Fremstilling af murankre fra 1800-tallet

Lige nu opfører vi et hus fra Skanderborg i Den Gamle Bys 1970’er-kvarter. Murerne havde brug for nye murankre til at holde bygningsdelene sammen med. Huset har rødder i 1800-tallet, og så laver jeg selvfølgelig ankrene efter datidens fremgangsmåde – med esse, hammer og ambolt. Nedenfor kan du se billeder af hele processen.

Murankre af denne type smedes ved, at man sammenføjer to emner med en såkaldt T – svejsning. Det vil sige, at et langt skaft svejses fast på et kortere endestykke, så det får form som et T. Når jernet svejses sammen, er det vigtigt at have ekstra materiale, der hvor sammenføjningen er. Dette er for, at man kan smede, uden at det bliver for tyndt, og for at tage højde for det svind, der opstår, når man svejser.

Ved det smalle stykke forberedte jeg et stykke på 16×20 mm i midten, og 12×20 mm mod enderne. Udgangsmaterialet for skaftet er 40×12 mm.

For at øge materialetykkelsen på skaftet stukkes spidsen op. Undervejs kan det være en fordel at køle den yderste spids en smule for at gøre stukningen mere jævn.

Herefter forberedes områderne, der skal svejses ved at skærfe dem, sådan at de “passer sammen” når man lægger dem over hinanden.

Stykkerne varmes op hver for sig i essen, og tages så ud, når de har svejsetemperatur

Herefter lægges de over hinanden og bankes sammen. For at komme i svejsetemperatur på begge emner samtidig, må ens herd – området med ild i kullene – være stor, og kullene man bruger godt afgassede. Jeg bruger hjælpeværkstøjet i ambolten til modhold, så at stykkerne ikke glider fra hinanden, når jeg svejser dem

Jeg varmer jernet op til svejsetemperatur flere gange, indtil at sammenføjningen er pæn og jævn hele vejen rundt. Det er især vigtigt at være ekstra omhyggelig ved overgangen mellem de to stykker, så det kommer til at fremstå som ét materiale. For at komme ind i hjørnet kan det være en ide med lidt hjælpeværktøj.

Det hele rettes op og finsmedes efter svejsningerne, så alle flader bliver jævne og glatte.

Enden bankes op for at fungere som et stop for den krampe murankret fæstnes med, og der lokkes to huller til søm. Til sidst stempler jeg murankrene med Den Gamle Bys våbenskjold, så der i fremtiden ikke opstår forvirring om hvorvidt murankrene er originale eller nyfremstillinger.

Start og slut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *