En bortfløjen kanariefugl

Den Gamle By har en stor samling af Aarhusaviser især fra 18- og 1900-tallet, som er et meget nyttigt og givende kildemateriale i researcharbejde til forskellige historier til den store permanente udstilling Aarhus fortæller, der åbner i 2017.

I forbindelse med en undersøgelse af hvad henholdsvis Århus Stiftstidende og Demokraten skrev om Storlockouten i 1899, fangede øjet de mange forskellig annoncer. Der var en del, der handlede om priser på forskelige varer og annoncer, der tilbød varer til fordelagtige priser.

Annoncer for lejligheder, værelser og arbejde; der blev søgt mange bud- drenge og -piger. Der var annoncer for livseliksir, der ville gøre den, der indtog denne, til et godt sundt menneske, heste og hunde til salg og herreløse geder, der kunne afhentes på Aarhus politistation. Men der var én annonce, der specielt faldt i øjnene:

Annonce fra den 8. august 1899 i Demokraten.Kanariefugl fanget af Nielsen, Nørrealle 74 St.

Annonce fra den 8. august 1899 i Demokraten.Kanariefugl fanget af Nielsen, Nørrealle 74 St.

10 dage senere kunne man i Aarhus Stiftstidende se en efterlysning: ” Kanariefugl med brun plet i nakken er bortfløjen og bedes af dem, der muligvis måtte fange den, afleveret. Hjelmsgade 16, 1. Sal.”

Annonce fra 18. august 1899 i Aarhus Stiftstidende

Annonce fra 18. august 1899 i Aarhus Stiftstidende

Det var da lige godt utroligt, det måtte være den samme kanariefugl, da Nørre Allé og Hjelmensgade ligger i det samme område af byen. Ifølge skattemandtalslister fra 1899 og Aarhus vejviseren fra 1899 var kanariefuglen ejet af en familie ved navn Wolf der bestod af far, mor og 3 børn. Faderen var premierløjtnant ved 28. Battaljon i Aarhus. Finderen af kanariefuglen var skrædder og havde kone og 5 børn.

Fig. 3: Skattemandtals liste fra Aarhus Erhvervsarkiv. Familien Nielsen (foto af K.E. Spencer)

Skattemandtals liste fra Aarhus Erhvervsarkiv. Familien Nielsen (foto af K.E. Spencer)

Eftersom annoncen om efterlysningen var kommet i Aarhus Stiftstidende 10 dage efter, at skrædder Nielsen havde indrykket annoncen om fundet af kanariefuglen, var det tydeligt, at familien Wolf ikke læste ”Demokraten” eller, at de ikke havde set annoncen.

Det er meget tvivlsomt, at skrædder Nielsen abonnerede begge aviser. Derfor var chancen for, at han så annoncen om efterlysningen meget lille.

Mon lockouten har hjulpet?

Var der så overhovedet en chance for, at familien Wolf fik deres kanariefugl tilbage? Jo, en lille chance var der. Netop på dette tidspunkt foregik der en landsdækkende lockout, der på sit højeste i sommeren 1899 berørte ca. 40.000 arbejdere. For at undgå optøjer var det vigtigt at beskæftige de berørte bedst muligt. Et tiltag var at ”Demokraten” og ”Aarhus Stiftstidende” blev omdelt gratis til de interesserede.

Man kunne håbe, at skrædder Nielsen læste den, eller at en anden i nabolaget i Nørre Allé læste den gratis avis den 18. august og fortalte skrædder Nielsen om annoncen, så den savnede lille kanariefugl med brun plet i nakken kom tilbage til dens rette ejermand.

Indlægget er skrevet af: Karen Spencer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *