvorfor vi ikke placerer vores hovedkvarter i København. Men Aarhus er i vores DNA. Det er vores hjem. I de mange år, hvor jeg har stået for åbningen på Grøn Koncert har det altid været mig en særlig glæde at sige ”Det er dejligt at komme hjem!”, når karavanen ramte byen.

Det har også altid glædet mig, at vi har været med til at promovere mange af de aarhusianske artister og bands. Aarhus har utrolig meget god musik. København skal ikke have det hele!”

Aarhus har været rigt repræsenteret på de grønne koncerter gennem årene. Her er det Nephew i 2006. De var også med i 2007 og 2012. Foto: Jacob Boserup.

TV-2 tager prisen, som det band, der har optrådt flest gange ved Grøn Koncert. Hele 10 gange, har de været med: I 1986 samt hvert andet år i perioden 1997-2011. Foto: Jacob Boserup, 2009.

Tak til Muskelsvindfonden fordi de åbnede deres arkiv for Den Gamle By!
Historien indgår i arbejdet med Aarhusrockens historie til Den Gamle Bys kommende udstilling “Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014”.

Links

Liste over de navne, der har spillet på Grøn Koncert gennem årene

Følg Aarhus-rockens historie på Facebook

Læs mere om udstillingen “Aarhus rocks! Byen & musikken 1960-2014”

Kilder

Sophie Alvi, Jane Schelde og Evald Krog, Muskelsvindfonden.
Muskelsvindfondens fotoarkiv.

Da Cut’n’Move satte Aarhus på det musikalske verdenskort

Var du en af dem, der gav den gas på diskotekerne i 1992 til dance-hittet “Get Serious”? Det var der i hvert fald mange, der gjorde. Både i Danmark og i udlandet.
Aarhus-gruppen Cut’n’Move fik et internationalt monsterhit og markerede begyndelsen på en ny æra i byens musikhistorie. 
Vi har opsøgt sangerindenThera Hoeijmans, for at få historien.

Albummet Get serious fra 1991. Hittet af samme navn var forinden blevet udgivet som single i Danmark med titlen “Take no crap”.

1980’ernes rock var rullet fra Aarhus
Under overskriften “Rocken er rullet fra Århus” kunne man i 1991 læse i Berlingske Tidende, at byens tid som rockby nu var slut.

Jesper Bay, der selv var ansat på Gnags’ pladeselskab Genlyd udtalte dengang i avisen at “Der er stort set ikke noget, der hedder rock mere”. Men til gengæld var nye genrer på vej: “Hip-hop scenen i Århus ser lovende ud” sagde han og nævnte i den forbindelse specifikt den nye Aarhus-gruppe Cut’n’move som et bud på noget af det, der var på vej frem.

International eurodance
Og det fik han ret i. Cut’n’Move var et af de første Aarhusbands, der ikke blot brød igennem i Danmark, men også fik betydelig international succes. Bandet var blandt de allerførste herhjemme inden for den såkaldte eurodance-genre, der var inspireret af hiphop og dansevenlig teknomusik.

Thera har doneret sine sko fra tiden med Cut’n’Move til Den Gamle By: “Vi optrådte jo gerne i sådan noget flower power-agtigt tøj. Men de var dødubehagelige at have på.”

Ved udgivelsen af debut-CD’en i 1991 udtalte gruppen selv til musikbladet GAFFA:
“Det er nu, den danske dansescene begynder at rykke, om et eller to år vil den overskygge den traditionelle danske rock”.

At gruppens numre til dels var baseret på små samplede bidder af gamle hits, var blot en del af stilen, selvom det forargede mange i det etablerede musikmiljø. Thera fortæller i dag om det dancemiljø, der opstod i Aarhus dengang som alternativ til det traditionelle rockmiljø:

“Vi var jo egentlig ikke rigtigt involveret i musikmiljøet. Vi var en del af et dancemiljø, som handlede meget om dj’s. Det var mere diskoteksmiljøet, vi færdedes i, end det var i øvelokaler. Miljøet i Aarhus har været vigtigt. Jeg tror, at der var plads til at lege og udvikle sig.”

Gennembruddet i 1992
Det var MC Zipp, der stod for rap-delen i gruppens numre og Thera Hoeijmans var sangerinde. Thera fortæller, at hun kom med i bandet, fordi manager John Aagaard tilfældigt havde spottet hende på gaden. Et par uger senere stod hun  i ARP Studiet i Aarhus og indsang “Get Serious”, som røg direkte ind på førstepladsen på de danske hitlister. Sangen kastede hele tre Grammyer af sig ved prisuddelingen i 1992.

Thera Hoeijmans har fundet Grammy-statuetten frem fra gemmerne i anledning af Den Gamle Bys besøg. Den rummer mange minder fra en hektisk, men sjov tid.

Thera fortæller om Grammyfesten: “Det var jo fuldstændig fantastisk, at vi gik derfra med tre priser. Men det hele var simpelt hen så overvældende, at jeg slet ikke kunne tage det ind. I dag kan jeg faktisk ikke huske ret meget fra den aften – ud over at jeg fik en snak med Peter Belli, og han var virkelig sød”.

Genhør hittet “Get Serious” på YouTube fra Monte Carlo i 1992

Aarhus-musik på verdenskortet

Sangen nåede også højt på de fleste europæiske hitlister. Efterfølgeren “Give it up” blev desuden også et internationalt kæmpehit, der nåede helt til tops på hitlisterne i bl.a. Australien.

I modsætning til den traditionelle rock, var den nye musikstil engelsksproget og med et klart internationalt sigte.

– “Herhjemme bliver vi opfattet som et regulært pop-navn. Men i USA bliver vi opfattet som dyb undergrund” udtalte de til GAFFA i 1993 efter det store udenlandske gennembrud.

Cut’n’Move var på forsiden af GAFFA i 1993.

Thera: “Det, der står for mig som den største oplevelse, jeg har haft med Cut ‘n’ Move – og også den mest surrealistiske – det var, hvor vi skulle til Monaco på World Music Award, som var sådan en event, hvor Europas førende musikere blev inviteret.”

Cut’n’Move er siden blevet set som forløber for bl.a. 1990’ernes kommercielt set mest succesfulde danske popgruppe, AQUA. Cut’n’Move markerede samtidig begyndelsen på en ny æra i det aarhusianske musikliv, hvor kunstnerne rettede karriereblikket målrettet mod udlandet og sang på engelsk, og hvor hiphop’en for alvor begyndte at røre på sig.

I 1992 blev Cut’n’Move udvidet med endnu en sangerinde, Zindy Laursen. Thera Hoeijmans forlod imidlertid gruppen allerede nytårsaften 1993, men gruppen fortsatte med Zindy, som sangerinde frem til opløsningen af Cut’n’Move i 1995.

Thera fik efter lynkarrieren i Cut’n’Move en alsidig teater-, kunst- og TV-karriere. Hun har i de senere år atter kunnet opleves som sangerinde, men nu i den mere jazz’ede genre.

Links

Den Gamle By indsamler historier og effekter til dokumentation af musiklivet i Aarhus

Følg Aarhus-rockens historie i Den Gamle By på Facebook

Thera Hoeijmans hjemmeside

Kilder

“Rocken er rullet fra Århus”, artikel af Ebbe Rossander i Berlingske Tidende 14.4.1991
Interview med Thera Hoeijmans v. journalist Dorte Søholm, Den Gamle By
“Rock i Aarhus. Brudstykker af en rockhistorie”, red. Jørgen Nielsen
GAFFA, 1991/2 og 1993/3
Thera Hoeijmans scrapbog

The Parrots – Jyllands eneste pige-pigtrådgruppe

Aarhusiansk kvinderock – så handler det som regel om 1970’erne. Men allerede i 1960’erne var Aarhus fremme i skoene med intet mindre end Jyllands første pige-pigtrådsgruppe. I min research om aarhusrockens historie er jeg stødt på historien om The Parrots.

Pigegruppen The Parrots var fra Aarhus og eksisterede 1964-68.

De optræder selv!

Det var en stor sensation og noget, man vist aldrig havde hørt om før: En pige-pigtrådsgruppe! Pressen beskrev fænomenet i 1964 med både forundring og fascination:

“Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men de fire Aarhus-teenagere Winnie og Annie Brandt samt Lise Brændstrup og Lilly Pedersen – ved første øjekast en tro kopi af deres jævnaldrende – er temmelig usædvanlige.

For det første: De nøjes ikke – som det store flertal – med blot at se på, lytte og skrige højt til, når der er pigtråd på scenen. De optræder selv.

Og for det andet: De ynder at optræde i hvide slacks og sorte sweaters.”

Pigerne fra Aarhus blev fra begyndelsen bevidst lanceret som Jyllands eneste pige-pigtrådsgruppe.

Fire selvbevidste piger i slacks og sweaters med bandnavn på. Gruppen dekorerede og syede selv det meste af det tøj de optrådte i.

Fra Papegøjer til Parrots

De fire piger var i alderen 13-15 år og kendte hinanden fra en spejdergruppe i KFUK ved navn Papegøjerne. De dannede i 1964 et poporkester, og det naturlige navn var selvfølgelig The Parrots. The Parrots optrådte første gang sammen i april 1964 ved en musikfestival i KFUK-lokalerne i Christiansgade.

”Dreng eller pige? Det kan være svært at se. Sikkert er det i hvert fald, at de fleste medlemmer af pigtrådsorkestre har langt hår” funderede en journalist.

The Parrots bestod af Lilly Pedersen på bas, Lise Brændstrup på rythmeguitar, Winnie Brandt på leadguitar og Annie Brandt på trommer. Lilly blev dog i 1966 udskiftet med Hanne Drammelsbæk.

Succes på scenen

I 1965 debuterede de officielt som band i Sussi-Poppen i Virring, og siden blev det til optrædener i bl.a. Tivoli Friheden og på Boom i Aarhus. I perioden 1965-67 havde The Parrots arrangementer omtrent hver weekend landet over. De spillede ikke egne numre, men lavede typisk covernumre af top-20 hits.

En koncert i Sussi-Poppen i Virring var den officielle debut for pigerne i The Parrots.

Ofte optrådte de som opvarmning for andre af tidens ind- og udenlandske navne, som for eksempel Tages, Them, Cream, Pretty Things, Red Squares Peter Belli og Rivalerne, Defenders, Rocking Ghosts og Hitmakers. En enkelt gang spillede gruppen ved sommerunderholdning i Botanisk Have i Aarhus for 10.000 tilskuere. I 1966 blev The Parrots endda portrætteret i Danmarks Radio.

The Parrots var bl.a. kendt for at køre rundt i en veteranbil. Det var Winnie og Annies forældres citroën.

18. marts 1968 blev The Parrots’ bil påkørt på vej hjem fra et arrangement, og det medførte lange hospitalsindlæggelser. Gruppen genoptog for en kort periode musikken igen, nu med Kirsten Glahn på orgel. Men i sommeren 1968 spillede The Parrots deres sidste koncert og gruppen blev endeligt opløst, da Winnie blev gravid.

Tidlig kvinderock

Det er altid sjovt at få de gængse opfattelser af historien nuanceret, ikke mindst inden for rock- og pophistorien. Når det handler om aarhusiansk kvinderock, fremhæves Shit & Chanel ofte som de første. Men allerede i midten af 1960’erne kunne fire selvsikre piger faktisk skabe sig en popkarriere. The Parrots var dermed et lille forvarsel om den kvinderock, der især fra midten af 1970’erne kom til at sætte sit præg på musiklivet i både Aarhus og resten af landet.

Historien er nu dokumenteret i Den Gamle By som en del af arbejdet med Aarhusrockens historie.

Kilder

Beretning samt indscannede udklip og fotos fra Lilly Rangstrup (tidl. Pedersen) fra The Parrots.

Links

Læs mere om Den Gamle Bys indsamling af genstande og historier om den rytmiske musik i Aarhus

Læs også mit tidligere blogindlæg om aarhusiansk kvinderock i 1970’erne:
Sonjas søstre vil stadig have Marselisborg!

Følg projektet Aarhus-rockens historie på Facebook

 

Så er der pigtråd på PopCorner! Aarhusiansk rockhistorie i Tivoli Friheden

8. juni 2013 slog Tivoli Friheden dørene op til ikke blot en helt ny teatersal, men også til en helt ny bar med navnet PopCORNER. Dermed fortælles historien om Aarhus’ første popklub, som åbnede præcis samme sted i 1962.

Udsmykningen af den nye bar er blevet til i samarbejde med Den Gamle By og de oprindelige medlemmer af byens første pigtrådsgruppe The Restless. På åbningsdagen mødtes jeg med de gamle pigtrådsmusikere i den nye bar for at se resultatet og genoplive historien om det legendariske sted.

Det var lidt af et rockhistorisk vingesus at mødes med The Restless i Tivoli Frihedens nye PopCORNER bar.

Pigtråd på Popcorner

– ”Der var stuvende fuldt hus, da den nye pop-klub ”Pop-Corner” i aftes for første gang aabnede sine døre og uanset hvad man mener om musikken, slog den an hos det unge publikum”.

Sådan stod det at læse i avisen, da Pop-Corner havde åbnet pigtrådsballet for første gang med The Restless på scenen. Den nye klub var en overvældende succes. Over 500 unge mennesker havde købt et medlemskort formedelst 3 kr. hos Fredgaard Radio inden premiereaftenen, hvilket langt oversteg de 250, der var plads til i Tivoli Frihedens restauration, der dengang gik under navnet ”Landsbyen”.

Højt hår på PopCorner. The Restless var populære – især blandt pigerne.

Med Pop Corner fik ungdommen i Aarhus et nyt samlingssted, hvor de kunne lytte og danse til tidens populære pigtrådsmusik. Klubben var organiseret som en forening efter samme principper som byens jazzklubber. Initiativet var taget af radiomontør Frands Jacobsen og medlemmerne af The Restless. De havde mødt hinanden to måneder tidligere og var faldet i snak om, at Aarhus manglede et sted for dem, der foretrak pop frem for jazz.
Den overvældende succes gik da også ud over søgningen til jazzklubberne. ”Harlem Jazzklub” måtte således lukke blot to måneder efter åbningen af Pop-Corner. Det stod hurtigt klart, at forlystelsesparkens store teatersal, som lå i tilknytning til ”Landsbyen” sagtens kunne fyldes ved popklubbens koncerter.

Herren her i Billed-Bladets reportage var legendarisk på PopCorners dansegulv. Han havde en særlige evne til at komme så langt bagover, så kan fik frit udsyn op under pigernes skørter, hvilket vakte stor respekt hos de øvrige unge mænd.

John Aage Wester, forsanger i The Restless mindes de gode gamle dage på PopCorner:

”Når man rigtig skulle ud og gi’ den gas, når der skulle danses Jive, Jitterbug og Twist, så var det her. Der var ikke meget musik dengang i forhold til det udbud, vi har i dag. Så derfor blev pop-klubberne tilløbsstykker, og Pop-corner i Aarhus var blandt de allerførste i landet.”

Det var da også så stor en sensation, at Billedbladet kom til Aarhus for at lave en reportage fra det nye fænomen.

John Aage Wester folder sig ud blandt nogle af sine kvindelige fans med sin SHURE mikrofon.

The Restless var byens første elektriske rockband

The Restless fik igennem flere år fast base som en slags husorkester på Pop-Corner. Gruppen var begyndt at spille allerede i 1960 og inspirationen kom ubetinget fra The Shadows og Cliff Richard. For at få den helt rigtige pigtrådslyd, skulle der strøm på, og gruppen var så vidt vides den første i Aarhus, der fik det.

The Restless bestod af Freddie Agerskov på single guitar, Palle Lausen på rytme-guitar, Svend Kristensen på bas og Helge Grote (f. Folesen) på trommer. I begyndelsen hed forsangeren Niels Rylev, men han blev ret hurtigt udskiftet med John Aage Wester. Ud over at være en dygtig sanger, var John også bedre til engelsk, og så havde han udseendet med sig og opnåede nærmest idolstatus blandt pigerne. I 1963 vandt han i øvrigt 1. præmien i Dansk Amatør Grand Prix i Tivoli Friheden med sangen ”Twilight Time”.

The Restless spiller op til dans på PopCorner i Tivoli Friheden. Gruppens medlemmer var med til at etablere Popklubben som et alternativ til byens jazzklubber.

I takt med at der opstod flere popklubber både i Aarhus og resten af landet, blev det også til en del koncerter mange andre steder end i Friheden. Selv i København lykkedes det at få engagement! Det var stort dengang. The Restless blev lanceret som ”Toppen af poppen” af Bendix Bureau, som var drevet af Frands Jacobsen, nu kaldet Pop-Frands, og Arne Worsøe.

Selvom The Restless kørte rundt i hele landet og gav koncerter hver weekend, var det ikke nogen realistisk levevej. Så de unge mænd holdt fornuftigt fast i deres uddannelser. I 1965 blev både Helge og John indkaldt som værnepligtige, og selvom de forsøgte at holde bandet i live, måtte de efterhånden afslå flere spillejobs, herunder også tilbud fra udlandet. Det blev begyndelsen til enden for The Restless. Gruppen gik i opløsning. Freddie og Palle kom i stedet med i en anden aarhusiansk gruppe, The Spitfires, mens de øvrige lagde musikkarrieren endegyldigt bag sig.

The Restless var mere eller mindre fast husorkester på PopCorner gennem flere år.

Popklubberne forsvandt sidst i 1960’erne i takt med at de kommercielle spillesteder opstod. Håret blev længere og pigtrådsstilen blev afløst af beatmusik. En æra i Tivoli Friheden, Aarhus og resten af Danmark var forbi.

Nu fortæller Pop-Corner baren historien

Det var John Wester, der efter at have hørt, at Tivoli Friheden skulle opføre en ny teatersal, kontaktede Den Gamle By. En helt ny bar mellem Restaurant Terrassen og den nye sal skulle nemlig ligge lige præcis, hvor det oprindelige Pop-Corner havde ligget:

– “Så hvorfor ikke udsmykke den med pigtråds-nostalgi og kalde den Pop-Corner?”
Tivoli Friheden var allerede med på idéen, så hvis Den Gamle By blot kunne hjælpe med at skaffe billeder fra dengang og levere et par linjer om stedets historie, kunne idéen blive virkelighed.

Som museum for Aarhus syntes vi selvfølgelig, det var fantastisk at få sådan en mulighed for at fortælle byens historie præcis dér, hvor de virkelige begivenheder er foregået. Og netop den aarhusianske rockhistorie er et højt prioriteret emne i Den Gamle By. Det har været et rigtig sjovt projekt, og det skal da også indrømmes, at det var en stor dag for mig at møde de tilbageværende fire medlemmer af The Restless, John Aage, Helge, Freddie og Svend, ved åbningen af Pop-Corner baren.

I forbindelse med projektet har John doneret sin gamle SHURE mikrofon til Den Gamle By:

”Den var meget dyr. Noget af det fineste, man kunne få dengang. Jeg brugte den altid, både på Pop-Corner og når vi var på farten. Den var en fast del af gruppens udstyr”

 

John Aage Westers Shure mikrofon kommer nu til at indgå i Den Gamle Bys dokumentation af historien om Aarhus’ første popklub og første elektriske rockorkester.

Kilder

Interviews med John Aage Wester og Freddie Agerskov
Scrapbogsmateriale udlånt af The Restless
Materiale om PopCorner udlånt af Torben Kleist Skøtt
”Rock i Århus. Brudstykker af en rockhistorie”, red. Jørgen Nielsen, 2008.

Links

Læs mere om Den Gamle Bys indsamling af genstande og historier om den rytmiske musik i Aarhus

Læs mere om Tivoli Frihedens nye kulturhus Herman’s teater

Sonjas Søstre vil stadig have Marselisborg!

Forleden var jeg på besøg i et øvelokale uden for Hjortshøj for at opleve lyden af Aarhus i 1970’erne i selskab med det gendannede kvinderockband Sonjas Søstre. Jeg var på research, for lige nu er vi i Den Gamle By i gang med at indsamle historier og genstande om rocken i Aarhus.

Det aarhusianske kvinderock-band Sonjas Søstre havde skiftende besætning. De gennemgående medlemmer var Bente Holt Knudsen (i midten) og Lise Helledie (bagest til venstre)

Sonjas Søstre opstod i Aarhus som del af den politiske venstrefløj og det kvindepolitiske miljø i sidste halvdel af 1970’erne. De begyndte med de rent politiske sange, men bevægede sig ret hurtigt over i det mere kvindepolitiske.

Bente Holt Knudsen, forsanger og guitarist i bandet, fortæller:
“Det var bare SÅ fedt at være i band kun med kvinder. Og vi var jo overbeviste om, at alt ville forandre sig snart; at der ville komme et retfærdigt socialistisk samfund.”

Og Lise Helledie, bassist, fortsætter:
“Der skete rigtig meget i Aarhus i mange forskellige miljøer på det tidspunkt. Man kunne gøre alting – og man gjorde det bare!”

Sonjas Søstre fyrer den af i “øveren”. Bente Holt knudsen på guitar/vokal, Lise Helledie på bas, Dorte Hagen Jensen på trommer og Anne Litthauer på harmonika/kor.

Og jeg skal da lige love for, at de stadig kan fyre den af! De gav blandt andet et af deres store 1970’er-hit ”Brev til Dronning Margrethe”. Første vers lyder:

Kære Dronning. Os I Århus vi er vis på du forstår,
hvorfor kravet nu er stillet: Vi vil have Marselisborg.
Vi har alle læst aviser om din klogskab og dit vid,
Så nu be’r vi dig bevise, at du ser den nye tid.

Og at drømmen om Marselisborg ikke er helt forsvundet fremgik af snakken, omend forhåbningerne er noget mere realistiske i dag, end de var i 1970’erne.
”Tænk på, hvad det ikke kunne blive til!”, konstateres det med et glimt i øjet. Og med direkte henvisning til begivenhederne på Dannerhuset i København, hvor det faktisk lykkedes nogle kvindepolitiske grupperinger at overtage huset efter en dramatisk besættelse i 1979.

En koncertoptagelse på et gammelt kassettebånd var med til at skabe den helt rigtige stemning, da de mange fotos, plakater osv. blev gennemgået.

De fire “søstre” havde taget forskelligt materiale med fra dengang i 1970’erne, deriblandt plakater, koncertprogrammer, kontrakter, sangtekster, plader, bånd og fotos. Det blev til en spændende snak om det politiske og kvindepolitiske miljø i Aarhus i 1970’erne, om både Fronthuset, Æsken, Kollektivet i Anholtsgade, Opgang 2, demonstrationer for Plattepigernes Kamp og de første kvindemusikfestivaler.

Sonjas Søstre var desuden i en årrække tilknyttet Århus Musikkontor, som var de aarhusianske musikeres eget bookingbureau etableret bl.a. af medlemmerne fra gruppen Taurus. Og der var skam bud efter det rockende kvindeband. Lise Helledie husker tydeligt, at Poul Krebs engang skulle forklare nogen, hvorfor Århus Musikkontor havde Sonjas Søstre med i bookingbureauet: ”De kan jo sælges!”

Det er ellers som regel Shit og Chanel, der løber med al opmærksomheden, når talen falder på aarhusiansk kvinderock, så hvordan var forholdet til dem – var de en inspiration? Slet ikke, nærmest tvært imod. Forskellen beskriver  Bente Holt Knudsen således:  “Vi brød os ikke om det dér universitetsmiljø. Vi var jo feminister! Vores udgangspunkt var det politiske miljø. Vi lavede musik, mens de skrev musik. Vi ville heller ikke have undervisning i at spille, men ville selv udvikle musikken.”

Her er det Bente Holt Knudsen og Dorte Hagen Jensen, der viser én af søstrenes plakater frem.

Søstrene  donerede en række ting til Den Gamle By som dokumentation for kvinderock i Aarhus i 1970’erne. For som de selv udtrykker det: Nu skal Sonja’erne på museum!”

Sonjas Søstre blev opløst i 1981, men gendannedes igen i 2009 og spiller i dag fortrinsvis nyt materiale.

Du kan følge Sonjas Søstre på Facebook.

Læs mere om forsanger Bente Holt Knudsen

Læs mere om Den Gamle Bys indsamling af materiale om rock og rytmisk musik i Aarhus

SPOT på musiklivet i Aarhus

SPOT festivalen og Den Gamle By er gået sammen om at dokumentere musiklivet på SPOT Festival 2013 den 3. og 4. maj 2013. Alle festivaldeltagere, musikere, arrangører, frivillige mm. opfordres til at tage billeder og video under SPOT og dele dem på Instagram eller Twitter med hashtag #SPOT13.

Niels Bagge Hansen of Vinnie Who

Vinnie Who kan opleves på SPOT Lørdag kl. 01:15 i Scandinavian Congress Center. Fotograf: Thorsten Overgaard.

Billederne skal derfor hverken tages af Den Gamle By eller SPOT Festivalen, men derimod af alle andre. Hvad enten det er publikum, lydmænd eller artister for at få et så bredt udsnit som muligt af, hvad musik og festival betyder anno 2013. Vi er derfor dybt afhængige af, at så mange som muligt har lyst til at lege med – og vise, hvad musik betyder for dem.

Billederne skal dokumentere øjeblikke med musikken, vennerne, stemningen, fællesskabet, kæresteriet i hjørnerne, travlheden i baren, back stage, sceneskift og hvad der ellers er en del af at være på SPOT Festival.

Formålet med indsamlingen er at dokumentere SPOT-festivalen for eftertiden.

Disa at the gogoyoko off-venue concert

Disa spillede på taget af Lynfabrikken ved SPOT festivalen i 2009. Fotograf: gogoyoko

1980ernes guldalder med Thomas Helmig, TV2 og Gnags fylder meget i aarhusianernes bevidsthed, men som museum for Aarhus er det vigtigt også at dokumentere de nyere markante begivenheder, hvor folk samles om musikken og dermed skaber musikhistorie. SPOT festivalen er netop et godt eksempel på et tiltag, der har skabt bevågenhed ikke kun nationalt, men også internationalt. Derfor er Den Gamle By med på SPOT.

Den rytmiske musik i Aarhus er et område, Den Gamle By kommer til at have fokus på i fremtiden, bl a. i form af udstillinger. I 2014 har Den Gamle By planer om at åbne en udstilling om rock og rytmisk musik i Aarhus.

What to see next

SPOT-programmet studeres. Der er meget at vælge imellem. Fotograf: gogoyoko

SPOT Festivalens musikprogram skydes i øvrigt i gang i Helsingør Teater i Den Gamle By. Det bliver med bandet Den Sorte Skole. Foruden musik er SPOT også både en filmfestival og en konference om interaktive medieoplevelser.

Se mere på SPOT Festivalens hjemmeside http://spotfestival.dk/.

Billedmaterialet, som kommer ind på SPOT Festivalen med #SPOT2013, vil indgå i Den Gamle Bys formidling, i samtidsdokumentation af musiklivet i Aarhus, såvel som i SPOT Festivalens arbejde.

Du er også velkommen til at sende billeder eller videoer direkte til foto@dengamleby.dk. Når du sender et billede til os, overdrages copyrighten til Den Gamle By, som frit kan bruge det i museets formidling, hvad enten det er i udstilling, på tryk, på web m.fl..