Om Connie Jantzen

Museumsinspektør i Den Gamle By

Fra Domkirken til Dokk1

Med åbningen af multimediehuset Dokk1 i juni 2015 har Aarhus fået Skandinaviens største bibliotek. Dokk1 er foruden en udvidelse også en videreudvikling af Hovedbiblioteket i Mølleparken med fokus på at gøre mangfoldigheden af nutidens videnskilder tilgængelig for den enkelte.

Dokk1 set fra Mellemarmen, 2015. Fotograf Jette Munk.

Dokk1 set fra Mellemarmen, 2015. Fotograf Jette Munk.

Udlån af bøger i domkirken
Det moderne biblioteksvæsen har sine rødder tilbage til 1821, da dørene blev slået op til Aarhus Stiftsbibliotek, byens første offentlige bibliotek, som havde til huse i domkirkens to nordøstre kapeller. Bogbestanden var foræret til biblioteket af det aarhusianske borgerskab og kunne lånes mod en årlig betaling på 2 rigsbankdaler (lig med 184 skilling, en arbejdsmands dagløn var ca. 32 skilling), dog var det gratis for mindre bemidlede. Selvom bogbestanden voksede, var der tilsyneladende ikke det store udlån, måske appellerede de indsamlede bøger ikke til almindelige aarhusianeres læselyst. Den manglende interesse og det at mange af bøgerne gik til i de to uopvarmede og fugtige kapeller førte til, at Stiftsbibliotekets endte med at indgå i Katedralskolens Bibliotek i 1881. Hertil var der ikke offentlig adgang.

Aarhus Clemens Domkirke set nordøst fra med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korsarmen.  Efter tegning af J. Kornerup 1855

Aarhus Clemens Domkirke set nordøst fra med de to kapeller, der rummede biblioteket under det skrå tag på nordsiden af korsarmen.
Efter tegning af J. Kornerup 1855

Aarhus Folkebibliotek
Siden 1868 kunne aarhusianerne imidlertid låne bøger på Aarhus Folkebibliotek, der var indrettet i lokaler i Paradisgade Skole. Biblioteket, der havde åbent to aftener om ugen, var etableret for privat midler og igen var bøgerne doneret af byens borgere. Oprindelig kunne enhver, der var konfirmeret, være låner; men da ”de ganske unge lærlinge gjorde sig skyldig i gentagne uordener” fandt bestyrelsen det nødvendigt at hæve alderen til 20 år.

Paradisgade Skole – blev indviet 1. nov. 1862 og var byens første betalingsfri skole. Faldende elevtal i den gamle Aarhus Kommune førte til skolelukninger og i 1972 var det Paradisgades Skoles tur.  Fotograf Børge Venge 1962

Paradisgade Skole – blev indviet 1. nov. 1862 og var byens første betalingsfri skole. Faldende elevtal i den gamle Aarhus Kommune førte til skolelukninger og i 1972 var det Paradisgades Skoles tur.
Fotograf Børge Venge 1962

Da lokalerne i Paradisgade Skole blev for trange, flyttede biblioteket til større lokaler i Borgerskolen i Vestergade 23. Her var der plads til den voksende bogsamling, der i 1893 talte ca. 3.000 bind, hvoraf hovedparten var skønlitteratur af tidens forfattere og resten var lettere faglitteratur.

Borgerskolen, Vestergade 23 i 1904. Huset, der oprindelig var en del af en stor købmandsgård fra o. 1750, blev i 1818 indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By. Fotograf: Ukendt

Borgerskolen, Vestergade 23 i 1904. Huset, der oprindelig var en del af en stor købmandsgård fra o. 1750, blev i 1818 indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By.
Fotograf: Ukendt

Fra 1917 var åbningstiden indskrænket til lørdag aften mellem kl. 19 og 21. Bogbestanden var da kun øget til ca. 4.700 bind og lokalerne var nedslidte, og bøgerne snavsede.

Interiør fra Vestergade 23 i 1930. Her kunne lånerne ikke selv gå rundt mellem reolerne og finde bøgerne. De skulle bestilles efter et katalog.  Fotograf ukendt.

Interiør fra Vestergade 23 i 1930. Her kunne lånerne ikke selv gå rundt mellem reolerne og finde bøgerne. De skulle bestilles efter et katalog.
Fotograf ukendt.

En væsentlig årsag til stilstanden på Folkebiblioteket skyldes åbningen af Statsbiblioteket på Vester Allé i 1902. Her fik byen den ordning med Statsbiblioteket, så dets læsesal og udlån var åbent for byens borgere om aftenen, mod et betydeligt tilskud til Statsbiblioteket, en mulighed, som mange benyttede sig af. Den ordning måtte imidlertid ophøre, da Universitetet blev oprettet i 1928, og Statsbiblioteket skulle være dets videnskabelige bibliotek.

Aarhus Kommunes Hovedbiblioteket
Det gav stødet til, at folkebiblioteket i Aarhus blev moderniseret. I 1934 flyttede biblioteket ind i en bygning i Mølleparken, der var opført og indrettet til formålet.

Aarhus Folkebibliotek i Mølleparken, 1936.  Fotograf ukendt.

Aarhus Folkebibliotek i Mølleparken, 1936.
Fotograf ukendt.

Det nye bibliotek blev taget så godt imod af aarhusianerne, at det snart viste sig, at bygningen ikke kunne håndterere den massive tilstrømning. For at afhjælpe problemet begyndte man at opbygge et net af filialer med biblioteket i Mølleparken som hovedbibliotek. Først i 1964-1967 gennemgik hovedbiblioteket en omfattende ombygning. Der blev opført to nye fløje, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde.

Udlån af grammofonplader i Hovedbiblioteket  Fotograf ukendt.

Udlån af grammofonplader i Hovedbiblioteket
Fotograf ukendt.

Oprindelig var bibliotekets primære opgave at give aarhusianerne mulighed for læseoplevelser; men i takt med udviklingen af videnssamfundet, udvidede biblioteket med formidling af musik, film og af de digitale muligheder, som f.eks. den digitale bog. Ligesom biblioteket også kom til at danne ramme for en lang række forskellige kulturelle arrangementer. Det betød, at huset i Mølleparken ikke længere slog til, og det blev besluttet at bygge Multimediehuset Dokk1 ved havnefronten.

Bajersk øl i Aarhus

Ceres blev etableret i 1856. Her bryggede man bayersk øl, som det første sted i Aarhus. I 1989 fusionerede Ceres med Faxe A/S og senere med Albani Bryggerierne i Bryggerigruppen A/S. I 2005 blev navnet ændret til Royal Unibrew. I 2008 flyttede al ølproduktion fra bygningerne.

Ceres Bryggeriet 1910-20

Ceres Bryggeriet 1910-20

2011

Is fra Brabrand Sø
Efter 1871 blev der bygget isrum på Ceres. Isblokke blev savet ud af isen på Brabrand Sø, og på hestevogne fragtet ind til bryggeriet. Is blev brugt til nedkøling af bayersk øl under gæringen og lagringen, før elektriske kølerum og køleskabe var opfundet.