En vikingeby med lerklinede huse, plankevej og pileflet tager form

Aarhus’ historie begyndte i vikingetiden og det gør også Aarhus Fortæller, Den Gamle Bys kommende udstilling om Aarhus bys historie. Som det første i en lang tidsrejse, dumper man ned i gade i Aros, som vikingerne kaldte byen.

Vikingetid_2016_25_Asger lysnet

Vi har valgt at gøre dette anslag til udstillingen meget konkret for give gæsterne en følelse af en helt anden tid. Det sidste år har museets inspektører, udstillingsfolk og håndværkere derfor arbejdet med at skabe en vikingeby i 1000-tallet. Studiebesøg i Ribe og Hedeby og kollegaer fra Moesgaard Museum og Ribes Vikinger har også hjulpet os godt på vej.
Et grundlæggende element i vikingetidens byggeri er egetræ. Tømrerne har nøje udvalgt velegnede egestammer, der kan spejlkløves til planker. Både til huse og plankeveje blev der brugt eg.

På savværket bliver udvalgte stammer afbarket for at undersøge om marvstrålerne har samme retning i hele træet forløb. Det vil give lige planker, når træet bliver kløvet.

På savværket bliver udvalgte stammer afbarket for at undersøge om marvstrålerne har samme retning i hele træet forløb. Det vil give lige planker, når træet bliver kløvet.

Det tog tid at finde de rette retlinede stammer, før museets tømrere kunne gå i gang med kløvningen og bagefter med tilhugningen af plankerne med skarøkser og bredbiler.
I artiklen: En vikingeplankevej genskabt til Aarhus Fortæller i Den Gamle Bys årbog 2016 har tømrersvendene Rasmus Vinther og Christian Rønne Larsen samt undertegnede skrevet mere om det specialiserede arbejde med at bearbejde egestammerne.

Tømrersvendene Christian Rønne Larsen og Rasmus Vinther har håndelaget til at tilrette de kløvede planker med skarøkser.

Tømrersvendene Christian Rønne Larsen og Rasmus Vinther har håndelaget til at tilrette de kløvede planker med skarøkser.

I det underjordiske udstillingsrum blev der bygget en buet væg til et 9 meter bredt panoramabillede. Her får man et kig inde fra vikingebyen og ud gennem volden. Folk fra vikingegruppen Ask var blandt andet statister, så billedkunstner Niels Rahbæk kunne skabe en troværdige stemning på billedet.

I februar 2016 var kælderen til udstillingen Aarhus Fortæller klar til at udstillingshåndværkerne kunne rykke ind. Men der var endnu ikke sat vægge op i rummet. Afsnittet om vikingetiden blev placeret i området mellem håndværkeren ved trappen og Søren, der står midt i billedet. I alt er der 800 underjordiske kvadratmeter udstillingsareal.

I maj 2016 blev der rejst en buet væg til panorama-billedet.

I maj 2016 blev der rejst en buet væg til panorama-billedet.

Billedkunstner Niels Rahbæk og Lars Laursen fra udstillingsafdelingen klæbede i første uge af juli 2016 vikingeby-panoramaet op i udstillingen.

Billedkunstner Niels Rahbæk og Lars Laursen fra udstillingsafdelingen klæbede i første uge af juli 2016 vikingeby-panoramaet op i udstillingen.

Oplevelsen af Aarhus for 1000 år siden skulle ikke kun skabes af et panorama, men også af elementer i tre dimensioner. Huse, hegn og et plankeværk er bygget og der brugt nogle af de byggematerialer, – eg, lindebast, pil, ler m.v. – som vikinger kunne have brugt.

I oktober var museets tømrere i gang med at bygge husene til vikingebyen.

I oktober var museets tømrere i gang med at bygge husene til vikingebyen.

To af husene har vægge af pileflet med lerklining. Her arbejder tømresvendene Lasse Ebbesen og Christina Veinholt Jensen med pileflet.

To af husene har vægge af pileflet med lerklining. Her arbejder tømresvendene Lasse Ebbesen og Christina Veinholt Jensen med pileflet.

Museets murer gav også en hånd med og lerklinede to af vikingehusene.

Murersvend Carl-Henrik Vammen lerkliner det ene hus.

Murersvend Carl-Henrik Vammen lerkliner det ene hus.

En dørkarm i et af husene blev udsmykket af museets billedskærer.

Billedskærer Lars Laursen giver en dørkarm udsmykning med slyngmotiver.

Billedskærer Lars Laursen giver en dørkarm udsmykning med slyngmotiver.

Gulvbelægningen er et kapitel for sig i hele udstillingen Aarhus Fortæller. Vi taler om historiefortælling med fødderne. I vikingebyen er det gulv gæsterne skal gå på  belagt med spejlkløvede og håndhuggede egeplanker.

Tømrersvend Lasse Ebbesen lægger plankevej i udstillingen.

Tømrersvend Lasse Ebbesen lægger plankevej i udstillingen.

Ved siden af plankevejen skal der være en belægning af jord og græs. En særlig limmasse er blandet sammen med træflis, blade, sand og jord. Denne ”jordmasse” er støbt som gulv langs plankevejen. Men forinden var det organiske materiale en tur i bevaringsafdelingens frysecontainer for at sikre sig imod skadedyr i udstillingen.

Bark, blade og jord. Sammen med lim er det nogle af ingredienserne i den jordmasse, som skal ligge på gulvet i vikingebyen.

Bark, blade og jord. Sammen med lim er det nogle af ingredienserne i den jordmasse, som skal ligge på gulvet i vikingebyen,

det hele bliver blandet sammen

det hele bliver blandet sammen

og massen bliver så lagt ud i udstillingen.

og massen bliver så lagt ud i udstillingen.

Der er stadig en del arbejde med vikingebyen, inden vi kan åbne for gæster. Men vi tror på, at rummet får det rette udtryk og vil give gæsterne en fornemmelse af, at man går ind i en udstilling, der taler til mange sanser. I Aarhus Fortæller bliver man guidet gennem byens historie på en måde, som også gerne skal tale til fantasien. Og forhåbentlig sætter udstillingen tanker i gang om, hvordan byen har set ud og udviklet sig gennem de seneste 1000 år og hvilke mennesker, der har levet der.

IMG_4578 lysnet

Aarhus Fortæller er gjort mulig gennem en donation fra Sallingfondene og åbner 12. april 2017. Udstillingen er en af de største udstillingsprojekter, som åbner i forbindelse med den europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017. Desuden er det første gang, der er lavet en stor samlet udstilling om Aarhus historie.

Tidligere indlæg om Aarhus Fortæller:
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/11/16/historien-skal-opleves-med-foedderne-gulvene-i-aarhus-fortaeller/
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/10/12/vi-har-bygget-en-kirke/
http://blog.dengamleby.dk/aarhus/2016/01/21/aarhus-fortaeller-udstillingen-om-byens-historie/

En vikingeplankevej genskabt til Aarhus Fortæller, artikel i Den Gamle By Årbog 2016:
http://www.dengamlebyaarbog.dk/article/view/25202

Læs mere om Aarhus Fortæller her:
https://www.dengamleby.dk/om/museum-aarhus/aarhus-fortaeller/