Mens vi venter på søbadet

Der er nok ikke mange, der i øjeblikket føler en særlig stærk trang til en svømmetur i Guds fri natur. Og da slet ikke i Aarhus Havn. Men som billederne antyder, var der en tid, hvor havnebassinet blev brugt til andet end skibsfart.

AGFs damehold i udspring, Kulhavnen 1920.

Når Aarhus bliver europæisk kulturhovedstad i 2017, vil muligheden genopstå.  Med Salling Fondens donation på 40 millioner har Aarhus Kommunen fået mulighed for at etablere et søbad, muligvis i stil med det københavnerne nyder godt af på Islands Brygge. Placeringen bliver formodentligt i bassinet ud for Jette Tikøbs Plads ved siden af b.la. Lighthouse.

Det forlyder, at vandet i Aarhus Havn nu er så rent, at vi kan gøre københavnerne kunsten efter. Det populære søbad på Islands Brygge. Foto Københavns Kommune.

Kulturhovedstadens overskrift er Rethink, dvs. gentænk på dansk. Og er man lide poetisk anlagt, kan man anskue genkomsten af et søbad i Aarhus Havn som en slags gentænkning af en fin gammel Aarhus-tradition.

Aarhus fik sit første søbad helt tilbage i første halvdel af 1800-tallet, da skibsreder Bonnesen anlagt et lille grønmalet badehus på pæle på stranden udfor Mindet. I 1848 kom Søbade-Anstalten til – den lå på den del af havneområdet, som kaldtes Grønland tæt på den nuværende filmby. Anstalten lå ved siden af Meulengrachts meget lidt velduftende trankogeri. Den rivende industrielle udvikling, som Aarhus oplevede efter 1850 gjorde, at der snart opstod problemer med forurenet vand. I 1885 blev den nu kommunale badeanstalt anmeldt til Sundhedskommissionen, hvorefter den måtte lukke.

Den truende forurening betød dog ikke, at det var slut med svømmeriet for aarhusianerne. I de kommen år åbnede flere private søbade på placeringer nord og syd for havnen. Kommunen åbnede allerede i 1885 en ny søbadeanstalt på stranden lidt nord for Østbanegården. Det var her byens skoleelever modtog svømmeundervisning, ligesom den blev anvendt af byens svømmeklubber. Anstalten blev nedlagt i forbindelse med havneudvidelser i 1950erne.

Den kommunale Søbadeanstalt efter en god vinterstorm, 1922.

Selvom havnevandet i perioder var alt andet end appetitligt, blev det alligevel anvendt, når der skulle afholdes konkurrencer. AFG svømning, der blev oprettet i 1902, bruget havnebassinet ved Kulhavnen, ligesom det også var udstyret med udspringstårn og bane til vandpolo.

Vandpolo var blot én af konkurrencerne i havnebassinet ved AGF-stævnet i 1920.

I 1933 åbnede Badeanstalten Spanien åbnede for byens borgere og hvorefter de mange af de aktiviteter, der før havde fundet sted i kulhavnen, blev flyttet til den nye svømmehal.

Aarhus Kommune melder, at havnevandet her i 2013 er af en kvalitet, der gør, at det skulle være sikkert at genoptage de gamle traditioner.

Skriv et svar