Forfatterarkiv: Kitt Boding-Jensen

Om Kitt Boding-Jensen

Projektleder i Den Gamle By

Fremstilling af murankre fra 1800-tallet

Den af

Lige nu opfører vi et hus fra Skanderborg i Den Gamle Bys 1970’er-kvarter. Murerne havde brug for nye murankre til at holde bygningsdelene sammen med. Huset har rødder i 1800-tallet, og så laver jeg selvfølgelig ankrene efter datidens fremgangsmåde – med esse, hammer og ambolt. Nedenfor kan du se billeder af hele processen.

Murankre af denne type smedes ved, at man sammenføjer to emner med en såkaldt T – svejsning. Det vil sige, at et langt skaft svejses fast på et kortere endestykke, så det får form som et T. Når jernet svejses sammen, er det vigtigt at have ekstra materiale, der hvor sammenføjningen er. Dette er for, at man kan smede, uden at det bliver for tyndt, og for at tage højde for det svind, der opstår, når man svejser.

Ved det smalle stykke forberedte jeg et stykke på 16×20 mm i midten, og 12×20 mm mod enderne. Udgangsmaterialet for skaftet er 40×12 mm.

For at øge materialetykkelsen på skaftet stukkes spidsen op. Undervejs kan det være en fordel at køle den yderste spids en smule for at gøre stukningen mere jævn.

Herefter forberedes områderne, der skal svejses ved at skærfe dem, sådan at de “passer sammen” når man lægger dem over hinanden.

Stykkerne varmes op hver for sig i essen, og tages så ud, når de har svejsetemperatur

Herefter lægges de over hinanden og bankes sammen. For at komme i svejsetemperatur på begge emner samtidig, må ens herd – området med ild i kullene – være stor, og kullene man bruger godt afgassede. Jeg bruger hjælpeværkstøjet i ambolten til modhold, så at stykkerne ikke glider fra hinanden, når jeg svejser dem

Jeg varmer jernet op til svejsetemperatur flere gange, indtil at sammenføjningen er pæn og jævn hele vejen rundt. Det er især vigtigt at være ekstra omhyggelig ved overgangen mellem de to stykker, så det kommer til at fremstå som ét materiale. For at komme ind i hjørnet kan det være en ide med lidt hjælpeværktøj.

Det hele rettes op og finsmedes efter svejsningerne, så alle flader bliver jævne og glatte.

Enden bankes op for at fungere som et stop for den krampe murankret fæstnes med, og der lokkes to huller til søm. Til sidst stempler jeg murankrene med Den Gamle Bys våbenskjold, så der i fremtiden ikke opstår forvirring om hvorvidt murankrene er originale eller nyfremstillinger.

Start og slut.

Djævelen ligger i detaljen!

Den af

Vikingernes By, som er det første gæsterne møder under jorden. Til højre et bulhus med tilpassede planker mellem stolper, der bærer topremmen og taget. Huset til venstre er en kombination af lodrettet stolper og bindingsværk, hvor bindingsværksfaget er udfyldt med pileflet og lerpuds.

Den Gamle By åbnede den 12. april 2017 en udstilling om Aarhus bys historie, Aarhus Fortæller. Udstillingen begynder i vikingetiden, Vikingernes By, og fører publikum op gennem byens historie frem til i dag.

I afsnittet om vikingetiden kan gæsterne komme helt tæt på blandt andet huse, brønde, stakitter, kærrer og en plankevej af egetræ, som Den Gamle Bys håndværkere har skabt. Ved at gæsterne kan se og røre ved konkrete genstande forsøger vi at fortælle historie med sanserne.

I denne blog vil tømrer Christian Rønne Larsen fortælle om tømrerhåndværket.
Som forberedelse til arbejdet har tømrerne grundigt studeret metoder, teknikker og materialer, som man også har anvendt i vikingetiden. I alt er der bygget tre huse i afsnittet Vikingernes By.

 

Håndværk som i vikingetiden

En del detaljer er ikke synlige for gæster i udstillingen, fordi de er dækket af andre materialer i den færdige version, eller fordi de sidder på indersiden af husene. Det gælder låse- og lukkemekanismer, tovværk af lindebast og et undertag af birkebark. Disse finesser understreger og understøtter vores ønske om at skabe en udstilling på et højt håndværksmæssigt niveau og i en troværdig udførelse.

Inspirationen til de tre huse i Vikingernes By kommer fra dels et besøgpå Ribe VikingeCenter, arkæologiske studier fra Hedeby samt indsamling af viden om værktøj fra tiden og brugen af dette. Det er tre huse, der vidner om forskellige byggemetoder.

Billedet viser låsemekanismen på bagsiden af døren i hus to. Delene er lavet af kløvet egetræ ligesom resten af huset.
Låsen her er et eksempel på en primitiv skydelås, som kan flyttes med en nøgle udefra.

 

Hængslet til revledøren er baseret på arkæologiske fund fra Hedeby.

Det samme gælder naglerne med firkantet sømhoved, der låser emnet fast. Det firkantede hoved kan suppleres med en kile fra den modsatte side, hvor revlen (vandret planke på billedet ovenover) fastholdes med denne teknik. Teknikken med at sammenføje to emner kan sammenlignes med en moderne bolt og møtrik.

I vikingetiden har man brugt et tov til at fastholde lægterne til spærene på et hus. Tovværk fra den tid har formentlig været lavet på mange forskellige måder. Materialet kan være trærødder, uld, hestehår, sælskind el. lign. Vi har valgt at bruge tov af lindebast, og vi har fået hjælp fra den dygtige rebslager på Roskilde Vikingeskibsmuseum. Først fælder man lindetræer, høster barken, lagrer barken i vand og skiller basten fra barken. Til sidst slår man rebet. Overfladen på rebet er lækkert og blødt, men dog en anelse stift at binde med.

Reb af lindebast. Lindebast laves ved, at man skiller bast og bark fra lindetræet.

 

Hus et er et lerklinet hus, hvor leret er pudset på et fletværk af pil og hasselkæppe. Plankedøren er opbygget af svære egeplanker med revler på bagsiden (i baggrunden skimtes hus tre).

Hus to (til højre) er et bullhus med tilpassede vandrette planker mellem stolper, der bærer topremmen og taget.
Hus tre er en kombination af lodrette stolper, hvor bindingsværksfaget er udfyldt med pileflet og lerpuds.

Undertaget for græstaget på hus tre er lavet af birkebark. Birkebarken har et naturligt olieindhold, der er med til at forhindre regnvandet i at trænge igennem og forebygger råd. Og ja, vi har brugt moderne papsøm til at holde barken fast.

 

100 års familie-, Aarhus- og gartnerihistorie

Den af

”Gennem Bent Jørgensen fra Trøjborg historiegruppe har jeg fået oplyst, at Den gamle by er interesseret i gamle billeder. Min far blev født i 1909 og var gennem hele sit liv en ivrig amatørfotograf og derfor har jeg tusindvis af billeder.

Jeg vil derfor spørge, om I eventuelt er interesseret i at se dem.

Venlig hilsen

Inger V. Andersen”

Marie Nielsen og Niels Nielsen ved blomstervognen. Med vognen drog de ned i byen og solgte afskårne blomster til blomsterhandlerne. Fotograf: ukendt, ca.1920.

Denne henvendelse fik Billedarkivet i Den Gamle By. Inger overdrev ikke, for der er vitterligt tusinde fotografier, tilbage fra 1900

Familien Nielsen og Gartneriet Eden

Fotografierne er ikke så overraskende fortrinsvis af familien Nielsen og fra det gartneri, som Ingers farfar Niels Nielsen etablerede i 1900. Gartneriet kaldte han Eden, og det lå i kolonihaveforeningen Skovfaldet på Riisvangen. I begyndelsen lejede Niels jorden, men i 1903 begyndte han at opkøbe jorden, og han nåede op på 1 tønder land.

Vandbeholderen i gartneriet. Fra venstre Niels Nielsen (f.1863), Daniel Nielsen (f.1909) og Marie Nielsen f. Overgaard (1879). Fotograf: ukendt, ca. 1919.

I 1906 blev Niels gift med Marie født Overgaard, og sammen fik de sønnen Daniel og datteren Rosa. Niels og Marie drev gartneriet sammen og fik hjælp af deres børn, da de blev store nok. Rosa arbejdede i gartneriet til hun i 1938 blev gift, og Daniel overtog gartneriet efter sine forældre. Daniel var i mellemtiden i 1932 blevet gift med Anna født Apel og deres førstefødte er Inger, som skrev til os om fotografierne.

Inger er altså vokset op i Gartneriet Eden på Høeg Hagens vej 11.

Inger med sin slaskedukke Slinga og dukkevogn. Inger var ofte i skudlinjen, når hendes far fotograferede. Fotografierne sendte han til forskellige konkurrencer. Fotograf: Daniel Nielsen, 1937.

Fotografier som kilde

Foruden at gemme og bevare fotografierne, har Inger også lavet en del slægtsforskning og skrevet om sin families historie. Så med denne fotosamling har vi en altså en Aarhus families historie fortalt i billeder fra 1900 frem til i dag. En stor del af de tidlige fotografier er opstillede, men der er også en del hverdagsglimt som for eksempel vasketøjet, der hænges op og pilene til julehandlen, der pilles.

Familien piller pil til julehandelen. Familien sad i kælderen ved fyret, så der var varmt, og det ikke støvede i stuen, og pillede pil. Piletræerne blev beskåret i slutningen af november, lagt til tørre og skallerne pillet af, så de hvide “gæslinger” blev synlige. Om vinteren var det småt med arbejde på gartneriet. Fotograf: ukendt, 1937.

Fotografierne bidrager altså til den Gamle Bys arbejde med at indsamle og dokumentere hverdagsliv i det 20. århundrede og Aarhus´ historie. Men de er også en kilde til at blive klogere på handelsgartnerier med de mange fotografier fra gartneriet og enkelte fra haveudstillinger, som vi kan bruge i Den Gamle Bys mange haver. Vi er derfor meget glade for, at Inger skrev til os.

Familien portrætteret i stenbeddet. Gartneriet var et staudegartneri, men de havde også kaktus udendørs. Fotograf: ukendt, ca. 1916-1917

Du kan se flere af fotografierne på www.danskebilleder.dk

Bybuddet Henning med cyklen foran Gartneriet Eden. Gartneriet lå på Høeg Hagens vej 11 lige ved siden af Riisvangen Stadion. Fotograf: Daniel Nielsen, 1942.

Gartneriet Eden leverede blandt andet blomster til Abels Blomsterhandel, der lå på Store Torv 15. Her ses de i baggården til Abels Blomsterhandel, hvor varerne besigtiges. Fotograf: Daniel Nielsen, 1957.

Gå på opdagelse i 80.000 Aarhusfotografier og oplev udvalgte fra 1974 i Den Gamle Bys nye billedarkiv

Den af

Den Gamle By markerer i dag officielt åbningen af museets billedarkiv, der rummer mere end 80.000 historiske Aarhusfotos. Fra i dag kan gæster også opleve fotoudstillingen ”1974”, der viser byen, mennesker og situationer fra Aarhus i året 1974.

I sommerens løb er det gule gartnerhus på  Eugen Warmings Vej 10 blevet renoveret og indrettet til billedarkiv. I billedarkivet kan alle interesserede komme og kigge i det rige materiale, hvad enten det er Festugen gennem tiden, barndomshjemmet i Mejlgade eller billeder fra Centralværkstedet fra starten af århundredet, der søges.

Aarhus i 1974 – fotoudstilling i billedarkivet

I billedarkivet kan man finde fotos fra 1800-tallet og frem til i dag. Der er billeder med motiver af alle slags, både taget af pressefotografer og af private. Billederne i udstillingen 1974 er udvalgt i tråd med Den Gamle Bys nye 1974-bydel og er således en række øjebliksbilleder, der tager os tilbage til dette år. Billederne er udvalgt af Jyllandspostens fotochef Brian Karmark og Den Gamle Bys fotoansvarlige Kitt Boding-Jensen, ud fra fotografisk kvalitet og motiverne historiske karakter.

Miniudstillingen viser 1974 i glimt. Fra en overfyldt parkeringsplads ved Bilka til en gruppe engelske skolebørn på skibstogt, som ankommer til Aarhus, tager billederne os med på en tidsrejse til trompetbuksernes og rockmusikkens storhedstid. Samlet set fremviser billederne en erindringsmosaik af året 1974, hvor nye sammenhænge opstår på tværs af motiverne i vores møde med dem.

 

Texaco, 1974

Et af de billeder, der emmer af 70’er stemning, er billedet af en Texaco tankstation, på Ormslevvej. Det taler næsten for sig selv. Der sker ikke noget vigtigt på billedet, alligevel er det et uforligneligt ”tidsbillede”. Især bilen og benzinpumperne er med til at understrege periodens særkende.
Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

 

Flere billeder viser dagligdagen som helt almindelige mennesker oplevede den. Små hverdagsøjeblikke og dagligdagshandlinger, som for eksempel billedet herunder af børn, der leger i en baggård. Billedet er på en gang umiddelbart aflæseligt som hvad man kunne kalde ”typisk 70er agtigt” i sin udstråling og motivet antyder en gådefuld og spændende fortælling som vækker vores nysgerrighed. Man føler man er gået glip af noget. Hvad er det børnene laver, hvad taler de mon om? Det er tydeligt at der blev fortalt gode historier henover stakkittet. Fotograf: Kurt W. Sørensen

Flere billeder viser dagligdagen, som helt almindelige mennesker oplevede den. Små hverdagsøjeblikke og dagligdagshandlinger, som for eksempel billedet herunder af børn, der leger i en baggård. Motivet antyder en gådefuld og spændende fortælling, som vækker vores nysgerrighed. Man føler, man er gået glip af noget. Hvad er det børnene laver, hvad taler de mon om? Det er tydeligt, at der blev fortalt gode historier henover stakittet.
Fotograf: Kurt W. Sørensen

 

Aarhus Banegård 1974

Et tog ruller bort mod den disede baggrund. Dette billede fra Aarhus Hovedbanegård har en næsten filmisk kvalitet. Det fremstår som en afskedsscene. 1974 var også året, hvor DSB indførte Intercity-togdriften. En kioskvogn, hvor man kunne få en forfriskning, blev samme år standard på disse strækninger. f.eks. mellem Aarhus og København. Nu 40 år senere har DSB netop trukket i bremsen for denne service og har igen afskaffet salgsvognen i togene. Fotograf: Torben Stroyer

”Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad” sang Povl Dissing på albummet ”Svantes viser” og strøg i 1974, sammen med Benny Andersen, til tops på hitlisterne. Svantes viser er nok stadig i dag det disse kunstnere er mest kendte for i den brede befolkning. De er også repræsentanter for den bølge af folkemusik som slår an i 70ernes musikmiljø. Årets hitlister måtte dog deles med både, disco- og rockmusik foruden Kaj og Andrea. Her ses Poul Dissing under koncert på Aarhus Theater. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

”Nina er gået i bad. Jeg spiser ostemad” sang Povl Dissing på albummet ”Svantes viser” og strøg i 1974, sammen med Benny Andersen, til tops på hitlisterne. Svantes viser er stadig i dag det, disse kunstnere er mest kendte for i den brede befolkning. De er også repræsentanter for den bølge af folkemusik. som slår an i 70´ernes musikmiljø. Årets hitlister måtte dog deles med både, disco- og rockmusik foruden Kaj og Andrea. Her ses Povl Dissing under en koncert på Aarhus Theater. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard

 

Indlægget er skrevet af billedarkivets medarbejder Stig Asbjørn Vestergaard.

Billedarkivet har åbent hver tirsdag og torsdag fra 11.00 til 16.00. Den første torsdag i måneden til 18.00. (Dog ikke på helligdage eller i julen).

Den Gamle Bys billedarkiv ligger på Eugen Warmings vej 10

Se mere på: www.dengamleby.dk/museum-aarhus/billedarkivet 

Ingen skolegang for aarhusianske børn – 1året for den landsdækkende lockout af lærerne

Den af

Banneret med dukken i lænke var en af de spændende ting, vi fik under den 25 dage lange lærerlockout i april sidste år. Sammen med få andre ting og et større antal fotografier dokumenterer det den aarhusianske side af konflikten.

Skødstrup Skole

Banneret var egentlig på vej i skraldespanden efter at have udfyldt sin rolle på demonstrationer i Aarhus og København under lockout af lærerne i april 2013. Det er lavet af to lærere på Skødstrup Skole.

Lockouten (1.-26. april 2013) af lærerne blev en langtrukken affære, som fik stor bevågenhed i offentligheden. På den ene side stod lærerne overfor KL. På den anden side stod børn, forældre, bedsteforældre, arbejdsgivere og attraktioner i Aarhus, der alle gjorde en ihærdig indsats for at få hverdagen til at hænge sammen for børn og forældre.

Med en efterlysning på Den Gamle Bys Facebook side og i et indlæg i Stiften satte vi os for at indsamle billeder af, hvordan lockouten blev oplevet i Aarhus. Ikke bare på konfliktniveauet med de lockoutede læreres aktioner, men også hvordan hverdagen udspillede sig for børn, forældre, bedsteforældre og kolleger på skolen, der var uden for lockouten.

Det var især lærere, der henvendte sig med billeder, der kunne vise deres kamp. Banneret med en lærer i lænke er bare en af fortolkningerne af, hvad lærene kunne vente sig med udspillet fra KL om, at loftet med maksimalt 25 undervisningstimer skulle gives frit, og fordelingen af undervisnings- og forberedelsestimer i stedet varetages af skolelederen.

 

Menneskekæde fra Harald Jensens plads og hele vejen langs den inderste ringgade. Her står Tilst skole tæt ved T krydset ved Møllevang Skolen og ønsker det arbejdende folk godmorgen. Mandag den 22. april 2013 lavede lærerne menneskekæder over hele landet. Fotograf: Nønne Bindsted

 

Tilst Skole laver banner til demonstration foran Aarhus Rådhus med en opsang til Borgmester Jacob Bundsgaard “Borgmester Jacob. Sover du? Hører du ej klokken?”. Fotograf: Nønne Bindsted.

Få hverdagen til at hænge sammen

Det blev et puslespil for mange forældre at få passet og aktiveret deres børn i de 25 dage konflikten varede. Ferie, -fridage blev brugt, bedsteforældre hidkaldt og mange arbejdspladser åbnede for, at børn kunne komme med på arbejde. Også i Den Gamle By havde vi en hel del unge hjælpere, mens konflikten stod på. I biografen Øst for Paradis arrangeredes LOCKOUT-bio. For en 20er var der film og klippe-klistre.

I biografen Øst for Paradis blev der holdt lockout-bio. For en 20er kunne børn klippe-klistre og vælge mellem tre film til børn i forskellige aldre.

“For at sikre den rette stemning, blev der serveret frugt og farvet saftevand. Der blev arbejdet koncentreret samtidig med at der blev hygget.” , skrev Anette Holm, som er mor til en pige i 7.c. (nu 8.c.) på Rosenvangskolen. Forældrene havde arrangeret hjemmeundervisning af klassens piger i de to sidste uger af konflikten. Dansk, idræt, natur & teknik, engelsk og matematik var på programmet men også hyggeligt samvær.

 

I 7.c. på Rosenvangskolen tog forældre initiativ til at give klassens piger hjemmeundervisning. Her ser de en video om Brasilien og skal skrive et brev hjem om deres oplevelser.

Regeringen bryder ind

Den 25. april 2014 var konfliktens sidste dag. Forhandlingerne var brudt sammen 25 dage tidligere mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. De kunne ikke nå til enighed, og regeringen brød ind med et lovindgreb. Det har virkning fra august 2014. Det betyder blandt andet, at skolederen nu kan tilrettelægge lærernes arbejdstid. Tidligere var der loft over forholdet mellem undervisningstimer og forberedelsestimer.

Indsamlingen en succes

Vi fik over 200 billeder ind og knap 10 henvendelser. Det kunne have været mere omfattende, men vi er tilfredse. En stor tak til alle bidragsydere. Vi har fået materiale, der viser aarhusianeres side af konflikten, både fra lærere – lockoutet og ikke lockoutet – forældre og børn. Materialet adskiller sig fra det medierne tog fat i, ved at gå mere bag facaden og fortælle om, hvad konflikten betød i dagligdagen.

Vi gør det derfor gerne igen!

Den Gamle By har ansvar for Aarhus´ historie helt op til i dag. Dokumentation af samtiden er derfor central. Skulle du sidde med billeder fra konflikten sidste år, er vi fortsat interesserede i at modtage dine billeder og minder om de knap fire ugers konflikt. Billederne kan sendes til E-mail: foto@dengamleby.dk

Det med småt: Sender du et billede til os overdrages rettighederne til Den Gamle By, som frit kan bruge det i museets formidling. 

 

Børnehaveklassen på Samsøgade Skole havde fuld skema, da deres lærer var tjenestemand – og derfor uden for strejken. Det var en tom skole, de færdedes på, men til gengæld fik de lov til ting – bla. at løbe på løbehjul – som til hverdag ikke var muligt i skolegård med mange børn.